Malene fik hjertestop og døde, da en mand pludselig kom løbende med en hjertestarter
Nogle gange krydser en fremmed din vej og kommer dig til undsætning, når du mindst venter det. En slags hverdagens helt, der ofrer lidt af sig selv for dig. Har du prøvet det? Det har den kvinde, du nu skal møde.
30. december 2020 gik mine børn og jeg en lang tur i skoven. Da vi kom hjem, sad børnene og talte om, hvilken film de ville se, og jeg kiggede i reklamer.
Og lige der fik jeg hjertebanken og begyndte at koldsvede. Jeg havde det rigtig, rigtig dårligt. Jeg nåede at sige til børnene – de var ni, 12 og 15 år – at ”måske er mit blodsukker lidt lavt, kan nogen give mig en banan?”.
Jeg bad dem om at ringe efter deres far, der var ude efter nytårsfyrværkeri, og løbe over til naboen og sige, at de skulle komme med en hjertestarter.
Jeg ringede selv til lægen, og det var totalt sort snak. Da sekretæren stillede mig om til lægen, mistede jeg bevidstheden.
To af børnene var gået ud for at finde en nabo, men den mellemste var hjemme, og lægen bad ham ringe 112. En nabo kom ind og talte med ambulancen i telefonen, og der var jeg blå og havde fråde om munden og ingen puls.
Naboen påbegyndte hjerte-lunge-redning. Det begyndte at vælte ind med hjerteløbere, og én af dem var en mand med en hjertestarter. Jeg fik fire-fem stød, og der kom flere og flere hjerteløbere, der hjalp på kryds og tværs. Det var rent kaos.
Der gik i hvert fald 18 minutter, før ambulancen kom og kørte mig til Skejby, og jeg kom ikke til bevidsthed undervejs. Først efter to dage vågnede jeg. Så det, jeg fortæller, har jeg hørt fra andre. I al den tid vidste min familie ikke, om jeg ville vågne – eller vågnede som en ”grøntsag.”
Det vigtigste var den mand, der kom med hjertestarteren. Jeg ved ikke, hvem han er. Jeg ved bare, at han blev aktiveret via hjerteløber-appen og tog hjem til os. Han havde en afgørende rolle, fordi han bare blev ved med at bruge den hjertestarter.
Min taknemmelighed er helt ubeskrivelig. Manden har, uden at vide det, gjort den afgørende forskel for, at jeg stadig kan være sammen med mine børn.
Jeg var ”død” undervejs, og da vi kørte med ambulancen, vidste han ikke, om jeg ville overleve. Reglerne er sådan, at hjerteløberen ikke får at vide, om man overlever, og man ved ikke selv, hvem hjælperne er.
Annonce
Hvad den mand ikke har bidraget til! Tænk, hvis børnene skulle have set mig dø på gulvet i stuen. Nu kan de få en almindelig opvækst; vi har stadig har hinanden. Hver evig eneste dag sender jeg en tak til ham, der reddede mit liv.
Og når jeg handler i supermarkedet, og der lige er én, der kigger, når jeg tager en mælk ud af montren, tænker jeg: Gad vide, om det er ham? Hvis jeg mødte ham, ville jeg sige:”Er du klar over, hvor fantastisk du har været? Tusind tak for, at du sprang til, da jeg havde allermest brug for det.
Måske kan jeg selv hjælpe en gammel kone over vejen. Eller et lille barn, der er faldet på fliserne. Så jeg sender noget af det gode tilbage ud i universet.
Det var en forfærdelig oplevelse, men hold op, jeg har fået mere tillid til mine medmennesker. Vi kan alle være en frelsende engel. Det handler bare om at være opmærksom på sine medmennesker.
