-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
Ramt af tandpine: Trækker politianmeldelse tilbage
Dennis Knudsen har indgået forlig med fire kvinder, der beskyldte ham for bedrageri og krænkelser
Dennis Knudsen kan måske ånde lettet op.
Han har nu indgået forlig med de fire kvinder, som først politianmeldte ham for bedrageri og siden tilføjede anmeldelser for privatlivskrænkelser.
Artiklen fortsætter under videoen:
De havde hver betalt 34.375 kroner for et transformationsforløb, som de mente ikke levede op til forventningerne, og da de beklagede sig over det, delte han deres før og efter billeder på sociale medier.
Susi Ploug Søgaard, der er den eneste af de fire kvinder, som er stået frem, fortæller, at hun selv tog kontakt til Knudsen, og at sagerne nu er forligt. Derfor trækker de også politianmeldelserne tilbage.
- Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke orker mere og har brug for, at det får en ende. Jeg begyndte at få ondt i tænderne, men tandlægen sagde, der ikke var noget i vejen, og jeg har også døjet med hovedpine uden grund. Jeg lå vågen de seneste nætter og tænkte, at nu måtte det afvikles. Så jeg skrev til Dennis og spurgte, om vi kunne finde en ordning og komme videre, og det syntes han var en god idé, fortæller hun til Ekstra Bladet.
Hun vil ikke oplyse, hvor stort et beløb, hun har fået tilbage, men kalder summen "anseelig".
Forligene bekræftes samtidig af Dennis Knudsen, som forklarer avisen, at han har "solgt nogle aktier" for at kunne betale de i alt 20 kvinder, der havde købt transformationspakkerne, tilbage.
Det er dog udvist om også de 500 medlemmer af hans eksklusive, nu lukkede Facebook-gruppe, "Beauty på Første Klasse VIP" kan se frem til at få pengene til tilbage.
De havde alle givet 747 kroner for et medlemskab af nu lukkede Facebook-gruppe, "Beauty på Første Klasse VIP", hvor de ligesom kvinder i luksusgruppen måtte se langt efter forsendelsen af de eksklusive produkter, de var blevet lovet.
Dennis Knudsen anslår, at det kommer til at koste ham 350.000 kroner at refundere de foreløbig 20 kvinder, og han understreger, at han stadig hilser politiets efterforskning af "Beauty på Første Klasse VIP" velkommen, da han ikke har noget at skjule.