Hendes opskrifter lever stadig – men hvem var kvinden bag Frøken Jensens kogebog egentlig?

Da Pernille Juhl var barn, lavede hendes mor risengrød på en helt bestemt måde: Hun fik ris og mælk i kog på komfuret og placerede så den boblende gryde i sengen, godt pakket ind i en dyne. 

Og voila, nogle timer senere var grøden klar til kanelsukker og smør. Dengang tænkte Pernille ikke over det, men måske var netop denne fremgangsmåde – som du sikkert kender – en arv fra en helt særlig kvinde: Frøken Jensen, forfatteren til Danmarks mest kendte kogebog.

LÆS OGSÅ

Margrethe Vestager har ærgret sig over én ting på sin krop – i dag kan hun se, at det er spild af tid

Da Margrethe Vestager var helt ung, fyldte hendes tanker om hendes krop en del. Men i dag kan hun se, at det var spild af tankekraft at bekymre sig om, hvordan hun så ud.

– Under Første Verdenskrig var der stor mangel på energi, og det var nødvendigt at tænke alternativt, også i madlavningen. Her begyndte Frøken Jensen at tale om kogning i høkasse. 

Så når min mor lavede risengrød i sengen, har jeg senere tænkt, at det muligvis er en rest herfra, siger Pernille Juhl.

Om Frøken Jensen, med det borgerlige navn Kristine Marie Jensen, opfandt konceptet med høkassen, tør Pernille ikke udtale sig om. 

Men med over én million solgte eksemplarer af hendes kogebog, som 124 år efter udgivelsen stadig udkommer i nye oplag, er det sandsynligt, at hun har hjulpet udbredelsen og fastholdelsen af den gamle viden godt på vej. 

Eksemplet med høkassekogningen er blot et af mange, der viser, at Frøken Jensens principper stadig er aktuelle, og netop dét, synes Pernille, som har skrevet en ny roman baseret på kogebogsforfatterens liv fra 1858 til 1923, er fascinerende.

– Hun var forud for sin tid og enormt visionær. Hun havde stort fokus på at mindske madspild, bruge sæsonens råvarer, købe lokale, friske varer og opretholde en fornuftig økonomi i madlavningen. 

Alt det, vi i dag taler om som bæredygtighed, forklarer Pernille, som – på trods af barndommens minder om dyne-risengrød – ikke er vokset op med den legendariske kogebog på hylden.

Den stille berømthed

Alligevel vidste hun udmærket godt, hvem Frøken Jensen var, da et forlag henvendte sig til hende med idéen om at skrive madpionerens historie. Det gør alle, har Pernille erfaret.

– Når jeg har fortalt folk, at jeg arbejdede på en bog om Frøken Jensen, har svaret typisk været: ”Nårh, hende med kogebogen!” Det er vildt, at så mange har et forhold til hende over 100 år efter hendes død, og det viser, hvilken enorm betydning, hun har haft.

Alligevel kender de færreste hendes historie, siger Pernille.

LÆS OGSÅ

Hvorfor i alverden har vi tilladt FIAT 500-lignende køretøjer på vores cykelstier?

Susanne Knutzen føler, at hun sætter liv og lemmer på spil hver dag, når hun stiger op på sin hvide jernhest. Cykelstierne er nemlig blevet indtaget af, hvad der ligner monstertrucks.

Da hun begyndte at dykke ned i, hvem Kristine Marie Jensen (født Kirstine – navnet ændrede hun senere) var, åbenbarede der sig en stærk historie om en kvinde, der sprængte rammerne for både sin tid, sin stand og sit køn: Det lå nemlig ikke i kortene, at pigen fra Randers, der blev forældreløs som syvårig og måtte flytte ind hos sin mormor, skulle blive til noget stort. 

Alligevel lykkedes det hende at tage til København og uddanne sig på Natalie Zahles husholdningsskole, hvorefter hun fik forskellige job som husholderske, indtil hun som 33-årig landede som husbestyrerinde hos enkemanden Jørgen Melchior. 

Han var far til fem og indehaver af en skole og havde brug for en kvinde til at tage sig af børn, hus og ikke mindst madlavning. Ansættelsen blev et vendepunkt.

– Det var her, Kristine virkelig trådte i karakter. Der var fest og glade dage i Melchiors hjem, med åbent hus hver søndag, hvor alle mulige kom og spiste. 

Frøken Jensen lavede ikke bare maden, hun var også med til selskaberne, og man spiste godt, når hun stod i køkkenet, fortæller Pernille, som understreger, at hendes roman er fiktiv, men baseret på faktuelle informationer om Frøken Jensen.

Snarrådig husholderske

De gode tider blev dog ikke ved for Jørgen Melchior, hvis økonomi begyndte at skrante. Måske er det i virkeligheden eftertidens held, for nedgangstiden fik virkelysten frem i den snarrådige husholderske. 

Helt utraditionelt for forholdet mellem arbejdsgiver og ansat, var det Kristine, der fik familien ud af suppedasen: Først åbnede hun et pensionat i lejligheden, som sikrede dem indtægter for mad og logi. 

Dernæst fik hun idéen til at samle sine opskrifter i en kogebog.

Sponsoreret indhold

LÆS OGSÅ

Forkæl dig selv i efteråret – 3 måder at finde ro og oplevelser i den kolde tid

Når dagene bliver kortere og luften køligere, opstår der et særligt rum for ro og nærvær. Her er tre måder, du kan gøre efteråret til din egen – med tid til dig selv og oplevelser, der bliver hængende.

– Hun havde blik for, at der manglede en kogebog til helt almindelige husholdninger. Maden skulle ikke være avanceret, og så tænkte hun ekstremt meget på økonomi. 

Stod menuen på tarteletter med kylling én dag, skulle skroget bruges til at koge suppe på dagen efter, forklarer Pernille.

Kogebogen blev en øjeblikkelig succes, som hurtigt måtte trykkes i et nyt oplag. Nu var det Kristine, der havde pengene, og herren i huset, der var afhængig af sin husholderske. Under sin research har Pernille grublet meget over dette atypiske forhold. 

De blev aldrig gift eller officielt et par, så hvorfor blev hun boende og tog sin arbejdsgivers familie under sine økonomiske vinger? Som romanforfatter har Pernille friheden til at gætte, og hendes bud står klart.

En hemmelig affære?

– I min historie har jeg gættet på, at de havde et forhold til hinanden. Hvorfor de ikke stod frem er så spørgsmålet, for det var ikke unormalt på den tid, at en enlig mand giftede sig med sin husholderske.

Pernille har senere fået bekræftet fra en efterkommer, at den er god nok: Kristine og Jørgen havde sandsynligvis en romantisk relation. Om det passer eller ej er dog ikke det vigtigste. 

Pernille håber derimod, at hun med sin roman kan være med til at sætte fokus på en fremsynet, entreprenant og virkelysten kvinde, som historisk har været overset.

– Det er tankevækkende, at så mange kender kogebogen, men ikke mennesket bag. Så jeg håber, at min bog kan være med til at vise, at denne kvinde er en vigtig del af Danmarkshistorien. 

Hun kan stadig inspirere os til at tro på, at man kan hvad man vil, uanset hvilket udgangspunkt i livet, man kommer fra, siger Pernille.