Amalie Klæstrup Nielsen og Otto Olrik kigger på hinanden og holder i hånden.
Amalie Klæstrup Nielsen og Otto Olrik

Sådan fejrede Otto og Amalie deres første bryllupsdag

Otto havde planlagt en overraskende, nostalgisk og romantisk dag for sin kone.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Fredag den 8. maj var det Amalie Klæstrup og Otto Olriks første bryllupsdag, og det var altså et år siden, de mødtes for første gang og blev gift for rullende kameraet.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Siden er hele Danmark kommet på fornavn med dem, men kærligheden holder stadig, og i weekenden fejrede de så dagen på romantisk vis.

– Vi brugte et af vores gavekort, vi fik til vores bryllup, og startede dagen i Sofiebadet. Derefter havde Otto planlagt hele dagen, så vi fik smørrebrød på Færgekroen, og bagefter tog vi S-toget til Holte, hvor han havde booket et værelse på det samme hotel, hvor vi blev gjort klar og overnattede til vores bryllup, fortæller Amalie og fortsætter:

– Og så tog han mig med til Brede Høker, hvor vi blev gift. Her havde han bestilt bord til en lækker middag. Det var meget romantisk og dejligt med en tur tilbage til, hvor det hele startede.

Amalie og Otto havde valgt ikke at give hinanden gaver, fordi de ikke går op i gaver. Men Otto havde insisteret på, at det var ham, der ville arrangere og overraske.

– Det er vildt at tænke på, at der er gået et år. På den ene side føles det som længere tid siden, og på den anden side føles det som i går. Det har været en helt vanvittigt år - både mega sjovt, dejligt, vildt og romantisk - og også til tider hårdt. Så jeg er glad for, vi fik fejret det med manér