Jeg vil ikke være barnepige for min kærestes børn

Jeg er en kvinde i 60’erne, der ud af det blå mødte en dejlig mand i foråret, som jeg blev dybt forelsket i. 

Vi har nu kendt hinanden i mere end et halvt år, og vi har det skønt. Vi bruger meget tid på at mødes enten i min lejlighed i byen eller i hans dejlige hus. 

LÆS OGSÅ

Da Louise besluttede sig for at give Lars en chance, skete der noget i hende

– Ham Lars er jo vild med dig! Hvad er der nu galt med ham? spurgte min veninde mig. Og jo, Lars var da både sød og flot, og han lagde heller ikke skjul på, at han var vild med mig. Alligevel blev jeg ved med at afvise ham. Hvorfor egentlig? Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Det er med tiden blevet bøvlet, også fordi vi begge har jobs og voksne børn, så vi taler om at flytte sammen hos ham.

Jeg har dog et problem: nemlig min kærestes to voksne børn. Sønnen bor på Sjælland, mens datteren er fraskilt og mor til to mindre børn og bor tæt på min kæreste. Min kæreste har ofte hendes børn på weekend, og han hjælper hende med afhentning samt pasning på hverdage. 

Det siger jo kun noget godt om ham, men som tiden går, synes jeg, at datteren misbruger hans hjælpsomhed. Kan han ikke smide alt, hvad han står med, for at hjælpe hende, bliver hun sur og bebrejdende. 

Jeg har også oplevet weekender, hvor vi har haft planer, og hvor hun så pludselig forventer, at han passer børnene, fordi hun skal ud.

Børnene er søde, men de er også uopdragne. De hører ikke efter og virker rodløse, hvilket min kæreste selv er opmærksom på. Han undskylder det med skilsmissen, en fraværende far, samt at hans datter er typen, ”der vil gøre tingene på sin egen måde”. 

LÆS OGSÅ

Hendes opskrifter lever stadig – men hvem var kvinden bag Frøken Jensens kogebog egentlig?

Frøken Jensens kogebog. Bare navnet får det til at dufte af sprængt oksebryst og kåldolmere. 124 år efter udgivelsen lever bogens opskrifter i bedste velgående, men kvinden bag kender de færreste. Ny roman giver et bud på, hvem hun var – husbestyrerinden, hvis succes endte med at forsøge hendes arbejdsgiver.

Jeg har virkelig lyst til at bo sammen med min kæreste, men jeg har ikke lyst til at skulle agere barnepige for hans børnebørn i tide og utide og heller ikke, at hans datter skal dominere vores forhold. 

Har du et råd til, hvordan jeg griber det her an, for det er jo lidt skamfuldt?

Vibeke Dorph råder til at tale med kæresten om, hvordan deres liv skulle se ud, hvis de en dag flytter sammen

Jeg synes ikke, at du skal skamme dig over at føle, som du gør. Tværtimod. Gid alle, der indgik i nye relationer med sammenbragte børn eller børnebørn, ville tage den samtale, før de rykker sammen. 

Alt for ofte går folk nemlig ud fra, at tingene vil gå præcis, som de selv drømmer om. Det gør de bare sjældent, og så ender det i kaos og ulykke.

I dit tilfælde synes jeg især, at en samtale er vigtig. For din kæreste virker til at have indrettet sig aldeles efter sin datters luner. Det har han gjort, fordi han er en hjælpsom mand, der har haft tid og mulighed for det. Fint, men det er jo ikke ensbetydende med, at I to fortsat konstant skal stå rådighed for hans datter. 

Det skal du få talt din kæreste om, men gør det på en måde, hvor du ikke presser ham.

LÆS OGSÅ

Da Molly blev forældreløs som seksårig, flyttede hun hjem til sin moster: ”Jeg skifter imellem at kalde hende mor og moster”

Molly blev forældreløs som bare seksårig og voksede derfor op hos sin moster Camilla. I dag har de to et helt særligt bånd, og Camilla hjælper til, når Molly målrettet går efter sin store drøm: At blive en af de bedste springryttere i Danmark.

Start i stedet med at tale mere alment om, hvordan du ser jeres liv fremover, hvis I flytter sammen. Få her talt om, hvilken rolle jeres børn og børnebørn skal spille og kom så ind på de iagttagelser, du har gjort dig. 

Nemlig, at jeres planer alt for ofte bliver ændret, fordi din kæreste skal hjælpe datteren med hendes børn. Det er sødt af ham, og selvfølgelig skal I være hjælpsomme, men det har du ikke lyst til altid at indrette din sparsomme fritid efter. Har han derfor fortsat lyst til, at tingene fortsætter som nu, så er det hans valg, men så skal I ikke flytte sammen. 

I kan jo så alligevel blive ved med at være kærester, men se nu, om han ikke af sig selv begynder at sætte foden ned i forhold til datteren, fordi han også gerne vil være sammen med dig.

Det sidste vil jo være det bedste også for børnene, der åbenlyst trænger til mere forudsigelige rammer i deres liv.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.