-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Da Cathrine Widunok Wichmand sad i venteværelset, havde hun ingen idé, hvilken besked der ventede hende
Efter CEO og grundlægger af Flow Intimates Cathrine Widunok Wichmand igen oplevede at brænde ud uden at vide hvorfor, fik hun en besked fra sin psykolog, som vendte op og ned på alting. Det fortæller hun til ALT for damerne.
Det er to år siden, at CEO og grundlægger af Flow Intimates Cathrine Widunok Wichmand blev sygemeldt med stress efter endnu engang at brænde ud uden at forstå hvorfor.
Da hun sad hos psykologen første gang, havde hun det virkelig svært. Helt krøllet sammen i en stol i venteværelset havde hun da heller ingen idé om, hvilken melding der ventede hende. Foruden beskeden om, at hun burde sygemelde sig med det samme, sagde psykologen noget, der ændrede Cathrine Widunok Wichmands liv. Det fortæller hun i et stort interview med ALT for damerne, uge 19.
– Jeg fortæller hende om, hvordan jeg har det, og om, hvordan min familie har det, og hun siger, at det lyder som om, at vi har ADHD i familien. Det havde jeg aldrig nogensinde hørt nogen sige til mig før. Jeg gik direkte ud og købte alle de bøger, jeg kunne finde om emnet. Og så sad jeg i min have uden børn, uden min mand, og læste i de her bøger, og så græd jeg. Jeg græd og græd, som jeg aldrig havde grædt før – det er jo mig.
– Jeg kan huske den dag, jeg skulle starte op på medicin. Det var en lørdag, og jeg tog den første pille, satte mig ned i sofaen, og så følte jeg mig fuldstændig fysisk lammet. Jeg kunne ingenting. Jeg kunne ikke rejse mig, jeg kunne ikke løfte et glas vand. Jeg var som en tom skal. 35 års overarbejde og udmattethed flød igennem min krop. Det var en forløsning, men det var også enormt sorgfuldt at forstå hele sit liv set i bakspejlet. Det var virkelig en vild tid. Samtidig var mit barn i skolevægring og havde det virkelig skidt.
Måtte udfylde sin egen blå bog
Cathrine Widunok Wichmand er 35 år, da hun får sin ADHD-diagnose, og når hun i dag tænker tilbage på sin barndom og ungdom, falder flere brikker pludseligt på plads.
– Jeg fik altid at vide, at jeg forstyrrede, og at jeg fyldte for meget. ”Skru ned for charmen, Cathrine!” er stadig en sætning, der sender gys igennem min krop. At bilde et barn ind, at man kan være for meget. Som pige lærer du, fra du bliver født, at du skal sidde stille, du skal vise omsorg og hjælpe til. Når du er en lille pige med ADHD, så er du i konstant uro, og du lærer aldrig at give udtryk for det, fordi det ikke passer med at være en god pige. Du lever med den uro, til den bliver en del af dig. Til sidst var jeg et sindssygt kaos på indersiden.
Gennem sin skoletid var det altid Cathrine Widunok Wichmand, der satte ting i gang og rakte hånden op og meldte sig frivilligt, hvis der var noget, der skulle gøres.
– I gymnasiet tog jeg ekstra A-fag, jeg gik til kor, jeg gik til håndarbejde, og jeg fik mit første arbejde i en tøjbutik, da jeg var 14. Den udiagnosticerede ADHD gav et overskud af energi, der skulle bruges. Jeg blev mobbet ekstremt meget i folkeskolen, og i gymnasiet følte jeg mig meget misforstået. Jeg ville bare gerne gøre det godt for alle, og det blev på en eller anden måde misforstået som noget overivrigt, der drev andre børn væk. Jeg var for meget af det gode. I studentertiden havde jeg så travlt med de ekstra fag og hobbyer, at jeg ikke rigtig kunne nå at deltage i de sociale ting, og til sidst blev jeg ikke længere inviteret, fortæller Cathrine Widunok Wichmand og fremhæver samtidig ét minde, som titter frem, når hun ser tilbage på den skam, hun oplevede som ung pige.
– Det var også mig, der tog initiativet, da vi skulle skrive hinandens blå bøger – der var bare ikke rigtig nogen, der tog initiativ til at skrive min. Det var enormt skamfuldt. Der var ingen, der havde noget pænt at skrive om mig. Så jeg måtte som den eneste gå i gang med at udfylde min egen, og de eneste små pip og forslag, der kom fra de andre, var ikke specielt rare. I bund og grund ville jeg fællesskabet så utroligt meget, men det blev slet ikke modtaget sådan. Det er mange formative år at blive misforstået uden at forstå hvorfor.
Læs hele interviewet med Cathrine Widunok Wichmand i ALT for damerne, uge 19. Her fortæller hun blandt andet mere om at føle sig som en dårlig mor, når man har ADHD – og om at have brug for hjælp.