I 1992 skrev Jung Chang succesromanen 'Vilde Svaner' – og siden har hun levet i eksil

Det er ikke for meget sagt, at Jung Chang i 1990’erne tog verden med storm med slægtsromanen, 'Vilde svaner'. 

Den dybt rørende historie om hende selv, hendes mor og bedstemor og deres kvindeliv i Kina blev læst overalt og af alle typer menneske og var også en bestseller i Danmark.

Særligt indtryk gjorde beskrivelserne af, hvordan Jung Changs bedstemor som toårig på brutal vis fik brækket sine tæer, så hendes fødder forblev bittesmå. Og hvordan hun som 15-årig blev solgt som konkubine til en 52-årig general. 

Lige så vild var fortællingen om, hvordan Jung Changs mor besluttede, at hun ikke ville leve et undertrykt kvindeliv som sin mors og gik aktivt ind i den kommunistiske undergrundsbevægelse. Her mødte hun Jung Changs far. 

Sammen fik de fem børn, og Jung Chang var en af dem. I 'Vilde svaner' beskriver hun, hvor store omkostninger kulturrevolution fik både for hende selv og hendes familie, der blev splittet ad, og hvordan det i mange år var en kamp for dem at overleve.

– Siden bogen udkom, havde mange foreslået, at jeg skrev en efterfølger, fortæller forfatter Jung Chang i telefonen fra sit hjem i London.

– Men jeg følte ikke, jeg havde nok materiale til en ny bog. Først da jeg en dag talte med min gamle mor på video, gik det op for mig, hvor meget drama der også havde været i løbet af de sidste 35 år, hvor jeg har boet i London, og hun var blevet boende i Chengdu. Det var jeg nødt til at skrive en selvstændig fortsættelse om.

Videoopkaldet, som Jung Chang nævner, skete for nogle år siden, hvor Jung Chang sad i sit hjem i London og talte via Facetime med sin mor, der var indlagt på et hospital på de anden side af jordkloden i Chengdu i Kina. 

Det var svært at kommunikere med hinanden via skærmene, for hendes mor er blevet gammel og mumler nogle gange, men de prøvede. Undervejs mærkede Jung Chang sin store kærlighed til hende og sørgede igen over, at den politiske situation i Kina havde udviklet sig sådan, at hun ikke længere kunne besøge moren. 

Minderne vældede op i Jung Chang, og det var der, hun besluttede sig for at skrive en fortsættelse til den slægtshistorie, hun allerede havde delt med verden.

Et kærlighedsbrev til sin mor

Jung Changs nye bog, 'Flyv, vilde svaner', tager fat, hvor 'Vilde svaner' ender i 1978. Da havde Jung Chang med sin mors hjælp, som en af de første i det kommunistiske Kina, fået lov til at forlade landet for at studere i Vesten.

Før hun kunne få lov til at rejse, måtte Jung Changs mor opsøge den komite, der bestemte, hvem der kom igennem nåleøjet til studieopholdet, og vise dem sin datters gode karakterer fra tidligere. Moren måtte også finde en gammel skrivelse frem, der modsagde den voldsomme kritik af hendes afdøde mand, og gå til de rette myndigheder med den. 

Det betød, at Jung Changs far efter sin død igen fik stemplet som en god kommunist. Først da kunne hendes datter stige på et fly og 25 år gammel rejse til London, hvor hun har boet lige siden.

I sin nye bog beskriver Jung Chang den berusende frihed, hun udnyttede til det yderste i London. Hun gik i byen og morede sig, men studerede også flittigt og tog en ph.d. i lingvistik. Mens hun færdiggjorde den, mødte hun ved et selskab sin første mand, Yu Chun Yee, som var fra Singapore og professor ved konservatoriet i London. 

Hun var forelsket og ville giftes, men det var forbudt for kinesere at indgå i et ægteskab med en udlænding. Hendes mor støttede hende i, at hun alligevel skulle forsøge.

Hun lod sig vie og forunderligt nok blev det accepteret, uden at Jung Chang blev stemplet som en afhopper. Året efter blev forbuddet mod at gifte sig med udlændinge ophævet.

På bagsiden af den nye bog beskriver forlaget bogen som et slags kærlighedsbrev fra Jung Chang til sin stærke, handlekraftige mor.

– Det var den ikke ment som fra starten af, siger hun. – Men da jeg for alvor begyndte at se tilbage, indså jeg, hvor ekstraordinær min mor var, og hvor meget hun fortsat har gjort for mig også i de sidste mange år. 

Over 13 millioner har læst med

'Vilde svaner', der blev et verdenshit i 1990’erne, handler om Jung, hendes mor og hendes bedstemor og deres liv før, under og efter kulturrevolutionen i Kina frem til 1978. Den er solgt i over 13 millioner eksemplarer på verdensplan.

Den selvstændige efterfølger

'Flyv, vilde svaner' fra 2025, handler om Jung og hendes mor og deres tætte bånd, som de har vedligeholdt bedst muligt på trods af afstanden mellem dem. Den fortæller også om deres separate liv i London og Kina fra 1978 og frem til i dag og om Jung Changs mange researchrejser til Kina. Begge bøger er udgivet på Gyldendal.

Hun har på mange måder støttet mig i at opbygge et liv i London og gjort meget for, at jeg fortsat kunne vende tilbage til Kina på besøg. Det var også hende, der under et besøg hos mig, pressede på for at få lov til at fortælle mig sin livshistorie og på den måde fik mig i gang med at skrive 'Vilde svaner'. Da hun først kom i gang, væltede historierne ud af hende, og hun medvirkede i høj grad til at sætte gang i min forfatterkarriere.

En farlig bog

På det tidspunkt havde Jung Chang ladet sig skille fra sin første mand og mødt sin anden ægtemand, Jon Halliday, en irsk historiker, som hun kalder sit livs store kærlighed og beskriver som meget charmerende og en stor begavelse. 

LÆS OGSÅ

For 10 år siden var Emma involveret i et trafikuheld – i dag lever hun stadig med de usynlige smerter

Til maj samler hun mennesker, der lever med usynlige handicap, for at vise, hvor mange der egentlig er. Og du kan stadig nå at være med.

Også hendes mor kom til at sætte pris på ham, fordi han interesserer sig så meget for Kinas historie.

Jon Halliday hjalp Jung Chang med at skrive 'Vilde Svaner'. Bagefter kastede de sig sammen ud i det kæmpeprojekt, det var at skrive biografien 'Mao – Den ukendte historie'. Det kom til at tage dem 12 år, hvor de ofte rejste tilbage til Kina for at lave research og også rejste og interviewede i mange andre lande.

Når Jung Changs skal give et eksempel på sin mors store indflydelse hendes liv, nævner hun netop denne biografi.

– Undervejs opdagede Jon og jeg mange ting om Mao, som det kinesiske regime ikke vil have, at folk skulle vide. Bogen endte med at blive så kritisk, at jeg vidste, den kunne gøre livet farligt for os, siger hun.

Alligevel faldt det aldrig Jung Chang ind at opgive biografien. Når omstændighederne omkring bogens tilblivelse spidsede til, tænkte hun i stedet på sin mor, der havde lidt enormt under kulturrevolutionen i Kina. På et tidspunkt blev Jung Changs far blandt andet forfulgt af rødgardister, fordi han som tidligere højtstående embedsmand var kritisk overfor Mao. 

Det ramte også Jung Changs mor, der blev fordømt og ydmyget offentligt og sendt i arbejdslejr.

– Min mor ville have klaret frisag, hvis hun havde distanceret sig fra min far. Men hun nægtede og blev ved med at støtte ham. Den styrke, hun har haft til at gøre det, har været et stærkt eksempel for mig og gav mig modet til at fortsætte vores bogprojekt.

Ingen beklagelser

I Jung Changs familie er det ikke kun hende, der er endt med at forlade Kina. Også to af hendes brødre er flyttet væk. Den ene bor tæt på Jung Chang i London, den anden i Canada. Den livsændring fik dog ikke moren til at rejse fra Kina. 

Engang, hun stadig var i fuld vigør, spurgte Jung Chang hende, om hun ville komme og bo hos hende i London.

– Min mor sagde nej, fordi hun ikke talte engelsk og følte, hun var for gammel til at lære det. Hun ville blive alt for afhængig af mig resten af sit liv. Ville miste sin frihed. 

Jeg følte, jeg fik min frihed ved at bo i Vesten, men hun ville miste sin, hvis hun flyttede over til mig. Hun ville ikke kunne være aktiv og engageret på samme måde, som hun har været hele sit liv.

Heldigvis for moren bor to af hendes voksne børn stadig i Kina tæt på hende.

– Især min yngste bror, som er efternøler, er virkelig min mors øjesten. Han har været god til at holde humøret oppe hos hende, siger Jung Chang.

Hendes mor har aldrig beklaget sig over, at hendes ældste datter bor så langt væk og har endda insisterer på at, hun skulle blive ved med at skrive og tale kritisk om sit gamle hjemland. Indimellem har Jung Changs skriverier og foredrag givet årsag til bekymringer, men de har aldrig skabt splittelse mellem dem, siger Jung Chang.

– Tværtimod har min mor altid hjulpet mig til at gøre det, jeg satte mig for. Hun har altid haft fuld tillid til, at jeg gjorde det, jeg troede på, var det rigtige.

Trods sine kritiske bøger kunne Jung Chang da også i mange år frit rejse tilbage til Kina og besøge sin mor. Nogle gange krævede det mere snilde end andre, men hun kom ind.

Det var først, da den politiske situation i 2018 forværredes, at det pludseligt blev for farligt at for Jung Chang at besøge sit fødeland.

– I 2018 udnævnte præsident Xi Jinping sig selv til Kinas øverste leder. Umiddelbart efter det vedtog han en lov, hvor folk, der blev bedømt til at opildne til kritik af Kinas revolutionære helte, blev anset for forbrydere, som kunne straffes med fængsel. 

Fordi min mand og jeg havde skrevet kritisk om Mao i vores biografi, var jeg nu i fare for at ryge i fængsel, hvis jeg vendte tilbage.

For at befri Jung Chang for den dårlige samvittighed, valgte Jung Changs mor selv at træffe den smertefulde og svære beslutning, at hendes datter ikke mere skulle komme og besøge hende.

– Hun har sagt, at jeg heller ikke skal komme, når hun ligger på sit dødsleje. På den måde beskytter hun mig. Hun vil ikke, at jeg skal bebrejde mig selv, at det har udviklet sig sådan. Men det gør naturligvis ondt, at det nu er otte år siden, vi sidst har set hinanden. Jeg savner hende, og jeg savner at besøge det frodige Chengdu, hvor hun bor.

Vil være optimist

Jung Chang er lykkelig for den teknologiske udvikling, der har gjort, at hun dog stadig hjemme fra sit hus i kan Facetime med sin mor, der nu er 94 år. Moren er nu så svagelig, at hun kun orker korte samtaler.

– Hvis min lillebror eller lillesøster er der, må de hjælpe os til med at kommunikere. Men min mor er altid i godt humør. Sidste gang vi talte sammen, sagde hun, at hun kun ønsker, at jeg er lykkelig, så er hun også lykkelig.

En overgang var Jung Chang nervøs for, at styret i Kina faktisk en dag ville lykkes med at opnå verdensherredømmet. Det ville betyde, at hun ikke selv ville have nogen steder at flygte hen. 

Men det er hun ikke bange for længere, skriver hun til sidst i 'Flyv, vilde svaner'. Hun er heller ikke længere bange for, at Xi Jinping skal lykkes med at opbygge en neomaoistisk stat. Hun tror ikke, at maoismen vil kunne besejre demokratiet, uanset i hvilken form den skulle genopstå. Hun er fast besluttet på at bevare håbet om en bedre fremtid, ligesom hendes mor altid har gjort.

– Jeg vil være optimist på samme måde som hende, siger hun.

Har mødt dronningen

Både 'Vilde Svaner' og den nye bog 'Flyv, vilde svaner' er sammen med Jung Changs andre bøger forbudte i Kina. Hun ved, de bliver læst i hemmelighed, men hun ved ikke af hvor mange.

– I løbet af årene har kontrollen med, hvad folk i Kina læser, nogle gange været meget streng, andre gange løsnet, siger hun.

Selv sætter Jung Chang fortsat stor pris på at kunne læse det, hun vil, og rejse hvorhen hun vil. Hun er nu 74, har overlevet brystkræft og er stadig meget aktiv. Lige nu er hun travlt beskæftiget med at sende forskellige udgaver af 'Flyv, vilde svaner' ud i verden. 

Hun har selv oversat bogen til kinesisk, og den er ved at blive oversat til mange andre sprog.

Hun rejser også fortsat rundt og fortæller om sit forfatterskab. På et af sine besøg i Danmark mødte hun Dronning Magrethe hos en fælles veninde, og hun er en stor beundrer af dronningen.

– Det er en af de dejlige ting ved mit forfatterskab, at jeg fortsat møder mange spændende mennesker. I det hele taget er jeg fyldt med taknemmelighed over mit liv. 

Takket være min mor, har jeg nu boet i 48 år her i Storbritannien, et land, jeg elsker. Jeg har stadig min mand, Jon, vi elsker hinanden, og jeg kan stadig tale med min mor en gang imellem. 

Jeg føler mig ekstremt heldig. 

LÆS OGSÅ

Da min mand holdt tale på min 50-års fødselsdag, indså jeg, at noget var galt

Jeg delte mere end 30 år med Rasmus, og vi fik tre skønne børn sammen. Alligevel gik vi bare lige forbi hinanden på gaden i går.