En læser er startet nyt job, som hun er virkelig glad for. Dog er der en kollega, som presser hende. Hvad skal hun gøre? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.
Vibeke DorphVibekeDorph
Jeg er for nylig startet i mit drømmejob, og selvom arbejdet er krævende, er jeg virkelig glad for det.
Der er et stærkt fællesskab blandt kollegaerne, hvor vi ofte tager ud sammen efter arbejde – især om fredagen. Vi har det sjovt og får en øl og nogle gange lidt mere, men det er så også det – og det passer mig strålende.
Problemet er en jævnaldrende kvindelig kollega, som også tager med. Vi har det fint sammen, men jeg kan mærke, at hun gerne ser, at vi får et tættere og mere privat venskab, end jeg egentlig har lyst til. Hun er begyndt at skrive til mig uden for arbejdstid, både om småting, men også mere personlige ting. Hun har også foreslået, at vi skal ses privat en weekend, selvom jeg hele tiden har forsøgt at holde det her på et mere kollegialt niveau, men hun presser på. Når vi er ude med de andre, kan hun f.eks. sagt, ”at nu skal vi se at få den aftale i kalenderen.”
Jeg elsker mit nye job og mine kollegaer, men jeg kan mærke, at jeg bliver presset af hende og faktisk også afmægtig, fordi jeg ikke vil såre hende – men samtidig har jeg brug for at holde en distance, jeg ved ikke hvorfor, måske fordi jeg er så ny.
Men er det ok, at jeg ønsker at holde relationen på et kollegialt plan? Og hvordan får jeg det måske sagt på en måde, uden at det går ud over samarbejdet eller mit forhold til både hende og de øvrige kollegaer, jeg er så glad for?
Vibeke Dorph råder til at gøre det klart overfor kollegaen, at hun ikke søger venner
Selvfølgelig er det i orden, at du ønsker at holde en distance til din nye kollega. Jeg elsker også selv mine kollegaer, men det betyder ikke, at jeg skal være private venner med dem.
Jeg kan nemlig utrolig godt lide det uforpligtigende og alligevel forpligtigende, der er i en kollegarelation; Vi opfører os ordentligt over for hinanden og passer på hinanden, men vi er ikke venner og har derfor ikke travlt med at rode for meget rundt i hinandens privatliv, for den del har vi for os selv, hvilket er rart.
Jeg tænker, at det er lidt den samme indstilling du har til dine kollegaer. I skal kunne have det sjovt sammen, men I skal ikke være indblandet i hinandens private liv.
Det synes jeg, at du skal se at få din kontaktsøgende kollega gjort klart i stedet for fortsat at glide af på den. Det kræver, at du tør være en smule mere klar i mælet, end du har været det indtil nu – uden at du dog behøver at bliver for grov eller teoretisk.
Annonce
Når hun således spørger om en aftale næste gang, I er sammen, så sig, at du er så ny i jobbet, du har brug for at falde til både der og mellem alle kollegaerne, og at det kræver alt dit overskud.
Også fordi, du i forvejen både har venner og familie, der skal passes.
Hvis du siger det med et træt, men også imødekommende smil, så vil hun forstå, at det ikke er hende som person, du afviser, men at du vitterligt ikke har overskuddet til det.
Lader du så også være med at opsøge hende for meget og være for hurtig til at svare på hendes beskeder, så forstår hun nok snart, at hun skal til at se sig om efter en anden veninde, som hun helt sikkert også nok skal finde.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.