Skal jeg være bekymret for min søn?

Jeg bor alene med min søn på 12 år, som normalt er en livlig og udadvendt dreng. 

Det er halvandet år siden, at hans far og jeg blev skilt, og siden da har jeg nok ofte haft dårlig samvittighed og svært ved at sætte grænser for min søn. 

For jeg vil jo gerne ha’, at han har det godt og trives i vores nye liv, men det synes jeg ikke, at han gør lige nu. Udfordringen er, at min søn efterhånden spiller alt for meget computer. Han elsker at spille, og jeg har indtryk af, at det er generelt for drengene i hans klasse, så det har egentlig ikke bekymret mig tidligere. 

I løbet af vinteren og foråret har han dog buret sig inde på sit værelse med sin computer. Jeg har her prøvet at lokke ham ud, givet ham forslag til, hvad han kan lave, men han er begyndt at snerre ad mig, når jeg gør det. 

Indimellem, når der så pludselig er hul igennem, og min søn åbner op, lægger han ikke skjul på, at han savner sin far, som han ellers er hos i en 5/9 ordning. 

Når jeg spørger dybere ind, afviser han mig som regel igen og vrisser ad mig. I det hele taget, er hans tone overfor mig blevet hård. Jeg kan høre, at han gennem spillene har kontakt med sine kammerater, så der er jo noget socialt i det. 

Men bør han ikke også foretage sig andre ting? 

Det er jo snart sommer derude, og jeg synes, det er så trist, når han sidder og gemmer sig på sit værelse bag nedrullede gardiner og spiller. 

LÆS OGSÅ

Jeg glemmer aldrig det, jeg så i vinduet hos min bedste veninde

Jeg skulle have lyttet til min søster. Alle var i chok.

Vibeke Dorph råder læseren til at fortælle sig selv at sket er sket, og at de skal komme videre derfra

Din søn taler hårdt og vrisser ad dig, fordi han har tabt respekten for dig. Det er nemlig kun mennesker, vi ser ned på, vi taler så grimt til. Og hvorfor gør han så det? 

Nok fordi, jeres relation lige nu ikke er ren og direkte, for den forstyrres og utydeliggøres af den skyldfølelse og dårlige samvittighed, der er alle forældreskabers fjende nummer 1. Her dig, der lider under, at din søn har skulle trækkes igennem en skilsmisse, han selvfølgelig ingen andel har i. 

Det har sikkert været svært for ham, men sket er sket, og lettere bliver det ikke for ham, hvis han skal trækkes med en mor, der ikke formår at være tydelig over for ham, sådan som forældre skal være det. 

For jeg tænker, at du under normale omstændigheder for længst ville have sat foden ned, slukket for computeren og sendt din søn ud i det gode vejr. I stedet føjer du ham nu, fordi du har mere travlt med at læse hans humør end at vise ham en vej. 

Det bliver han forvirret af, og han mister respekten for dig, fordi du ikke formår at være den autoritet, han har brug for. Derfor fortæl dig selv, at sket er sket, og I skal videre. 

Få tænkt over nogle regler for hans computerforbrug og få så talt med din søn om dem. Her får du forklaret ham, at det er fint, han er på sin computer, men livet består af mange andre sjove ting end den. 

Prøv at se, om I kan få en god samtale, hvor han forstår dine intentioner og måske selv kan diske op med forslag til, hvordan I får hans skærmforbrug ned og lav så en konkret plan. 

Kort sagt, så skal du skynde dig at holde med at lytte for meget til din søns beklagelser og heller se at få sat en retning for jeres lille familie, der peger frem mod en sjovere hverdag for jer begge to.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

LÆS OGSÅ

Min datter skræmmer min kæreste væk

En læser har mødt en sød mand - men det er, som om læserens datter gør, hvad hun kan for at skræmme ham væk. Hvad skal hun stille op? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.