Dennis Knudsen står med tre børn foran et stort rødt cirkustelt ved Cirkus Arena.
Cirkus Arena premiere 2026 Dennis Knudsen sammen med børnene

Dennis Knudsen og hans børn jubler: Ny baby på vej

Det varer ikke længe, så skal Dennis Knudsens tre børn have en lillesøster.

logo herognu HER&NU HN

Den amerikanske kvinde, der er ægdonor til Lukas, syv, Noah, fem, og Aura på snart fire år, er gravid med sit andet barn og skal snart nedkomme. Det fortalte han glædestrålende ved Monique Spartalis' store fest i Marketenderiet i Valby, hvor både sangerens 60-års fødselsdag og hendes nye album blev fejret.

– Deres biologiske mor skal have endnu en datter. Hun har i forvejen en pige på snart to år. Det er så mine børns halvsøskende. Vi glæder os meget til at møde den lille ny, fortalte Dennis, der tidligere på sommeren havde den amerikanske familie på besøg i Danmark.

Artiklen fortsætter under videoen:

Den 63-årige frisør er også mentalt ovenpå igen efter en svær tid, hvor et partnerskab om makeovers til kvinder gik grueligt galt.

– Det har kostet mig mange penge. Derfor har jeg også solgt den lejeret på 30 år, jeg havde til et sommerhus på Koh Samui i Thailand, fortalte han om kontrakten, som blev solgt for 1,8 millioner kroner – godt 600.000 mere, end han selv betalte for den.

– Jeg har det godt, og jeg er glad igen. Det har været en dyr sommer, men nu er der heldigvis ro på, bedyrede han.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Forside af HER&NU med kongelig selfie, kendisser og stærke gule og røde overskrifter
HER&NU-forside uge 33.