Det har aldrig
været en bevidst agenda for Anna Lin at være et forbillede for andre på grund
af den måde, hendes krop ser ud på.
Og når hun vælger
at iklæde sig en tætsiddende kjole, er det aldrig med en tanke i baghovedet om,
at hun gerne vil være såkaldt bodypositive.
Det fortæller hun
i ALT for damernes podcast ”Skål søster.”
– Den eneste
grund til, at jeg flere gange er blevet inviteret til samtaler, der handler om
krop, er, at der er andre folk, der har kommenteret på min krop. Det har ikke
været en agenda for mig at skulle være én, man kan spejle sig i, men det er jeg
blevet, fordi jeg er i offentligheden, og folk kigger på mig og reagerer på
mig. Og det har bare virkelig ofte handlet om min krop.
Èn af de kommentarer,
Anna Lin har fået flere gange, handler om, at hun er modig, når hun f.eks. viser
noget hud eller bærer noget, som sidder tæt.
– Og det
synes jeg er utroligt interessant, fordi det er ikke den følelse, jeg har, når
jeg står derhjemme og tager tøj på. Så tænker jeg ikke ”nu gør jeg det, nu er
jeg modig og går ud i verden,” siger hun og forklarer, at hun selv altid vælger
sit tøj ud fra, hvad hun ser godt ud i.
– Jeg
synes jo ikke, at det er et aktivistisk statement, at jeg er i verden. Men blandingen
af udskamning og komplimenter fortsætter.
Når Anna Lin ikke
får komplimenter for at være modig, fylder følelsen af, at hun gør eller er
noget forkert i andre øjne på grund af den måde, hendes krop ser ud på.
– Der
er en undertone af, at hvis man ikke har en flad mave, så skal man ikke have en
stram bluse på. Men det er ikke et statement, når jeg tager den på – men det
bliver det så til, fordi det går imod et status quo.
”Det rammer mig,
fordi jeg er et menneske”
Selvom Anna Lin ikke
synes, det hører nogen steder hjemme at kommentere på andres krop på den måde,
så kan hun ikke undsige sig, at det påvirker hende.
– Det rammer mig
selvfølgelig, fordi jeg er et menneske, og man vil bare gerne have, at folk kan
lide en.
– Og hvis jeg kunne
knipse og få en anden krop, så tror jeg desværre, jeg ville gøre det. Fordi det
ville være nemmere at være den mest skønhedsprivilegerede person i verden. Og
det er mega stårbart at sige, men jeg tror, der er mange, der har det sådan.
For Anna Lin
handler det ikke om, at hun ikke elsker sig selv, som hun er – det handler om
at anerkende, hvad skønhedsprivilegier har af betydning.
– Hvis
man bare var én af dem fra Topmodel, så ville flere døre åbne sig, og man ville
være i et andet fokus, når det handlede om ens krop. Det handler om at erkende,
at jeg lever i et samfund, hvor jeg konstant bliver vejet. Så måske ville det
være nemmere, hvis jeg bare fik nogle flere point på den konto.
– Og
selvfølgelig gør det mig nogle gange ked af det at få kommentarer på min krop,
fordi jeg også føler, at jeg bliver set for noget, jeg ikke har lyst til at
blive set for. Og igen – min krop er ikke et statement, og det er vildt, at den
kan blive det.
Heldigvis formår Anna Lin også at vende kommentarerne
om og tænke over, hvor de kommer fra.
– Der
er også en side af mig, som er ret ligeglad, for jeg godt kan høre, at det ikke
har noget med mig at gøre, og at det faktisk kommer fra et meget sorgfuldt sted
i afsenderen.
