En kvinde i 40'erne. Hun har langt, lyst hår. Hun står udenfor, og hun smiler.

Skal mine børn kende sandheden om vores skilsmisse?

En læser spørger, om hun skal fortælle sine to teenagebørn, hvorfor hun og eksmanden blev skilt for otte år siden. Læs her, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg er I tvivl om, hvorvidt mine to teenagebørn skal kende sandheden bag min eksmands og min skilsmisse. 

Vi blev skilt for otte år siden. Forud for skilsmissen, havde han i et år haft en affære med en kollega. 

Vi boede i udlandet og pga. skilsmissen, mistede jeg opholds- og arbejdstilladelse. Jeg flyttede derfor hjem til Danmark med børnene, og han blev boede i udlandet og blev efter et par år gift med den anden kvinde, og de fik børn. 

Vores børn har derfor nu halvsøskende og en bonusmor. De har et godt og kærligt familieforhold, selvom det jo er begrænset, hvor meget de ser deres far på grund af afstanden.

Mit spørgsmål er: Hvis børnene en dag spørger mig direkte, skal de så kende sandheden om min mands utroskab og dermed årsagen til skilsmissen? 

Eller skal jeg tale udenom og f.eks. sige, at kærligheden mellem os brændte ud?

Jeg har et nært og tillidsfuldt forhold til mine børn, så det falder mig ikke naturligt at fortælle dem noget, der ikke er sandt. 

På den anden side vil jeg heller ikke skabe bitterhed og vrede mellem børnene og deres far og hans nye kone.

Nu er børnene som sagt unge teenagere, så jeg tror ikke, det er et spørgsmål de stiller nu, men det kan dukke op, når de en dag selv er i et forhold, og indrømmet, det gruer jeg faktisk for.

Vibeke Dorph råder til at fortælle sandheden, som den er

Det lyder til at have været en barsk skilsmisse, du var igennem, da din mand mødte en anden kvinde. Derfor var min første tanke da også, at hvor må du være en fin, omsorgsfuld og ret fantastisk mor. 

For du må have gennemlevet en ganske forfærdelig tid med både utroskab, skilsmisse og flytning. Alligevel virker det til, at du har formået at skærme dine børn i en grad, så de i dag ingen særlige ar har på sjælen.

Det er godt og flot gået!

Nu er der jo, som du selv skriver, en del år til, at børnene nok vil kunne finde på at spørge til, hvorfor du og deres far i sin tid blev skilt. Du virker til at være kommet godt videre, så jeg vil egentlig ikke tøve med at råde dig til at fortælle børnene sandheden, skulle de bede om den. For du døjer hverken med bitterhed, nid eller nag, gjorde du det, ville jeg i stedet råde dig til at se på dit eget liv, men der er du heldigvis ikke.

Derfor, fortæl børnene sandheden, som den er. Du vil jo også her kunne fortælle dem, at vi mennesker ikke altid er hersker over vores følelser, det gælder også for deres far. Sket er sket, og I er alle videre.

Gør du det på den måde, så er jeg ret sikker på, at børnene vil reagere med stolthed over at have en så sej mor, der fik dem bragt helskinnet igennem en svær tid. 

Det vil ikke kun inspirere dem til selv at blive stærke mennesker, de vil nok også blive imponerede af deres mor, og det med rigtig god grund.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.