Da Lea Thiim Harder var i slutningen af sine tyvere, mødte hun
en mand, som havde et barn fra et tidligere forhold. Derfor skulle hun hurtigt
gøre noget vigtigt op med sig selv.
- Jeg fandt en mand, og den mand havde et barn. Og
det var derfor en beslutning om, at hvis jeg gerne ville blive med den mand, så
måtte jeg også vælge det barn til, siger hun i ALT for damernes podcast ”Skål
Søster.”
Det er nu otte år siden, at hun først indtrådte i rollen som
bonusmor for drengen Adrian, og mens hun er glad for den rolle, så ved hun, at
hun ikke skal have sine egne biologiske børn.
- Langt hen ad vejen mener jeg ikke, at jeg er
egnet til at være mor. Jeg har rigtig meget i min bagage, som jeg helst ikke
vil videregive i form af generationelle traumer. Der har jeg langt hen ad vejen
taget en beslutning om, at det stopper ved mig, og den nemmeste måde at gøre
det på er ved, at jeg ikke får nogen børn, fortæller hun i podcasten og uddyber
også sit syn på de traumer, hun har inde i sig.
- Jeg har læst en del artikler omkring, at der
sidder noget i vores fysik, som bliver givet videre. Min mor har været en del af
min mormors fysik, og så har jeg også været en del af min mormors fysik den vej
igennem. Traumer sætter sig i kroppen i helt ekstrem grad, og det har jeg
ikke lyst til at give videre. For så kan det godt være, at jeg har gået med en
tanke om, at det kan blive en ny start med et barn og at jeg kan rette op på
det hele – but what if I don’t?, spørger hun retorisk i podcasten.
En lille chance
Selvom hun som udgangspunkt har fundet ro i sin beslutning,
så rammer Lea Thiim Harder snart en milepæl, som alligevel har fået en lille
tanke til at spire hos hende.
- Det er en jo stor beslutning, jeg har truffet. Men
nu, hvor jeg nærmer mig de 36 år, og tiden er ved at være til definitivt at tage
den beslutning, og at jeg sideløbende har haft rigtig meget arbejde med
psykolog og meditation for at finde ud af, hvad der har været min store bagage –
så er jeg også nået frem til, at der måske er en lille chance for, at jeg har
et ønske om at blive mor. Men det vil være med livrem og seler i forhold til
alt, der har med min psyke at gøre.
Men netop fordi hun har arbejdet intensivt med sig selv og
de traumer, hun bærer med sig, mærker Lea Thiim Harder, at det måske alligevel
kunne være en mulighed at hun blev mor, hvis det er det, hun besluttede sig for.
- Først og fremmest er jeg nået rigtig langt med
at få ryddet op i min familiehistorik og i mit sind. Derudover har jeg fundet
en partner, som kan rumme mig, også når det er rigtig hårdt at være mig – og i
øvrigt også, når det er rigtig hårdt at være ham og være os. Lige pludselig kan
jeg godt se, at det kan lade sig gøre, hvor jeg tidligere slet ikke kunne se
det.
- Men hver eneste gang, jeg bliver spurgt ind til,
om jeg snart skal have børn, så har jeg det sådan ”nej, det skal jeg ikke.” Og
når folk siger, at jeg ville blive en rigtig dejlig mor, så har jeg det sådan,
at det er jeg ikke sikker på, jeg ville. Og hvad folk ser er jo ikke
nødvendigvis det, der er sandheden i mig – men også den anden vej rundt, hvor det,
jeg mener er sandheden i mig er ikke nødvendigvis den reelle sandhed.
Lige her kan du høre hele afsnittet af "Skål søster," hvor også Neel Rønholt og Sicilia Gadborg deltager, og blandt andet taler om selvkritik i moderskabet, om frustrationen ved manglende rutiner - og om at bryde ud af rollen som den søde pige.
