Amalie Szigethy og Charlotte Lytton Kejser står side om side i et lyst studie under et interview.
Interview med Amalie Szigethy & Charlotte Lytton Kejser.

Efter Mikkels dom: Nu reagerer hun

Alt tyder på, at Lotte Lytton Kejser har lagt fortiden bag sig, og hun slår fast, at hun er der for datteren og børnebørnene i en svær tid.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Charlotte "Lotte" Lytton Kejser har altid været mor med stort M, og hun har aldrig lagt skjul på, at der ikke er det, hun ikke vil gøre for sin datter, Amalie. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Hun fastslog sågar til Reality Awards sidste år, at hun ønskede fred og forsoning med Amalies on and off kæreste Mikkel Skelskov, der er far til Lottes to børnebørn. De to har ellers haft et forhold, Mikkel karakteriserede som en moderne tredieveårskrig.

Nu tyder alt på, at forsoningen er så meget en realitet, at Amalies mor støtter Mikkel, selvom han i går fik en dom på to års ubetinget fængsel ved Østre Landsret for sin deltagelse i danmarkshistoriens største sag om hvidvask.

I går aftes delte Lotte et billede af Amalie og Mikkel på sin Instagram med teksten "Forældre" efterfuglgt af et hjerte. Overfor Realityportalen bekræfter Lotte, at hun er der for dem.

- Det er en svær situation, men jeg ønsker at holde det lidt privat af hensyn til især børnene, fastslår Lotte og tilføjer:

- Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan, for at være der for de unge mennesker.

Således slår Amalies mor fast med syvtommersøm, at hun stadig er mor og mormor med stort M, og at hun ikke har tænkt sig at vige fra datteren og børnebørnenes side.

Amalie selv har igennem længere tid ikke ønsket at tale om Mikkel eller om deres forhold. Der hersker således mystik omkring, hvorvidt de to er sammen som kærester eller blot er forældre. 

Amalie bor dog stadig i villaen i Dragør, som har dannet rammen om familien, siden Amalie og Mikkel fandt sammen igen tilbage i 2023.