-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
Èn sundhedstendens forstår Margrethe Vestager ikke: ”Det må være skyld i mange dårlige ting i verden”
Det er vigtigt for den tidligere EU konkurrencekommisær Margrethe Vestager altid at sørge for at få nok næring ind i kroppen. Hun oplever nemlig, at hun ellers ikke føler sig tilpas.
Hvis Margrethe Vestager skulle give et godt råd til unge piger og kvinder, så er det, at de skal sørge for at passe sine måltider.
Det fortæller hun i podcasten ”Mit Yngre Jeg,” hvor hun også fortæller, at hun altid selv har gjort sig umage med netop at få nok at spise – men hun blev særligt opmærksom på det, efter hun fik børn.
– For det er über vigtigt, at børnene ikke er sultne. Og så tænkte jeg ”hmm, gad vide om det kun gælder børn?” Det gør det så ikke kun, konstaterer Margrethe Vestager i podcasten og fortsætter:
– Det gælder for alle. Det vidste jeg godt lidt i forvejen, men da jeg fik børn blev jeg bekræftet i, at det er en god ting.
Derfor sørger hun altid selv for at have et æble eller rosiner i tasken for at holde sit blodsukker stabilt, og hun har ikke meget fidus for den sundhedstendens, der handler om faste.
– Det er helt vildt, at folk ikke spiser mere. Jeg er bare sådan ”what?”. Der må være virkelig mange dårlige ting i verden, der skyldes det dér.
I stedet synes hun, at man bør fokusere på madvarer, der mætter godt.
– Rugbrød, fiber, langsomme kulhydrater, nævner hun som nogle bud på fødevarer, hun gerne selv indtager for at holde energien oppe.
Ingen beslutninger efter klokken 22
Et andet livsråd, Margrethe Vestager gerne vil give videre og også selv benytter sig af, handler om, hvornår man skal træffe vigtige beslutninger – eller rettere, hvornår man ikke skal.
– Træf ingen vigtige beslutninger efter klokken 22. Ved større beslutninger, skriv en for- og imod liste. Og ved endnu større beslutninger, sov på det. Og endnu større igen – sov på det to gange. Med undtagelse af frieri, der sagde jeg ja med det samme, siger hun og griner.
Men grundlæggende er der for Margrethe Vestager en alvor i reglen om ikke at træffe beslutninger, når man ikke ser klart.
– Når man er træt og udaset eller har drukket to glas rødvin, så skal man ikke træffe nogen beslutninger. Så derfor er klokken 22 et godt tidspunkt at sige stop.
I stedet holder hun selv af at bruge de sene aftentimer til noget, hun godt kan lide.
– Jeg elsker tiden mellem klokken 22 og midnat. Det er fede timer, fordi verden er gået i seng, dagen i morgen er forberedt, man ved, hvad man skal, så det er sådan lidt fritid. Man bør gå i seng, det er klart, men det er også sådan lidt ”nu kan jeg gøre noget, som er absolut nytteløst.”