Legetøj og spaophold er ikke vejen til bedre sex - i stedet skal I gøre dette, ifølge sexolog
Kvindekroppen ændrer sig mange gange i løbet af et liv, og det er ikke unormalt, at lysten til sex forsvinder i perioder. Desværre er det ikke noget, som vi taler højt om. Vi forventes at have lyst. Sexolog Daisy Løvendahl deler her sine tips til, hvordan I kan få et velfungerende sexliv - og hvad I ikke skal gøre.
15 % har ikke haft sex et år efter fødslen, 37 % har ikke det sexliv, som de ønsker, og 13 % har smerter altid eller ofte ved samleje.
Tallene stammer fra et nyt forskningsprojekt af kvinder, der har oplevet helt almindelige bristninger i forbindelse med en fødsel. Bag projektet står Kathrine Perslev, der er læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Sygehus. Og da parterapeut og sexolog Daisy Løvendahl hørte om den nye forskning, var hun ikke i tvivl; det er noget, som vi bliver nødt til at sætte fokus på, for det burde ikke være sådan, at så mange kvinder lider i stilhed. Men det gør de.
– Kvindekroppen ændrer sig mange gange i løbet af et liv, og det er ikke unormalt, at lysten til sex forsvinder i perioder. Desværre er det ikke noget, som vi taler højt om. Vi forventes at have lyst. Vi forventes at genoptage det intime liv. Vi får at vide at glidecreme, fancy sexlegetøj og spaophold kan fikse os. Eller vi burde tage os sammen og bare gøre det. Jeg kan ikke være mere uenig, fortæller Daisy Løvendahl, som også møder par i sin praksis, der oplever, at sexlivet er blevet svært.
– Mange par kommer til mig, når baby er omkring et år. I det første år lever man lidt i en babyboble, hvor det kan virke uoverskueligt at tage fat i de problemer, der kan være. Når de så kommer hos mig, vil de ofte tale om, at sexlivet er gået i stå, og er det ikke gået helt i stå, kan der være det, som vi i fagsprog kalder en lystubalance. Den klassiske er, at han gerne vil have mere sex, og at hun ikke har lyst til at føle sig presset. Og så ender de i en konflikt.
Flere forhindringer til sex
Daisy Løvendahl oplever, at mange par holder op med at dyrke sex, enten i løbet af graviditeten, eller i forbindelse med fødslen. Det kan der være flere grunde til ifølge hende; man har ikke lyst mere, maven er blevet for stor, eller man kan ikke overskue sex, fordi der er kommet en baby.
– Mange oplever, at når de er kommet sig efter en fødsel, kommer den eksistentielle oplevelse af, at nu er jeg nogens mor, og du er nogens far eller medmor, eller hvordan I nu er. Og sex er tit noget, hvor vi connecter som par, og noget, som vi har med hinanden, og det ryger lidt ud, for pludselig er det, vi har med hinanden, vores baby, og den store fælles kærlighed til vores barn og baby.
Andre grunde til, at sexlivet ryger bagerst i køen, handler selvfølgelig også om, at man er træt og udkørt i alt det nye. Der er også fysiske forandringer, hvor man kan have blødning, man er øm, og de fleste skal lige re-connecte med sit køn, efter man har født et barn.
– Der er store hormonelle forandringer, indtil man lander i sin krop efter at have født, og man har fået sin cyklus igen. Så det giver god mening, at sex ikke nødvendigvis er en prioritet, og at man ofte ikke har den umiddelbare lyst til det. Så i den spæde start oplever jeg heller ikke, at lige så mange har de store problemer med ikke at have sex. Men det, jeg oplever, som er hovedproblemet, er, at man tror, man skal gå fra 0 til 100, når først man begynder at ønske at genoptage sexlivet
Det sexede rum findes ikke længere
Mange par stopper med at have sex på et tidspunkt i graviditeten eller efter fødslen, men begge har en usagt forventning om, at det skal nok komme igen på et tidspunkt.
– Jeg har mødt rigtig mange, som tænker, at det vil være omkring otteugers undersøgelsen, at man vil være klar på sex igen. Det er ikke noget, de har talt med hinanden om, men det er en implicit forventning, som han eller hun har til sig selv, fordi de fleste vil finde ud af, om de fysisk vil være klar, når de er til den undersøgelse. Jeg synes bare, at det er at give en undersøgelse, som jo i virkeligheden handler om at tjekke op på kroppen efter en fødsel, en umanerlig stor indflydelse på ens meget private sexliv, siger Daisy Løvendahl.
– Nogle par ender så med en usagt forventning til hinanden, om, at nu skal vi i gang igen, og de har et billede inde i hovedet af, at vi gør bare det, vi gjorde før. De har nærmest en forestilling om, at så tager vi den aftendrink, eller vi går i seng og nusser – og så ender det i sex.
Men det rum, mange af os havde til vores sexliv, før vi blev forældre, findes ikke mere, når vi er blevet forældre, forklarer hun.
– Før baby lå man og nussede i sengen søndag morgen og snakkede om aftenens fest, og så blev det til sex, eller man kunne tale lange bade sammen, man kunne hoppe under dynen for at se film, men så blev filmen sat på pause. De sexede rum, vi havde, før vi blev forældre, er der ikke længere, fordi nu er vi mor og far, og vores liv er noget andet.
– Så går vi og venter, for hvornår skal det egentligt komme? Og så kan det begynde at vokse til et usagt pres, hvor kvinden ofte føler, ’at nu ligger han lidt tæt, hans lem er erigeret, åh nej, det kan jeg altså ikke overskue’. Og på et tidspunkt kan han ikke holde ud at vente mere.
– Sådanne situationer tror jeg, mange kan genkende. Al den usagte forventning, hvor vi heller ikke har talt om det, så det ligger lidt i det skjulte, indtil der er én i forholdet, som ofte er en mand, begynder at spørge, om vi aldrig skal have noget sex. Til det svarer kvinden, at det har hun virkelig ikke lyst til.
Krig om et regnskab
Det er i sådanne situationer, at der opstår en negativ dynamik i forholdet, og det er ofte der, hvor Daisy Løvendahl møder dem i sin praksis.
– Han er blevet den, der vil, og hun er blevet den, der ikke vil. Og så sidder de meget fast. Og en af de ting, man ikke skal gøre, er at begynde at stille krav om sex. Punktum.
Al lyst er i forvejen svær at lære at kende i det nye landskab, vi skal jo i virkeligheden lære os selv og hinanden at kende på en helt anden måde, når vi bliver forældre sammen. Ligesom vi skal lære hinanden at kende på en anden måde, når vi går i menopausen, eller hvis en af os har gået igennem en stor sorg, eller når vores barn flytter hjemmefra, eller der pludselig sidder en teenager i stuen hele tiden. Igennem livet er der nogle tidspunkter, hvor vi er nødt til at lære os selv og hinanden at kende igen, fordi verden har forandret sig, og vi forandrer os, siger Daisy Løvendahl.
– Så hvis sex bliver noget, en vil have, og en anden ikke vil have, ender det i en negativ dynamik, hvor det bliver et krav, og så lander sex i samme pulje som madpakken, opvasken og rengøringen. Og så bliver det en uløselig krig om regnskab, og det har aldrig gjort nogen mennesker lykkelige eller givet mere lyst til sex
Hvad er sex?
Det, som ifølge Daisy Løvendahl også går galt, er, at der ikke er nogen samtale om sex, og om, hvordan vi får det igen. Der er en usagt forventning om, at det bliver det samme, men det bliver ikke det samme, understreger hun. Men det kan blive noget andet, der også er fantastisk.
– Det, vi skal gøre, er helt banalt; vi skal tale sammen om det. Vi skal tale sammen om, hvad der er god sex for dig nu? Hvad tænder dig? Hvad slukker dig? Hvad har du brug for fra mig? Jeg vil opfordre til, at I skal starte samtalen, mens man er gravid. Der er ikke nogen grund til at vente, for det er en supervigtig samtale om, hvordan I passer på jeres kærlighed, og hvordan I bevarer nærheden.
– Det er også vigtigt at tale om nydelse, så fokus ikke kun er på sex, for hvad er sex? Er det sex, hvis jeg kommer ud i badet og kysser dig i nakken og holder om dine bryster? Eller er sex, hvis vi har samleje, og der er orgasme for den ene, eller for begge? Er det sex, hvis jeg lægger min hånd kærligt på din pik og kigger dig i øjnene og siger: Jeg ville røre dig, hvis jeg havde mere tid. To mennesker har forskellige idéer om, hvad sex er, og det skal vi tale om. Og hvis jeg skulle give et overordnet råd, så vil jeg sige, fokusér mere på nydelse. Fokusér på, hvad nyder du? Fokusér på jeres kærlige kontakt. Fokusér på at få en lille smule af det erotiske ind. For på den måde kan du sende et signal om, at du elsker ham.
Daisy Løvendahl møder nemlig mange mænd i sit samtalerum, som er ulykkelige – og det sker ofte, når samtalen handler om den manglende kommunikation om sex.
– Det er manden, som føler, at han ikke længere betyder noget for sin partner. Han er praktisk og god at have, men han mærker ikke, at han er elsket. Og det er jo hjerteskærende, og når kvinden får øje for det, begynder der ofte at ske noget.
– Frem for at stille krav skal han invitere til en samtale om intimitet og om at kunne mærke hende. I stedet for at tale om det, han ikke får, så skal han tale om det, han vil have og spørge, hvad hun ønsker i forhold til sex, intimitet og kærlighed. Og at en massage heller ikke følges op med et krav om sex eller andre modydelser.
– På den måde er der en sandsynlighed for, at hun kan mærke, at hun er respekteret og elsket. Så er det en invitation og ikke et krav, og mange mennesker synes, det er sexet og dejligt, at nogen gerne vil være sammen med dig, at de savner dig. Det er i hvert fald meget mere sexet at være villet og begæret, end at nogen stiller krav til en om sex, som om det var noget på to do listen på linje med vasketøjet.
Vigtige små skridt
Når I skal i gang med at få sexlivet tilbage på skinner, er det også vigtigt at tage små skridt.
– Jo flere små skridt, vi kan tage, desto bedre, og gerne så tidligt som muligt. Så snart du kan det, så kys din kæreste i et minut – med eller uden tunge. Læg din hånd på din kærestes brystkasse, eller lad hans hånd mærke dine bryster. Rør ved hinanden, når I går i bad. I stedet for at gå fra 0 til 100, så lav en masse små møder, hvor det er rart og overkommeligt.
– Jeg taler med mange par om sex og nydelse, men også om at lave små erotiske oplevelser, hvor de kan være trygge. Og for at noget kan være trygt, skal man vide, at man kan sætte grænser. Man skal vide, at hvis jeg siger ja til, at du rører ved mine bryster, så er det ikke det samme, som vi skal have sex. Hvis jeg siger ja til, at vi kysser dybt, og jeg viser lidt af min lyst, er det ikke det samme, som du skal tage mig bagfra.
– Mange siger nej, så snart partneren rører dem, og når jeg spørger dem hvorfor, svarer de, at de ikke har lyst til sex. Men der er ikke noget midt imellem. Ofte vil de bare gerne røre lidt eller ligge tæt, men den anden er allerede i gang med at tænke samleje og orgasme, og det kan de ikke overskue, så de siger nej, fordi de ikke er trygge nok i forhold til, hvilke grænser de må sætte undervejs.
Daisy Løvendahl oplever også, at der er mange fordomme mellem kønnene. Mange kvinder tror, at en erigeret penis er et problem, de skal løse, og de er bange for, at han føler sig afvist, hvis de ikke har lyst til mere.
– De fleste mænd vil føle sig afvist, men de vil da hellere afvises lidt længere henne i deres fælles intimitet, end slet ikke at komme ind i det rum med deres partner. Og min erfaring siger mig, at alle disse små skridt fører til, at kvinder ender med at have masser af lyst igen. Og så skal der nok komme sex, orgasme og lyst til at prøve alt muligt af. Men I skal være tålmodige og give hinanden plads, så det tager noget tid.
Lær din krop at kende igen
Daisy Løvendahl har også et særligt råd til de kvinder, der har født.
– Brug tid på at lære din egen krop at kende. Der er mange kvinder, som er lidt usikre på deres køn. Noget føles lidt anderledes, det kan være bækkenbunden, der kan have en anden spændingstilstand. Den trænger måske til et par knibeøvelser, eller måske er der knebet lidt for meget, så den er lidt overspændt.
Så lær dig selv at kende igen, og lær din nydelse at kende, så du connecter med dig selv på en tryg og sikker måde, hvor du ikke også har en partner, der har 7.000 følelser, ønsker og behov, men find ud af, hvordan det er at være dig i din krop.
Og når baby er kommet, og det er lidt kaotisk, så brug 20 minutter hver dag på hinanden, hvor I får skabt noget nærhed. Det handler ikke om at drikke vin eller have en fantastisk samtale. Det handler om, at I kigger hinanden i øjnene, at I mærker hinanden og bare lige fokuserer på at være tætte sammen.