Da Anne Dorte Michelsen var i sit livs krise, søgte hun tilflugt et helt særligt sted 

Det var et stort sammensurium af begivenheder, der ramte Anne Dorte Michelsen på én gang tilbage i 2020. 

Corona, der overtog verden, nedlukningen, der aflyste alle koncerter, skilsmissen fra manden gennem 25 år og det faktum, at det sidste barn i flokken på tre nu var så voksen, at de alle for alvor stod på egne ben. 

LÆS OGSÅ

Sønnens sygdom sled på Anne-Grethes ægteskab: ”Vi kunne ikke vende tilbage til dem, vi var før”

Hun troede, hun kunne klare det hele: sygdom, sorg, skilsmisse. Men da kærligheden forsvandt, begyndte kroppen at gøre oprør – og Anne-Grethe Bjarup Riis måtte erkende, at hun ikke kunne holde sammen på sig selv alene. For når hjertet bliver knust, kan kroppen følge med i faldet.

Tomrummet, der fulgte, gav dog plads til en ting, der i lang tid havde rumsteret. Lysten til at skrive en bog.

– Jeg har altid gerne ville skrive noget længere end en sang, for ordene har altid har været min indgang til ting, men jeg har ikke haft tid. Jeg har bevæget mig afsted med hundrede kilometer i timen i utrolig mange år, som man jo gør, når man har et krævende arbejde og en stor familie, en have, et hus og et sommerhus, men så kom jeg til det her punkt, hvor nogle ting tilfældigvis faldt sammen, og det gav tid, fortæller hun.

Tiden er udmundet i bogen 'Synger du stadig?', som udkom her i efteråret. Den ene halvdel af bogen er tilbageblik på Anne Dorte Michelsens opvækst i Aarhus, flytningen som blot 16-årig til København og gennembruddet med bandet Tøsedrengene i 1980, hvor sange som 'Sig du kan li’ mig', 'Indianer' og 'Ud under åben himmel' har plantet Anne Dorte Michelsen solidt i rækken af legendariske sangskrivere. 

Den anden halvdel beskriver de følelsesmæssige rutsjeture, de mange forandringer skabte i Anne Dorte Michelsens liv, særligt i processen mod at finde sig selv i en helt ny hverdag efter skilsmissen.

– Når man er i en krise, tror jeg ikke, at der er andet at gøre end at lade tiden gå. Der er ikke en facitliste eller et håndtag, man kan rive i, så man får det til at gå væk. Man kan ikke gøre andet end at tro på, at det nok skal blive bedre. 

Helt lavpraktisk drak jeg appelsinjuice hver morgen, som jeg selv pressede, og så lavede jeg gymnastik og meditation for at passe på mig selv.

Frihed i kirken

En anden ting, Anne Dorte Michelsen gjorde, var at gå i kirke. Her mærkede hun følelse af at være god nok. Her skyldte hun ikke nogen, at livet skulle være vellykket.

– Noget af det, som kan være svært i krisesituationer er selvbebrejdelser. Hvorfor kunne jeg ikke få det her til at fungere? Hvad er der galt med mig? Hvorfor lykkes jeg ikke? 

Men når jeg var i kirken, var det hele godt nok, og det var ikke verdens undergang, at alt ikke kørte. Her er du indsat i en højere orden, som er dit liv og dine dage. Og du er altid tilgivet. 

Der er ikke en manual over tilværelsen, der siger, at man ikke kan være ulykkelig, usikker eller bange i tilværelsen, og det hjalp mig virkelig meget, siger Anne Dorte Michelsen, hvis dage blev lettere af besøgene i kirken.

LÆS OGSÅ

Der er 14 års aldersforskel mellem Albert og Jenna: Folk stemte på, om det var okay, at vi var kærester

Danser Jenna Bagge og skuespiller Albert Harson er aktuelle i DR-serien ’De unge kærester’, der sætter fokus på aldersforskel i parforhold. Alt.dk har mødt parret til en snak om, hvordan de blev kærester, samt hvilke fordele og ulemper aldersforskellen har haft for deres kærlighedsrelation.

– Der er ikke nogen, der spørger, hvorfor du er der. Eller siger at du skal være medlem eller have en app, så de kan tælle hvor mange gange, du kommer. Her er du bare, og det er der en kæmpe frihed i og en kæmpe mulighed for at føle dig rummet. Og der er så meget at hente i salmerne, prædikerne og lignelserne. 

Så meget akkumuleret menneskelig visdom, som alle peger på det medmenneskelige og fællesskabet, som jeg synes er så vigtigt i vores samfund, for uden det går det i opløsning.

Anne Dorte Michelsen føler, at hun i dag er landet i sin nye tilværelse. Hun har fundet sig selv i at være uden en mand og uden at have hjemmeboende børn, og så er hun tilbage på musikscenen, lige nu med en række julekoncerter i kirker rundt i landet.

– Jeg er ude på den anden side, men jeg synes samtidig ikke at livet er så enkelt, at man bare går upåvirket afsted efter en krise. Jeg kan da stadig tænke, at nu bliver det efterår, og så bliver jeg lidt efterårsmelankolsk. 

Så skal jeg lige sørge for at få skruet lidt op for min meditation og min gymnastik, som jeg ved heler.

Stor befrielse

Lige siden Anne Dorte Michelsen var barn har musikken fyldt i hendes liv. Som otteårig fik hun et klaver, og hun har egentlig aldrig været i tvivl om, at hun ville noget med musik.

– Musik er så livgivende, og den bevæger sig igennem vores krop, uden at vi selv kan styre det, og den gør os forsvarsløse. Det er jo derfor, at man kan komme til at græde over et stykke musik, eller at man kan sidde til en fest og have spist fem retter mad, og tænke at man slet ikke gider rejse sig, men når der så bliver spillet et nummer, så går man alligevel op og danser. 

Musik indtager hele kroppen, både dit hjerte og din hjerne, og jo ældre, jeg bliver, jo mere taknemmelig er jeg for, at jeg spiller musik.

I 2023 modtog Anne Dorte Michelsen Statens Kunstfonds Hædersydelse, som er en livslang ydelse, der tildeles udvalgte kunstnere for deres bidrag til kunst og kultur. 

Den påskønnelse ser hun som en stor anerkendelse af hendes arbejde og af hende som musiker, men når hun ser tilbage på sine mange år i musikbranchen, er det tydeligt for hende, at den var svær at være i som ung kvinde.

LÆS OGSÅ

Da Søren for første gang var til en julefrokost som ædru, gik én ting op for ham

Det kimer nu til juledruk - giver det overhovedet mening at gå til julefrokost uden at drikke alkohol?

– Vi befandt os i en maskulin domineret verden på alle niveauer, så jeg prøvede bare at finde ud af hvilken rolle, jeg kunne indtage. Jeg havde altid mine sange, som var mit ror, og der var ingen tvivl i mig om, hvordan de skulle være. 

Men når jeg ser udklip fra dengang, bliver jeg ret rystet over den måde, vi blev omtalt på: At vi så gamle ud eller ikke var sexede eller dygtige nok. 

Dengang tænkte jeg ikke så meget over det, for jeg troede ikke, det var noget, jeg kunne ændre, men når man først får øje på det, opdager man, hvor udbredt det er, og det ærgrer mig, fordi det er så begrænsende, siger Anne Dorte Michelsen.

MeToo-bevægelsen har været med til at ændre noget for hende. Blandt andet fordi hun har fundet ud af, at hun ikke er alene med sine oplevelser.

– Før i tiden talte kvinderne i branchen ikke særlig meget sammen, men det gør vi nu – og det er en kæmpe hjælp. Pludselig finder man ud af, at man ikke er alene: ”Okay, sagde han også sådan til dig?”. Så var det åbenbart ikke bare mig. 

Først blev jeg ked af, at MeToo ikke skete for 30 år siden, så jeg også kunne have fået glæde af forandringerne, men siden forstod jeg, at det også har været med til at omskrive min historie. Det gør min fortid anderledes, og det har været en kæmpestor befrielse.

Ro i Italien

LÆS OGSÅ

Da hun mødte Jeppe, vidste hun ikke, der gemte sig en syg narcissist bag hans smil

Jeppe var charmerende, omsorgsfuld og sådan en mand, de fleste kvinder drømte om at møde. Mine venner og børn forgudede ham da også, men de vidste heller ikke, at så snart de var ude af døren, så var den charmerende Jeppe en ganske anden.

Når Anne Dorte Michelsen har overstået årets julekoncerter, og det nye år overtager, holder hun en måned fri. Selvom hun ikke kan se en fremtid for sig, hvor hun gearer ned på gøremål, vil hun gerne give sig selv mulighed for at restituere og flytte kroppen fysisk ud af hverdagen rækkevidde. Måske til det hus, hun har købt ved Comosøen.

– Der er så smukt, at det gør ondt, og så har jeg forelsket mig fuldstændig i italienernes store hjertelighed og deres enormt udviklede sans for det fælles rum. Ligegyldigt hvilken tankstation, du går ind på, eller hvilken billettør, du møder, så er de venlige og indstillede på at få det bedste ud af situationen. 

De tager et ansvar for at løfte alt socialt samvær, så vi alle sammen kan føle os som mennesker, og det gør mig glad, forklarer Anne Dorte Michelsen sin enorme begejstring for det sydlandske.

Hun har netop været dernede i fem dage, efter en periode med meget arbejde, og fødderne på italiensk grund gør godt for nervesystemet.

– Jeg overvejede at blive hjemme, fordi jeg skulle nå så mange ting, men jeg endte med at tage af sted, og det var virkelig, virkelig godt, for jeg faldt helt til ro.

Om hun kommer til at dele den italienske ro med en ny mand, står hen i det uvisse.

– Når det er ferietid, kan jeg da godt savne en af gå i bjergene med, men andre gange tænker jeg på alt det bøvl, der følger med. De der ulighedsmekanismer, der kan trænge ind i et forhold, hvor du som kvinde hurtigt får den praktiske rolle. 

Lige nu nyder jeg ikke at skulle vaske nogens tøj eller tage hensyn til nogens skrøbelige ego, men i stedet bare kunne få lov til at være den, jeg er, og bruge min tid på det, jeg vil. 

Det giver mig frihed til at følge min professionelle drømme, og lige nu overvejer jeg, om de består af et nyt album, et nyt show eller endnu en bog. 

Jeg er et rigtig godt sted og føler mig meget glad.