Kvinde nyder en kop kaffe ved køkkenbordet.

Der er fantastiske fordele ved morgenkaffen - men drikker du den rigtigt?

Kaffe blev tidligere anset som sundhedsskadelig. Nu, takket være ny medicinsk forskning, er den kommet i et bedre lys.

klikk logo

Men hvordan bør du drikke din kaffe for virkelig at booste dit helbred? Og vigtigst af alt betyder det noget, hvornår du drikker den? Her er hvad forskningen afslører.

Der går næppe en uge uden nye fund om kaffens medicinske fordele. Kaffe reducerer risikoen for type 2-diabetes og hjertesygdomme, beskytter leveren og øger præstationsevnen. Forskere ser også på, om det kan lindre neurologiske sygdomme som Parkinsons.

En anden og måske noget uventet effekt af kaffe er, at den ser ud til at reducere de negative effekter af stillesiddende adfærd.

Da amerikanske forskere så på forholdet mellem, hvor mange timer, der blev brugt på stillesiddende adfærd i løbet af en dag og indtaget af kaffe, fandt de ud af, at kaffedrikning reducerede risikoen for at dø af forskellige sygdomme med 24 procent hos personer, der sad i mindst seks timer om dagen, sammenlignet med personer, der ikke drak kaffe.

– Der ser også ud til at være en sammenhæng mellem kaffe og reduceret risiko for nyresten, livmoder- og lungekræft og slagtilfælde, siger Rikard Landberg, professor i fødevarevidenskab ved Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg.

Reduceret risiko

Hans forskning fokuserer på, hvordan man i fremtiden kan forebygge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes gennem personlige kostråd.

– For nogle år siden fandt vi specifikke molekyler i blodet hos personer, der drak meget brygget kaffe. Disse molekyler er nedbrydningsprodukter af koffein, polyfenoler og nogle andre stoffer, der dannes, når kaffen brændes. Vi så, at disse molekyler var stærkt knyttet til en reduceret risiko for at udvikle type 2-diabetes, siger han.

Polyfenoler er en stor gruppe naturlige antioxidanter, der findes i planter.

Lavere BMI

Rikard Landberg forklarer, at koffein påvirker en række forskellige processer i kroppen.

– Det påvirker blandt andet stofskiftet, og koffein er blevet sat i forbindelse med lavere BMI, siger han.

Men koffeinfri kaffe er også godt for helbredet, fordi den, ligesom almindelig kaffe, indeholder det gavnlige stof, polyfenoler.

Der findes flere forskellige typer polyfenoler, og de påvirker kaffens smag, men har også en række andre effekter.

Anbefalinger

  • Vi danskere drikker i gennemsnit 3-4 kopper kaffe dagligt og er det fjerde mest kaffedrikkende folk i verden
  • Et moderat indtag på 3-4 kopper kaffe om dagen kan nedsætte dødeligheden og mindske risikoen for:
    • type 2-diabetes
    • Parkinsons sygdom
    • iskæmisk hjertesygdom (forkalkning ved hjertet) og hjertesvigt
    • blodprop eller blødning i hjernen
    • kræftsygdomme; særligt risikoen for kræft i mundhule, svælg, lever, livmoder, tyk- og endetarm samt prostata
  • Kaffe øger ikke risikoen for forhøjet blodtryk eller hjerteflimmer
  • Personer med angst, lavt kalkindtag og gravide, skal være lidt forsigtige med, hvor meget kaffe de drikker.
  • Kilde: Sundhed.dk

Klorogensyre er en antioxidant med betændelsesdæmpende effekt. Kaffe indeholder desuden magnesium og plantebaserede stoffer, der ligner det kvindelige kønshormon østrogen.

Kaffe indeholder også kostfibre. Nogle kopper kan give næsten lige så mange fibre som en tallerken müsli, og det er fibrene i kaffen, der er gode for dine tarmbakterier og styrker tarmens sundhed.

– Når vi ser på de beskyttende effekter af kaffe, opstår de ved to til fem kopper kaffe om dagen. Dette gælder for brygget kaffe  – men ikke for kogt kaffe. Kaffe indeholder også en type fedt, diterpener, som har en negativ indvirkning på blodlipider, altså fedtstofferne der findes i blodet, og blodtryk. De sætter sig imidlertid fast i filteret, når du brygger kaffen, siger Rikard Landberg.

Men det er stadig uklart, hvor godt denne type fedt absorberes af metalfiltrene, der findes i espressomaskiner og stempelkander.

– Automatkaffe og espresso ser imidlertid ud til at være bedre end kogt kaffe, siger Rikard Landberg. 

Morgenkaffen er vigtigst

Rikard Landberg fortæller, at forskere i USA for nylig opdagede, at hvornår på døgnet du drikker din kaffe, også ser ud til at spille en rolle for sundheden.

– De fandt, at især indtag af morgenkaffe var forbundet med reduceret dødelighed, hovedsageligt fra hjerte-kar-sygdomme. Forbrug senere på dagen viste ingen sådan sammenhæng.

Hvorfor morgenkaffe er sundere end eftermiddagskaffe, er stadig uklart, men der er mistanke om, at kaffe sent på dagen kan forstyrre vores naturlige søvnrytme.

– Højt kaffeindtag, ikke mindst gennem koffein, kan forstyrre omsætningen af søvnhormonet melatonin, og det kan være en årsag. Man er ikke lige så følsom for sådanne forstyrrelser tidligere på dagen. Men her er der behov for mere forskning, siger Rikard Landberg.

Men hvad sker der, hvis du putter mælk i kaffen? Forsvinder sundhedseffekterne så?

Sandheden er, at vi stadig ikke ved det med sikkerhed – det kan faktisk være det modsatte af, hvad mange tror. En dansk undersøgelse viser, at mælk kan forstærke de sunde stoffer i kaffe, de såkaldte polyfenoler. Disse stoffer hjælper kroppen med at bekæmpe oxidativt stress, som kan skade cellerne og føre til betændelser.

Derfor kan det faktisk være godt for kroppen at have lidt mælk i kaffen.

Og så er der en anden vigtig gevinst ved kaffe: den sociale effekt. At mødes over en kop kaffe er ikke bare hyggeligt - forskere ved Karolinska institutet mener, at socialt samvær også kan forebygge både demens og depression. 

Denne artikel er første gang udgivet hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.