Kvinde i stribet skjorte står indendørs med blød, uskarp baggrund.

Min brors pludselig død, fik mig til at se min mand i et nyt lys – og det blev enden på mit ægteskab

Min mand lagde aldrig skjul på, at han med sit direktørjob følte sig en hel del mere værd end andre mennesker. I mange år valgte jeg at ignorere hans arrogance, men da min bror pludselig døde, fik jeg for alvor øjnene op for, hvilket kynisk menneske jeg var gift med.

hjemmet logo farve

Da telefonen ringede en tidlig tirsdag morgen, og jeg fik den forfærdelige besked om, at min bror, Allan, var omkommet i en trafikulykke, brød min verden sammen. 

Jeg sank om på gulvet, jeg var som lammet og kunne hverken tænke eller handle. Torben kom ud fra badeværelset og holdt om mig. 

Han fik mig bugseret ind i seng igen, og en halv time efter var jeg nogenlunde klar i hovedet. Det var hverdag, børnene skulle i skole, Torben og jeg skulle på arbejde, livet måtte fortsætte, selvom jeg nu var den sidste levende i min familie.