Retter kritik mod mod forældre: "De er egoistiske!"

– Jeg synes, omgangssyge er helt forfærdeligt, og har i alle år gjort, hvad jeg kan, for at undgå at blive smittet, fortæller Malin Beathe Olsen.

I december lagde hun en TikTok-video ud, hvor hun ikke lagde skjul på, hvad hun mener om forældre, der ikke holder sig til 48-timers reglen.

– Jeg er ret frisindet af natur, og jeg er ikke bange for at tage en kamp, når jeg mener, noget er vigtigt. Denne sag rammer mig ekstra hårdt, både personligt og principielt.

"Et mareridt"

Nu hvor hun selv har et lille barn, der for nylig er startet i børnehave, indser Malin, at det ikke længere vil være lige så simpelt at holde omgangssygen ude af husstanden.

– Jeg hader at være syg, og tanken om at være helt ude af drift samtidig med, at jeg skal tage mig af et lille barn, er et mareridt.

– Mit "udbrud" på TikTok blev lavet i en blanding af frustration og vrede, især efter at have set overskrifter om, at "den tid på året var her", samtidig med at det virker som om mange fuldstændig ignorerer 48-timers reglen, fastslår Malin.

Hun påpeger, at vi under Covid læste, at der nærmest ikke var omgangssyge overhovedet, hvilket var fantastisk, selvom reglerne for forebyggelse af sygdomssmitte var ekstreme og ikke bæredygtige over tid.

– God håndhygiejne er alligevel altid vigtig, og maveinfluenza er trods alt ikke noget, vi behøver for at "styrke" immunforsvaret.

– Jeg synes, det er vigtigt at minde folk om, hvor enkelt det i udgangspunktet er at holde smitten nogenlunde i skak, håndhygiejne og det at have syge børn hjemme et par døgn gør meget.

Panodil i bleen

Malin fortæller, at hun først og fremmest har oplevet at få støttende tilbagemeldinger. Både børnehaveansatte og forældre har delt deres erfaringer med hende.

– Der er historier om forældre, der har fået børn afleveret, som ikke har været hjemme længe nok efter sygdom, ansatte der finder Panodil i bleer om morgenen, og børn der selv fortæller, at de kastede op, før de blev afleveret i børnehaven.

For ansatte i børnehaven, hvor bemandingen allerede er sårbar, må det være enormt frustrerende at tage imod børn, som åbenbart burde have været hjemme, påpeger Malin.

– Mange forældre tænker kun på deres egen arbejdssituation, men i værste fald kan det føre til, at børnehaven må lukke – og da står alle uden tilbud, uanset hvor raske børnene måtte være.

Nogle få har ment, at Malin overdriver i videoen, men kritikken har hovedsageligt handlet om sprogbrugen. 

Det var overraskende mange, der reagerede på, at hun brugte ordet "røvhul".

– Det er langt fra det mest farverige sprog, jeg kunne have valgt, griner Malin.

– Jeg ønskede dog heller ikke, at sproget skulle overskygge mit budskab. Jeg synes selv, at det var et bevidst og passende tydeligt valg i situationen.

LÆS OGSÅ

Vores seks sammenbragte børn ødelægger vores liv

Ejvind og jeg flyttede ikke sammen, før alle vores børn var ude af reden. Det, der skete efterfølgende, havde vi overhovedet ikke forudset.

Tydelige ansatte

I dag oplever mange, at karrierepresset og forventningerne på arbejdspladsen er større, hvilket gør, at forældre føler, de ikke kan tillade sig at være væk fra arbejde, selv når børnene er syge, tror Malin.

– For mig er det sådan, at når man vælger at få børn, får man også en ny førsteprioritet. Børnene skal komme først.

Hun mener, man kan diskutere antallet af sygedage for børn, om fuldtidsarbejde altid er det rigtige i perioden, hvor børnene er små, og lignende, men at man skylder sine børn at finde den bedste løsning for dem, når de er syge.

– At give en pille og overlade ansvaret til børnehaven er ikke en af dem, siger hun.

Malin er selv meget taknemmelig for, at den pædagogiske leder på afdelingen, hvor hendes eget barn går, er hurtig til at informere, når der er mavevirus i omløb.

– De er tydelige og minder jævnligt om 48-timers reglen, indtil smitten ser ud til at være under kontrol. I en stressende hverdag tror jeg, at mange småbørnsforældre har godt af netop denne type gentagelse.

Tror folk frygter reaktioner

Malin tror først og fremmest ikke, det handler om, at forældre ikke ønsker deres børn det bedste, men at mange er ekstremt bange for ikke at fremstå som pligtopfyldende på arbejde.

– Frygten for reaktioner fra chefer eller kolleger gør, at nogen presser sig selv – og børnene – for langt.

– Men sådan er småbørnslivet jo. Er det ikke mavevirus, så er det noget andet. Specielt de første år er børnene nærmest magneter for alt, der giver feber. Det er realiteten, og da er vores vigtigste opgave at være forældre.

Hun synes, det er mærkeligt, at ubehaget man oplever ved at få omgangssyge én gang, ikke er nok til, at man passer lidt ekstra på bagefter. For mig er det næsten nok at høre om bløde bleer.

Børnehaverne er nok allerede tydelige, og de ønsker selvfølgelig heller ikke at blive syge selv, påpeger Malin. Måske skal budskabet bare gentages til det kedsommelige.

– Samtidig mener jeg, at arbejdsgivere også skal blive bedre til at vise forståelse for ansatte med små børn. Mange forældre lægger nok pres på sig selv, men de historier, jeg har fået, viser tydeligt, at også flere ledere har forbedringspotentiale, opfordrer Malin.

Hun lægger ikke skjul på, at hun mener forældre, der ikke følger 48-timers reglen, er egoistiske.

– Jeg har forståelse for, at arbejdspres, eneforsørgeransvar og livssituation kan gøre det ekstra svært, men det at få børn er et valg, der også indebærer ansvar.

– Det er ærgerligt at gå glip af vigtige møder og at komme tilbage til en overfyldt arbejdsopgave efter at have været hjemme med sygt barn. Alligevel er det simpelthen dårligt gjort at sende et barn, der ikke er i form, i børnehaven. Det, barnet ønsker allermest, er forældrenes trygge skød.

Vand og sæbe er det, der gælder

Ifølge Hilde Marie Lund, som er læge ved en afdeling for smitteforebyggelse, er der flere forskellige mave-tarmvirus, der kan give omgangssyge. Norovirus er dog den mest almindelige årsag.

– Norovirus er meget smitsomt, og der skal kun få viruspartikler til for at blive syg. Smitte spreder sig derfor let i miljøer, hvor man omgås tæt, for eksempel i børnehaver.

Man er mest smitsom, mens man har opkast og diarré, men også i noget tid efter, at symptomerne er aftaget, forklarer Lund.

– Anbefalingen om, at børn bør være hjemme fra børnehaven, indtil der er gået 48 timer efter, at opkast og diarré er aftaget, er for at forebygge, at de smitter andre i perioden, hvor de er mest smitsomme. Kontakten mellem børn i samme børnehave er meget tæt.

Lægen fortæller, at opkast hos børn kan have forskellige årsager. Typisk for omgangssyge er, at symptomerne gerne er kortvarige (1-2 døgn), før de går over af sig selv. Opkast ledsages ofte af mavesmerter og diarré, og nogle får også feber.

– Det er sen efterår og vinter, der er højsæson for omgangssyge. Hvis mange i samme miljø har lignende symptomer, eller flere i husstanden bliver syge med symptomer på omgangssyge, kan det også tyde på, at det er en mave-tarmvirus, der er årsagen.

Det allervigtigste råd til at forebygge smitte mellem personer er at vaske hænderne, påpeger Lund. Alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler har begrænset effekt mod norovirus, så det er håndvask med sæbe og vand, der gælder.

– Det er vigtigt, at alle er opmærksomme på håndvask, både de, der er syge – for at forhindre, at de smitter andre, og de, der ikke har symptomer – for at undgå, at de selv bliver smittet, siger Lund.

Hvis nogen i husstanden er syge, bør alle have deres eget håndklæde for at undgå, at smitten spredes fra person til person. Det er også vigtigt at sørge for god køkkenhygiejne, og de, der er syge, bør undgå at lave mad til andre, opfordrer lægen.

– Til rengøring af overflader tilsølet med opkast eller afføring anbefales det, at overfladerne dækkes og tørres op, gerne med sugepapir. Derefter bør området rengøres med klorinopløsning, hvis overfladen tåler det.

Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.

LÆS OGSÅ

Jill Liv Nielsen gennemgik lang sorgproces, da hun mistede barnet – særligt én ting hjalp

Da Jill Liv Nielsen mistede barnet i sin mave, var hun ødelagt både mentalt og fysisk. Men hun fandt en kampkraft frem og bad om hjælp - og så oplevede hun et knugende ønske inden i, som kun blev forstærket.