Pressemøde på 'Masterchef' 2025 / Jesper Koch
Pressemøde på "Masterchef" 2025 / Jesper Koch

Restaurant åbnede dørene før tid kun for "MasterChef"-dommer

"MasterChef"-dommeren fortæller, hvordan branchen står sammen og går en ekstra mil for god service.

logo herognu HER&NU HN

MasterChef-dommer Jesper Koch lægger ikke skjul på, at han foretrækker den gode restaurantoplevelse, når han selv tager ud at spise. For ham handler det ikke bare om at blive mæt, men om hele oplevelsen omkring maden.

Artiklen fortsætter under videoen. 

I denne uges afsnit af "Marcus og Realitypanelet" fortæller Jesper Koch om, hvordan han for nylig kombinerede en koncert med en gastronomisk aften, hvor niveauet var helt i top:

– Det er en sand fornøjelse. Nu kan du se, at vi var lige til Minds of 99-koncert her i lørdags. Så spiste vi på "Domæne" i Herning først. Det er en et-stjernet. Så tog vi lige otte mand ud og spiste. Fik dem til at åbne lidt før og spiste der fra fem til halv otte. Og så kunne vi nå ud og se Minds-koncert. Jeg skal ikke troppe op et eller andet sted og spise en fransk hotdog, fortæller Jesper Koch. 

Ifølge Jesper Koch er det netop i restaurantbranchen, at man forstår værdien af god service, og hvor man også internt gerne hjælper hinanden. Det er ikke unormalt, at restauranter strækker sig lidt ekstra for kunder, der skriver i forvejen, eller for kollegaer fra branchen.

– Hvis man lige skriver en pæn mail, at man kommer otte mennesker, så vil man jo gerne åbne. Det ville Jakob jo også gøre, åbne et kvarter før, siger Jesper Koch. 

Her henviser han til kollegaen Jakob Mielcke, som deler samme tilgang til både gæstfrihed og faglig respekt. For Jesper Koch handler det om meget mere end at få mad på tallerkenen.

– Jeg synes, at hvis man kun spiser for at blive mæt, så kan man lige så godt lægge sig til at dø. Der skal være noget i det, synes jeg, siger Jesper Koch afsluttende. 

Du kan lytte til hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" her: