For 10 år siden var Emma involveret i et trafikuheld – i dag lever hun stadig med de usynlige smerter

I starten af 2016 var musiker Emma Winther involveret i et trafikuheld.

Hun og en veninde havde været i byen i Aarhus, og da de bliver hentet af en kammerat, støder han med høj fart ind i en taxa. Næste gang Emma vågner, er det på hospitalet, og siden da har hun levet med usynlige smerter som et livsvilkår.

Det fortæller hun i ALT for damernes podcast Skål Søster.

– Jeg kan ikke huske noget som helst, og jeg kunne have været død den dag. Jeg vågnede på hospitalet med både hjernerystelse og piskesmæld, og selvom man ikke kan se det på mig, så lever jeg stadig med smerter i dag. Lige efter det skete, var det selvfølgelig værst, og jeg havde en øm krop og mit hoved var væsentligt mere træt, end det plejede at være. Dengang var jeg også i gang med en uddannelse, som jeg mistede, fordi jeg ikke kunne komme tilbage til den igen. Jeg skulle lære at leve med de her smerter, siger hun og fortsætter:

– I dag, 10 år senere, gør det stadig ondt, når jeg bukker mig eller bøjer kroppen, og så har jeg stadig slemme hovedpiner. Jeg plejer at sige, at dengang kunne jeg løbe, og nu kan jeg gå. Uanset hvor god en maske, jeg har på, når jeg smiler og klæder mig pænt, så gør det altid ondt. Man kan bare ikke se det.

De usynlige smerter lagde sig som endnu et lag oven i alt det, hun i forvejen kæmpede med.

LÆS OGSÅ

Hun forlod sit ægteskab for at være sammen med sin affære – og indså alt for sent, at det var hendes livs største fejl

Jeg blev forelsket og svigtede min familie.

– Mit liv har budt på nogle ret vilde udfordringer, men jeg har aldrig haft lyst til at lade dem definere, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg tror ikke rigtigt på begrænsninger – jeg finder altid en vej. Min mor var alkoholiker i min barndom, og jeg flyttede hjemmefra allerede som 14-årig. Så mit liv har altid været lidt af en kamp. Jeg er en fighter, så i starten lod jeg mig ikke styre af mine smerter. Jeg havde enormt svært ved at acceptere og forstå, hvad der foregik i min krop. Jeg sagde også til mig selv, at jeg ikke fejlede en skid. Men det gjorde jeg jo, og det bekræftede en stor stak papirer fra hospitalet også.

Større fokus på usynlige handicap

Heldigvis har hendes smerter ikke fået lov til at sætte en stopper for hendes liv og karriere. 

Hun er kendt fra radiohits såsom 'Står lige her' og 'Hva så nu', spiller koncerter i hele landet og har netop købt både hus og hund med sin kæreste på syvende år.

Til maj udgiver hun også en ny single, der hedder 'Usynlig', og med den sætter hun gang i et projekt, der skal sætte fokus på mennesker, der lever med usynlige handicap som hende selv.

Her vil hun samle en række mennesker fra hele Danmark, hvis udfordringer ikke umiddelbart kan ses udefra, for at være med til at nedbryde fordomme og øge forståelsen for de vilkår, de lever med hver dag.

Usynlige handicap kan bl.a. være psykiske sygdomme, kroniske smerter, autisme, ADHD, diabetes, talevanskeligheder, demens, synsnedsættelse og endometriose. 

– Jeg håber, at det starter en samtale om, at bare fordi man ikke udseendemæssigt ligner en, der har det svært, så kan man godt være helt færdig indeni. Jeg vil gerne have, at det bliver normaliseret at tale højt om sine udfordringer, hvis man har et usynligt handicap, og at det hverken er noget, der skal gøres grin med eller ties ihjel. Især fordi det ikke betyder, at man er svag. Tværtimod.

Der findes allerede f.eks. solsikkesnoren, som man kan bære, hvis man gerne vil signalere til andre, at man har et usynligt handicap. Emma Winther synes også, den er en rigtig god idé, men hun mener også, at der burde sættes flere initiativer i gang end bare den.

– Der har været en lang debat om solsikkesnoren. Både om den bliver misbrugt og udnyttet, så folk f.eks. kan springe foran i køen i Tivoli, men også at den er blevet latterliggjort. Jeg bruger den heller ikke selv, fordi jeg har lidt svært ved den offermentalitet, som den ofte bliver forbundet med. Det er også enormt ærgerligt, at det er sådan.

– Jeg har også tænkt over, om der måske skulle laves nogle andre snore eller brocher, som opdeler det i fysiske og psykiske begrænsninger. Det kunne også gøre det lettere at se, hvilke hensyn man skal tage til hinanden. Men først og fremmest skal der være en større debat i samfundet, fordi vi jo er så mange, der bærer på noget.

Lyt til hele samtalen i ALT for damernes podcast Skål Søster.

LÆS OGSÅ

Det jeg så i nabohaven, ændrede alt mellem min mand og mig

Einar og jeg var gift i 20 år. Næsten lige så længe bar han på en hemmelighed, som til sidst førte til, at vi gik fra hinanden.