Hundeeksperter med opråb: Behøver hunde virkelig køre i barnevogn?

Mere end hver tredje hundeejer kan forestille sig at tage sin hund med til psykolog og i spa. Endnu flere, 70 procent, til hundesvømning. 

Det viste en undersøgelse på en hundemesse i Gøteborg for nogle år siden. Det er klart, at ejergruppen i høj grad var forudindtaget, men det viser alligevel en tydelig tendens i samfundet.

LÆS OGSÅ

Her er André Babikians store kærlighed: ”Jeg vidste, at det var noget helt specielt”

Da André Babikian for fire år siden mødte kunstner Evren Tekinoktay, vidste han med det samme, at det skulle være dem. Kærligheden mellem dem er nemlig så stor og hjemlig, at han ville ønske, de havde kunnet dele mere af livet med hinanden – og derfor var trangen ekstra stor til at skabe noget nyt sammen.

– Ja, hundens sociale status i samfundet er blevet højere, siger Janina Pfalzer, pressechef hos Svenska Kennelklubben, SKK. Hunden ses som et familiemedlem, som man selvfølgelig kan tage med sig, når man skal et sted hen. Desuden bruger folk flere penge på deres hunde, siger hun.

I dag er det ofte en selvfølge, at hunden skal med på restaurant. Den skal med på ferie, bo på hotel, have eget flysæde. For nylig ændrede Italien reglerne, så også større hunde må være med i kabinen i stedet for at blive transporteret i lastrummet. 

Medbringe den på arbejde? Selvfølgelig, en hundevenlig arbejdsplads er i dag en rekrutteringsfordel.

Billeder fra Sydkorea, hvor hunde bliver trukket rundt i barnevogne, er måske lette at grine af, hvis der ikke lå en hel del alvor bag. I Sydkorea vælger mange unge at anskaffe sig en hund i stedet for at få børn, en udvikling der måske også er på vej hertil? 

For samtidig med at fødselsraten falder, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring, at seks ud af ti katte- og hundeejere mener, at deres kæledyr helt eller delvist kan erstatte et barn i familien.

Valget om at anskaffe kæledyr i stedet for at få børn kan være påvirket af økonomiske og sociale faktorer. Især økonomisk usikkerhed og karriereprioriteringer kan få nogle til helt at fravælge at få børn eller udskyde det til senere. 

Samtidig ændrer samfundets normer sig, hvilket gør det mere acceptabelt at vælge et liv med kæledyr, siger områdechef Patrik Olsson fra Agria.

Så hvor er vi på vej hen? Tager hundene for meget plads? Der er en del brok i Facebook-grupper om hunde, der får lov at løbe uden snor, som ”leger lystigt” på badestrande, som ligger og knurrer på caféer eller endda angriber voksne og børn. 

Får vi også hunde i barnevogne på vores breddegrader?

Vil ikke i spa

Hundecoach Fredrik Steen mener selvfølgelig ikke, at hundene breder sig for meget – samtidig med at han understreger, at hundeejere også må tage sig sammen.

– Jeg vil gerne have, at der bliver endnu mere plads til hunde. Men, understreger han, så må hundeejerne samtidig tage et større ansvar for deres hunde, både når det gælder, at hunde ikke må forstyrre andre, og at respektere, at der er mennesker, der ikke kan lide hunde.

Han bryder sig for eksempel ikke om, at man går rundt med en løs hund i byen.

LÆS OGSÅ

Andrea lærte en vigtig lektie, da hun flyttede hjemmefra: Hvorfor taler vi ikke mere om det

Du kender måske den tomme, sørgmodige følelse, forældre får, når børnene flytter hjemmefra - bunkerne af beskidt vasketøj bliver mindre, og larmen fra teenagefesterne forsvinder. Men hvornår skal vi tale om den omvendte Empty Nest Syndrome? For kære mor og far, jeg savner faktisk også jer.

– En hund skal efter min mening være i snor, så snart vi befinder os blandt andre mennesker. Både for at vise hensyn og tage ansvar. Her opfordrer jeg ALLE hundeejere til at blive bedre. Det er ikke sejt eller cool at gå med en hund uden snor, det er sejt at tage ansvar og vise hensyn, siger Fredrik Steen.

– Og at samle op efter sin hund er simpelthen en selvfølge.

Janina Pfalzer fra den svenske kennelklub er enig:

– Hvis vi hundeejere ikke opfører os ordentligt og viser hensyn, risikerer vi en negativ reaktion, siger hun.

Heller ikke tendensen til at menneskeliggøre hunde er god, mener Fredrik Steen og Janina Pfalzer, som ikke vil se hunde i barnevogne.

– Det er desværre en udvikling, der bekymrer mig. En hund sætter ikke pris på forskellige spa-behandlinger og andre ting, som vi mennesker finder på. En hund har brug for bevægelse og motion, aktivering og lange skovture for at have det godt, siger Fredrik Steen og fortsætter:

– En hund er fantastisk selskab og fantastisk at leve sammen med. Men at en hund erstatter børn, gør sandsynligvis hverken hunden eller hundeejeren noget godt. 

Et barn er et barn, en hund er noget helt andet. Det bør man tænke over og forstå, før man beslutter sig for at anskaffe sig et dyr, der faktisk er et rovdyr – hunden, afslutter Fredrik Steen.

Janina Pfalzer er enig:

– Der er en tendens, som vi kalder disneyficering af hunde. At man ser dem som små mennesker med menneskelige følelser og behov. Risikoen er, at vi forventer menneskelige reaktioner og straffer hunden for at opføre sig som en hund.

– Nogle gange er det, som om den gamle ”hundeforstand”, som vi tidligere fik med os som børn, i høj grad er forsvundet, siger Janina Pfalzer.

Vigtige små møder

Forfatteren Göran Greider var engang en ”fuldblods katteperson”. Når han så en hund, der ikke var i snor, plejede han at stoppe og råbe til hundeejeren: ”Giv hunden snor på, for fanden. Ellers ringer jeg til politiet”.

Hvis ikke det var, fordi han i dag er delvis omvendt, havde han måske været en god talsmand for ”hunde – kend jeres plads”. Men da han så ind i hundens Stinas mørkebrune øjne, var han solgt. Et blik fra den engelske springer spaniel var nok.

– Ja, sådan var det, siger han. Jeg faldt pladask med det samme. Det var som at se ind i en anden svimlende bevidsthed.

Han har en forklaring på vores kærlighed til hunden:

LÆS OGSÅ

Anne Dorthe Tanderup stod i mange år i skyggen af sin mand: Jeg skal vænne mig til, at det er anderledes nu

Anne Dorthe Tanderup var fint tilfreds med at træde i baggrunden, da hun lagde håndboldkarrieren bag sig for at følge sin mand, cykelrytteren Bjarne Riis, ud i verden, hvor ingen kendte de jernhårde ladies. I 24 år var hun Bjarnes kone og mor til fire, men nu, hvor familien er tilbage i Danmark, er hun klar til at tage sin egen plads igen.

– Hunden har været vores ledsager i næsten 20.000 år. At vi kan få et så tæt forhold til en anden art, er grunden til vores kærlighed, tror jeg. Der er en harmoni, en akkord, der klinger harmonisk mellem os.

Derimod må der være en grænse for vores pylren om vores kæledyr, mener han –vi kan aldrig sætte en hunds liv højere end et menneskes.

– Jeg har mødt mennesker, der holder deres hund i live for enhver pris og måske betaler hundredtusindvis af kroner for det. Der må du som ejer træde ind og tage et ansvar.

– Vi skal tage os godt af vores hunde, men ikke overdrive det. At se en hund i en barnevogn er vanvid – det er jo helt imod naturen.

Så måske kan hundeejere og hundemodstandere mødes på midten. Måske spørge venligt, før man kræver at få hunden med på restauranten? Måske næste gang spørge nysgerrigt, om man må klappe naboens hund i stedet for at... ja, bjæffe op?

– Alle situationer, hvor mennesker er venlige over for hinanden, er gode for samfundet. Det øger tilliden. At der hver dag sker måske milliarder af små hundemøder, hvor vi mennesker oftest siger venlige ting til hinanden, skaber et fællesskab på tværs af skel, en samhørighed, mener Göran Greider.

– Jeg vil gerne sige, at disse små samtaler bærer samfundet. Hunde kan hjælpe os med at indse, at vi mennesker ikke er skabningens herrer, men at alle omkring os er noget værd.

Så man må nok bare nyde situationen. De søde/besværlige/gøende/ ”vi vil være med overalt”-dyr er her for at blive – og der bliver kun flere og flere af dem.

– Der bliver simpelthen en meget gladere stemning, så snart hunden er med! siger Göran Greider.

Hvis vi hundeejere ikke glemmer snoren.