Da Margrethe Vestager var omkring 14-15 år gammel nød hun hverdagen med skole og lektier.

– Jeg kunne virkelig godt kunne lide at gå i skole. Jeg elskede fysik, tysk, matematik og dansk. Til gengæld kunne jeg ikke gribe en bold. Så jeg følte mig sådan lidt ved siden af, tror jeg. Fordi mit yndlingssted var ikke hallen - det var fysiklokalet. Og også bare sådan et almindeligt klasselokale, hvor man sidder og diskuterer dansk litteratur, som man har læst siden sidst, fortæller hun i podcasten ”Mit Yngre Jeg.”

Men når Margrethe Vestagers ikke var i gang med at udvide sin viden om fysik og dansk, så havde hun også nogle udfordrende tanker om sin egen krop, som mange teenagere sikkert kan genkende.

LÆS OGSÅ

Èn sundhedstendens forstår Margrethe Vestager ikke: ”Det må være skyld i mange dårlige ting i verden”

Det er vigtigt for den tidligere EU konkurrencekommisær Margrethe Vestager altid at sørge for at få nok næring ind i kroppen. Hun oplever nemlig, at hun ellers ikke føler sig tilpas.

– Jeg bekymrede mig virkelig, virkelig meget om det, jeg syntes var nogle meget, meget tykke lår, siger hun og husker, at det især var drømmen om en bestemt type beklædningsgenstand, der fik hende til at synes, at hun havde store lår.

– Grunden til, at der var de tanker om mine lår, det er, at det gør det rigtig svært at købe jeans. For så får man sådan tagrende ved lænden, fortæller Margrethe Vestager og afslører, at hun heller ikke i dag bryder sig om at købe jeans.

– For det første er de virkelig irriterende at købe. Og man har aldrig lyst til at gå ind i et prøverum med jeans. Aldrig. Det er et bestemt tidspunkt på dagen, hvor man er velhydreret, man skal have stabilt blodsukker, og man tænker, nu er det nu. Nu gør vi det. Så det er virkelig, virkelig svært, siger hun men tilføjer så:

– Jeg synes faktisk, det er blevet bedre. Der er kommet flere jeans til flere forskellige kropstyper, og de er også blevet mere elastiske.

En begrænsning

Margrethe Vestager fortalte aldrig nogen, at hun havde den slags tanker om sine lår.

– Aldrig. For det var ligesom ikke en ting, det var ikke noget, man brugte tid på at tænke på. Nej, det var en overfladisk ting. Så selvfølgelig interesserede man sig ikke for, hvordan man så ud.

Hun husker også, at det ikke var på grund af en sammenligning med jævnaldrende veninder, at hun ikke mente, at hun kunne bære jeans.

– Vi havde alle den slags hjemmestrikkede sweatre i mohair-garn, som kradser, i forskellige farver. Men ellers var vi meget forskellige, så det handlede ikke så meget om sammenligning. Det handlede om, at jeg ikke syntes, at lårene passede til resten af min krop, og jeg kunne ikke bare gå ind og købe det, jeg gerne ville have. Og det oplevede jeg som en begrænsning.

Spild af tid

I dag kan Margrethe Vestager se, at de bekymringer, hun havde om sine lår, i virkeligheden var spild af tankevirksomhed.

– Det har vist sig at være helt overflødigt. Og det er jo bare sådan, uanset om man er stor eller lille, høj, lav, tyk, tynd, whatever - når man er ung, så er man bare lækker, siger Margrethe Vestager og fortsætter:

– Altså man er bare lækker og huden er helt anderledes end min kan jeg sige.

Hun håber, at unge mennesker i dag i stedet vil bruge tid på at tænke på alt muligt andet, end hvordan de ser ud.

– Det dér med at gøre sig bekymringer om, hvordan man lige ser ud – jeg ved, at det er virkelig svært at lade være, men det er spild af tid.