Drikker en, du kender, for meget? Her er psykologens bedste råd til, hvad du kan gøre

Pårørende til personer med alkoholproblemer kan til tider føle en øget bekymring og frustration, særligt op til ferier og højtider. Det påvirker relationen, og det kan forværre ens eget velbefindende og livskvalitet.

Som pårørende er der måder at hjælpe og støtte på, samtidig med at du tager vare på dig selv.

Her deler psykologen Ola Siljeholm konkrete råd til dig, der er pårørende og ønsker at gøre noget for selv at få det bedre og håndtere situationen på en konstruktiv måde.

– Pårørende har en utrolig stor betydning for den, der ønsker at ændre sit alkohol- eller stofmisbrug. Pårørende er næsten altid med i patientens egen beskrivelse af, hvorfor det er vigtigt med en forandring, siger Ola Siljeholm, som arbejder som psykolog i Stockholm.

Han møder både dem, der ønsker at ændre deres alkoholvaner, og deres pårørende. Han forsker også i støtte til pårørende.

LÆS OGSÅ

Ekspert advarer: Disse solbriller kan være farligere end slet ingen

Det er ikke alle solbriller, der rent faktisk beskytter mod solen – faktisk kan nogle af dem være farligere end slet ikke at bruge nogen. Øjeneksperten forklarer om konsekvenserne ved dårlige solbriller, og hvordan du kan tjekke, om dine shades rent faktisk beskytter dig mod UV.

Ola Siljeholm mener, det er vigtigt at forstå, at pårørende aldrig bærer ansvaret for at løse situationen.

– Det er aldrig dit ansvar at forsøge at ændre den andens drikkeri. Forandringen kan kun skabes af den, der selv har problemer. Men der er ting, du kan gøre, som kan hjælpe dig og måske også den person, du lever tæt på.

1. Vær opmærksom på tegn

Vær bevidst om tegn hos din pårørende, der kan indikere alkoholproblemer. Øget beruselse, hemmelighedsfuld drikkeri, adfærdsændringer eller irritabilitet og træthed kan signalere problemer.

2. Bring emnet op

Vælg et tidspunkt at tale med din pårørende, når I begge er ædru og rolige. Tal ud fra dine egne følelser, for eksempel: ”Jeg føler mig bekymret, når du drikker for meget.” Det undgår at skabe forsvarsmekanismer. Brug konkrete eksempler for en konstruktiv dialog.

3. Pas på dit eget helbred

Prioriter alenetid, træn, mød venner og gør ting, der får dig til at føle dig godt tilpas. Tilbring mere tid med børnene. Sæt tid af hver dag, hvor børnene får fuld opmærksomhed. Ved at give sig selv tid og eventuelle børn mere tid og plads kan man få afstand til sin situation og få mere kraft og energi.

4. Skab nye vaner sammen

Foreslå alkoholfrie aktiviteter som biograf, museer, sport eller udflugter som alternativer til alkoholfokuserede aktiviteter.

5. Søg støtte for din egen del

At leve tæt på nogen med alkoholproblemer kan være en stor belastning på både den psykiske og fysiske sundhed. Det gør det særligt vigtigt for pårørende at prioritere deres egen restitution og søge støtte, når det er nødvendigt. Ved at tage sig af sig selv kan man også være bedre rustet til at støtte sine nærmeste på en sund måde.

Denne artikel er publiceret første gang hos hemtrevligt.se, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.

LÆS OGSÅ

Kristin skammede sig over sin sygdom – først efter 15 år søgte hun hjælp

Kristin Johansson var konstant bange for at forårsage en ulykke, hvor andre kunne komme til skade. Ingen vidste, at hun kunne bruge timer på at sikre sig, at komfuret og andre elektriske apparater var slukket. Hun skammede sig så meget over det, at det forhindrede hende i at søge hjælp.