Da hun mødte Jeppe, vidste hun ikke, der gemte sig en syg narcissist bag hans smil
Jeppe var charmerende, omsorgsfuld og sådan en
mand, de fleste kvinder drømte om at møde. Mine
venner og børn forgudede ham da også, men de
vidste heller ikke, at så snart de var ude af døren,
så var den charmerende Jeppe en ganske anden.
Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnene opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.
– Jeg har holdt øje med
dig!
Ordene kom drillende fra
den smilende mand, der dukkede op ved tennisbanen, da
min tennismakker Linda og
jeg var færdige med at spille. Forfjamsket smilede jeg tilbage og så ud af øjenkrogen,
hvordan Linda vinkede og gik
op mod klubhuset.
Manden
foran mig smilede stadig
sit blændende smil og var
rent ud sagt en tiltrækkende
mand. Ikke ung, men det
var jeg heller ikke længere.
Hans hår var tykt, gråt og han
udstrålede selvsikkerhed. Her
var en mand, som var vant til
at få, hvad han ville have.
– Jeg hedder Jeppe, og jeg
vil gerne lære dig at kende.
Sikken en baghånd du har,
sagde han og så anerkendende på mig.
Jeg mumlede et „tak” og
skyndte mig efter Linda ud
i omklædningsrummet. Da
hun hørte, hvordan jeg nærmest var flygtet, lo hun.
Linda havde længe ment,
at jeg skulle ud blandt mænd
igen. Efter en hård skilsmisse, havde jeg trukket mig
fra mænd. Min eksmands
følelsesmæssige kulde havde
tæret på min tillid til det
modsatte køn. Det vidste
Linda godt, og hun smilede
opfordrende til mig, da Jeppe
senere kom hen til mig i
tennisklubbens kantine og
selvsikkert sagde:
– Skal vi ikke spise middag
sammen fredag? Jeg henter
dig klokken 18.30!
Jeg nikkede måbende,
mens Jeppe bare smilede og
forsvandt.
– Han er et scoop, sagde
Linda, mens jeg følte mig
smigret og overrumplet.
Jeppe gik direkte efter sit
mål, og jeg var inderst inde
ret tilfreds med, at det var
mig.
Middagen blev en succes,
og Jeppe og jeg blev hurtigt
et par. Jeppe ønskede, at vi skulle være sammen konstant, han feterede mig og virkede som min drømmemand.
Jeg fortalte mine to døtre, at
det her var manden i mit liv,
og de bakkede mig begejstret
op. Jeppe blev nemlig hurtigt
en del af vores familie, og jeg
mødte også hans børn.
Selv nød jeg at blive bestormet af en mand, der modsat
min eksmand turde tale om
sine følelser, en mand som
anerkendte mig og hjalp mig.
Seksuelt havde vi det også
fantastisk, så jeg nød vores
nætter og betalte gladelig
med træthed næste dag.
Annonse
Efter de første tre magiske måneder måtte jeg dog
erkende, at jeg var fuldstændig udmattet. Der skulle hele
tiden ske noget sammen
med Jeppe, jeg var træt og
begyndte derfor at blive
irritabel og lyttede kun halvt,
når nogen talte til mig. Sådan
havde Jeppe det slet ikke:
Han var velhavende og behøvede til forskel for mig ikke
at arbejde ret meget, så han
havde god tid til forlængede
weekender, fester og ferier.
Alt sammen noget jeg nød –
men da ikke hver
dag.
Den dag, hvor
jeg opdagede, at
Jeppe ikke kun
var sød og charmerende, var en
fredag, hvor der – igen – var
en reception hos en af Jeppes firmaforbindelser.
Jeg
var træt efter en uges hårdt
arbejde og spurgte derfor
Jeppe, om han ikke kunne
tage alene afsted? Jeg så
straks det misbilligende blik
i hans øjne og foreslog derfor
hurtigt et kompromis: Vi
tog til receptionen, men kun
kort, bagefter skulle vi bare
hjem og slappe af. Jeppes
humør vendte på et splitsekund til det bedre, og vi tog
afsted.
Efter et par timer med
et glas i hånden og udsigt
til Jeppe, der boltrede sig i
opmærksomhed, gjorde jeg
tegn til, at jeg var træt og godt
ville hjem. Jeppe ignorerede
mig, og da jeg efter endnu en
time spurgte, om vi ikke nok
kunne gå, lod han igen som
ingenting. Tværtimod skulle
jeg lige hilse på én af hans
forretningsforbindelser og så
endnu en. Klokken var over
22, da jeg sagde, at nu gik jeg
altså ud og fandt en bus.
– Vi kører da sammen,
sagde Jeppe og smilede, men
da vi kom udenfor, hvor ingen
kunne høre os, blev tonen en
anden:
– Først vil du med, og
så ødelægger du det hele for
mig, hvæsede han.
Forbløffet så jeg på ham.
Hvad var det, han sagde? Det
var jo ham selv, der havde
insisteret på, at jeg skulle tage
med, men det kunne han ikke
huske. I stedet gik han nu
tilbage til receptionen, og jeg
gik ud og ledte efter en bus. Jeg var chokeret over Jeppes opførsel. Mens jeg sad i
bussen, kredsede mine tanker
om ham. Hvorfor opførte han
sig på den måde? Hvordan
kunne han skifte
humør på et
splitsekund? En
stemme indeni
sagde, at han
ikke var helt
normal, men jeg
verfede tanken bort.
Morgenen efter stod Jeppe
da også foran min dør med
hvide roser og morgenbrød.
Han var på forsoningstogt, og
hans mission lykkedes. Jeg
ville også gerne bagatellisere
aftenens udbrud, så vi kunne
komme videre.
Lørdagen var
dejlig, men søndag var der
så en ny sammenkomst, som
Jeppe ville have mig med til.
Jeg blev utilpas ved tanken
om at sige nej, men Jeppe
havde intet nævnt om arrangementet, og jeg magtede
ikke flere fremmede mennesker. Jeg havde aldrig set ham
så vred, som da jeg sagde, at
jeg ikke tog med. Munden
blev stram og øjnene smalle
sprækker:
– Du skuffer mig. Der var
måske i virkeligheden en god
grund til, at din mand gik fra
dig? vrissede han og fortsatte
med at sige, at jeg var forkælet. Jeg var neurotisk. Jeg var
sådan en kvinde, ingen mand
kunne holde ud.
Annonse
Til sidst
begyndte jeg at græde, og så
vendte han rundt. Angrede og
undskyldte.
Med tårer i øjnene åndede
jeg lettet op. For selvom jeg
stadig var chokeret, så var
jeg også klar til at tilgive, for
jeg ønskede, at Jeppe var den
stærke, charmerende mand,
som både jeg og ikke mindst
alle andre så ham som. For
hver dag lagde Jeppe nemlig
billeder ud på Facebook af os
sammen til koncerter, middage, receptioner.
Jeg savnede min veninde
Linda, men vi spillede ikke
engang tennis længere. Nu
spillede jeg med Jeppe, der
også insisterede på at hente
mig, når jeg havde været til
møder eller sammen med
veninder, hvilket ikke skete
særlig tit længere. Jeppe
fandt nemlig altid anledning
til at komme med langstilkede roser, chokolade og
champagne „til pigerne”,
men han blev også altid
hængende, og jeg følte mig
overvåget.
– Jeg er bange for, at Jeppe
har narcissistiske træk, sagde
Linda forsigtigt til mig en af
de sjældne aftener, hvor jeg
havde hende på tomandshånd.
Hvad Jeppe lavede, når vi
ikke var sammen, havde jeg
ikke styr på, men han var tit
optaget af at skrive på sin
telefon, og han lagde den
aldrig fra sig. En aften fik jeg
fat på hans mobil og tjekkede
hans beskeder, mens jeg følte
mig både lille og sølle. Jeg
opdagede dog her, at Jeppe
skrev med op til flere kvinder.
Da jeg spurgte, sagde han
bare, at det skulle jeg ikke
bekymre mig om, for de betød
ingenting.
Jeppe var i det hele taget
en mester i at glide af på det,
som han ikke ville dvæle ved.
Jeg følte mig fanget i et net,
der strammede til, men udadtil virkede alt jo så perfekt.
Mine døtre elskede Jeppes
humor og energi, men de
vidste heller ikke, at så snart
de var ude af døren, skiftede
han humør og påpegede altid
et eller andet, jeg havde gjort
forkert. Vores intime liv
havde også forandret sig. Det
var blevet iskoldt og mekanisk.
Jeppe forstod mig ikke, når
jeg prøvede at fortælle ham
om mine følelser. Han kunne
ikke se, at det
var et problem,
at han skiftede
mening og humør
på et splitsekund
og aldrig rigtig var til stede,
når vi var alene sammen.
Vores forhold gik for alvor
skævt, da jeg meldte fra til
en fest hos en af hans mange
bekendte, fordi jeg skulle til
fødselsdag hos Linda. Jeg
havde sagt det til Jeppe lang
tid i forvejen, alligevel måtte
jeg høre for det i ugevis bagefter. For Jeppe havde regnet
med, at jeg alligevel ville give
mig. Derfor havde han aldrig
sagt til værten, at jeg ikke
kom.
– Der sad jeg alene! Ved
siden af en tom stol med dit
navn! rasede han efter festen.
Da jeg sagde, at han vidste,
at jeg ikke kunne komme
med, prellede det af på ham.
Det ene øjeblik var han alt,
hvad jeg drømte om, i det
næste kunne han sige ting,
der ødelagde mig. For Jeppe
var den ideelle tilværelse, at
jeg var der, når han
havde brug for det.
Det gik aldrig den
anden vej.
Linda bemærkede efterhånden, at jeg
havde tabt mig og virkede
presset. Hun rådede mig
derfor til at komme væk fra
Jeppe. Jeg vidste efterhånden, at hun havde ret. Selvom
der stadig var stjernestunder
i Jeppes selskab, så var prisen
alt for høj, og jeg følte mig
udmattet og fanget i et psykologisk spil, som han mestrede
meget bedre end jeg.
Annonse
Det var
psykisk vold, og hvis jeg ikke
gik, ville jeg miste mig selv.
Med hjælp fra mine børn og
gode veninder lykkedes det
mig til sidst at komme væk
fra Jeppe. Han gjorde det
ikke nemt, for han bombarderede mig med beskeder og
telefonopkald i flere måneder, men jeg svarede ikke.
Det tog mig lang tid at
komme på højkant igen og i
dag, kan jeg ikke finde noget
godt at sige om forholdet til
Jeppe. Derfor fik jeg også
blandede følelser, da jeg
hørte, at han var sammen med
en ny kvinde. Jeg havde ondt
af hende, men jeg var også
lettet på mine egne vegne, for
endelig følte jeg mig fri.
Jeg
ringede til Linda og spurgte,
om vi ikke skulle spille tennis
igen. Jeg havde nemlig ikke
turdet vise mig i klubben
siden vores brud, men nu var
jeg på banen igen.
Skriv til Vibeke Dorph
Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.
De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.
Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.
Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.