Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Hjertet – Sådan passer du på det

Det er vigtigt at passe godt på sit hjerte, for mere end hver fjerde dansker dør af hjerte-kar-sygdomme. Og det går faktisk værst ud over kvinder.

Her kan du blive klogere på, hvordan du allerbedst kan passe på dit hjerte, og få styr på symptomerne, når der er noget galt.

Læs også Birthe Kjærs rørende historie om, hvordan hun kæmpede sig tilbage efter et hjertestop, og find gode tips til, hvislke fødevarer du med fordel kan sætte på menuen.

vis
mere

Dit hjerte sidder midt i brystkassen, men venstre halvdel er større end højre halvdel og derfor siger man oftest, at hjertet sidder i venstre side. Hjertet er ca. på størrelse som en knyttet hånd, og det er det organ, som pumper blodet rundt i din krop.

Hjertet er faktisk en muskel, der indeholder fire hulrum, som kaldes hjertekamre. De to hjertekamre i venstre side af hjertet er adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det er opdelt på den måde, fordi de to hjertehalvdele leverer blod til to forskellige kredsløb. Højre side leverer blod til lungekredsløbet, og den venstre del leverer til system-kredsløbet.

Blodets vej gennem hjertet og kredsløbet foregår på denne måde: Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen. Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne. (kilde: Hjerteforeningen).

Det er vigtigt at passe godt på sit hjerte, for mere end hver fjerde dansker dør af hjerte-kar-sygdomme. Og det går faktisk værst ud over kvinder. Hver dag dør 19 danske kvinder af hjerte-kar-sygdomme. Alligevel frygter de fleste af os kræft mere end et sygt hjerte. Langt over halvdelen af danske kvinder tror nemlig, at kræft er årsag til de fleste dødsfald, viser tal fra Hjerteforeningen. Og tallene er skræmmende. Cirka en million danskere går nemlig rundt med for højt blodtryk, men en fjerdedel ved det slet ikke. Cirka to millioner har forhøjet kolesterol, og antallet af danskere, der får hjertemedicin er steget med ca. 20 procent fra 2006 til 2014.

Risikoen for at blive ramt af hjerte-kar-sygdomme stiger med alderen, men kvinder er typisk lidt ældre end mænd, cirka syv år, fordi vi indtil overgangsalderen er beskyttet af hormoner som østrogen. Men alligevel dør flere kvinder end mænd af hjerte-kar-sygdomme, fordi vi lever længere end mændene og har flere bivirkninger fra behandlingerne Symptomerne er også forskellige hos kvinder og mænd. Et klassisk symptom er trykkende smerte i brystet med udstråling til venstre arm og smerter og forpustelse ved fysisk anstrengelse.

Hjertestop

De fleste hjertestop sker som følge af en blodprop i hjertet eller i kranspulsårerne, også kaldet et hjerteanfald. Her bliver musklen i hjertet beskadiget, og det kan efterfølgende udvikle sig til et hjertestop. Hjertestop kan dog også skyldes forstyrrelser i hjertets rytme, fx kan et hjerte slå så hurtigt, at det ikke kan pumpe blodet rundt. Når hjertet stopper med at slå, holdet det op med at pumpe blod rundt i kroppen, og det betyder, at kroppens organer ikke får tilført ilt, og dermed begynder de at tage skade.

Sangerinden Birthe Kjær fik et hjertestop for 11 år siden, som ændrede på både livsstil og prioriteringer. Hun havde altid haft et godt helbred. Der har været nogle småskavanker, men hun havde været forskånet for større sygdomme.

”Sådan var det i hvert fald indtil den tirsdag i oktober 2005, hvor jeg fik en blodprop i hjertet og var livløs i flere minutter. Det var dengang, jeg medvirkede i Vild med Dans, og det var en travl tid, så jeg havde været utrolig træt i flere uger. Den træthed skulle jeg have lyttet til, men jeg kløede bare på. Også da vi skulle træne cha cha cha. Jeg blev virkelig forpustet og fik ondt i brystet, så jeg måtte lægge mig lidt, men fik det ikke bedre. Tværtimod fik jeg også kvalme og svedte koldsved, og så ringede min dansepartner, Bo Loft Jensen, efter en ambulance.”

Du kan læse, hvordan Birthe Kjær kæmpede sig tilbage fra sygdommen, og få hendes gode tips til et sundt liv – uden sygdom her. 

Er du stresset, skal du passe på

Har du forrygende travlt på dit job, kan det sætte alvorlige spor hos nogle kvinder, for stress kan påvirke hjertet negativt. Det er kombinationen mellem de kropslige reaktioner på stress og den dårlige livsstil, som stress kan medføre – flere cigaretter, mindre motion, mere fastfood, som øger risikoen for at falde om med en blodprop. Men din psykiske tilstand i sig selv er også afgørende for, om du er i risikozonen. F.eks. ser stress i forbindelse med arbejdslivet ud til direkte at øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.

„Broken heart syndrome" er en af de hjertesygdomme, som næsten udelukkende rammer kvinder. Sygdommen kan give brystsmerter og tegn på blodprop i hjertet, uden at der er åreforsnævringer. Sygdommen er simpelthen en stressreaktion, og 95 ud af 100 tilfælde er kvinder.

Udover at være fysisk aktiv, holde øje med vægten og kvitte smøgerne, så spiller din kost også en vigtig rolle, hvis du vil tage hånd om dit hjerte.

Har du styr på dit blodtryk?

Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder. Jo større kraft hjertet trækker sig sammen med, desto højere bliver blodtrykket. At have forhøjet blodtryk betyder, at hjertet arbejder for hårdt Blodtrykket er trykket inde i kroppens pulsårer. Pulsårerne er de blodårer, der transporterer blodet væk fra hjertet. De bringer blodet fra venstre hjertehalvdel og ud i kroppen eller fra højre hjertehalvdel og ud i lungerne. Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder. Jo højere blodtrykket er, jo mere skal hjertet arbejde.

Læs mere om dit blodtryk i artiklen "Fokus på blodtryk: Kend dit tal og lev længere"

Hold øje med dit kolesteroltal

Når fedt nedbrydes, dannes der kolesterol, og det mættede fedt blokerer for leverens evne til at optage kolesterolet fra blodet. Resultatet er, at man ender med at have for meget kolesterol i blodet, hvilket kan føre til åreforkalkning, og et for højt indhold af kolesterol i blodet er en af de største risikofaktorer for hjertekarsygdom.

Et for højt indtag af transfedtsyrer kan føre til for højt kolesteroltal. Årsagen er, at for mange transfedtsyrer i kosten øger indholdet af det skadelige LDL-kolesterol, som har betydning for dannelse af åreforkalkning. Transfedtsyrers påvirkning på blodets fedtstoffer ligger på linje med mættet fedt, der fremkalder en stigning i LDL-kolesterol og total kolesterol.

Du kan ikke selv mærke, om du har forhøjet kolesterol. Derfor er det vigtigt at få målt dit kolesteroltal

Kostguide til et sundt hjerte

Udover at være fysisk aktiv, holde øje med vægten og kvitte smøgerne, så spiller din kost også en vigtig rolle, hvis du vil tage hånd om dit hjerte. Har du nemlig for højt kolesteroltal eller hjerte-kar-sygdom, kan en hjertevenlig kost nemlig nedsætte risikoen for at udvikle eller forværre hjerte-kar-sygdom. Ifølge hjerteforeningen kan du forvente en gennemsnitlig sænkning af det skadelige LDL-kolesterol på 5-15%. Den personlige effekt er dog meget individuel og afhænger bl.a. af dine hidtidige madvaner. Derudover har en sund kost en forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdom uafhængigt af effekten på kolesteroltallet.

  • Spis frugt og mange grønsager.
  • Hold igen med mættet fedt.
  • Spis masser af fisk
  • Pas på med salt.
  • Begræns dit alkoholindtag

Kilde: Hjerteforeningen

Se her, hvordan du spiser dit hjerte glad