Jesper Koch og Jakob Mielcke
Jesper Koch og Jakob Mielcke

Jesper Koch og Jakob Mielcke afslører: Fik madforgiftning under optagelserne til MasterChef

Dommerne afslører, hvordan smagninger har gjort dem syge under optagelserne

logo herognu HER&NU HN

Det hele ser perfekt ud på tv, når dommerne smager sig igennem retterne i "MasterChef", men virkeligheden bag kameraet er en helt anden. Det fortæller Jakob Mielcke og Jesper Koch om i denne uges afsnit af "Marcus og Realitypanelet".

Artiklen fortsætter under videoen. 

De fortæller blandt andet, at de flere gange i programet har oplevet at blive syge undervejs. 

– Vi har også spyttet noget ud, og det kan vi jo klippe os ud af, men vi har stået derinde, hvor det ikke var godt, og vi kan også se det på hinanden. Der er vi trods alt så søde ved hinanden, at hvis jeg smager det først, så kigger jeg lige over på Jacob. Og vi er også blevet dårlige derinde, og vi er også blevet syge, fortæller Jesper Koch. 

Skaldyr gav problemer

Og særligt én type råvare går igen som en udfordring.

– Skaldyr det er noget skidt og blåmuslinger og sådan noget. Blåmuslinger er ren gift, lyder det fra de to dommere.

Dommerne fortæller også om konkrete oplevelser, de har haft i programmet, hvor de er blevet dårlige. 

– Det er træls, så er du ude at kaste op imellem smagningerne, hvor vi har været så skidt.

Og særligt et afsnit fra den nyeste sæson af MasterChef gav dommerne problemer. 

– Vi havde et blåmuslingeprogram, hvor jeg efter fem minutter eller ti minutter blev så dårlig. Jeg blev så syg. Og det var en stor smagning. Jeg tror, der var otte deltagere, der skulle lave blåmuslinger. Og det står jo ud af begge ender, fortæller Jesper Koch om afsnittet.  

Alligevel måtte de fortsætte optagelserne, da de stadig manglede at smage en del af retterne. 

– Så holder du lige to sekunders pause. Og vandet står helt op i øjnene, og det vilde er, at du ved, hvad du er blevet dårlig af, og nu skal du så ind og spise syv udgaver af den samme blåmusling, som du er blevet syg af. 

Sygdom under optagelserne

Det er ikke kun maden, der kan være en udfordring. Dommerne har også været på arbejde, selvom de både var ramt af sygdom og skader. 

–  Det er ikke godt, og vi har jo kørt derude med en brækket ryg, og Jacob har også haft den vildeste influenza, hvor vi også skulle filme, hvor vi var syge. Så kommer der en læge i studiet og lige kigger på os. 

Samtidig fortæller de også, at der altid er en risiko, når man smager på mad, der ikke nødvendigvis er tilberedt korrekt - eller hvor der ikke har været tilstrækkelig hygiejne.

– Vi har jo spist ting, der er undertilberedt. (…) Og vi er jo også uheldige, at en af dem, der har et sår, der skal stå og lave en rørt tartar til os.

Og på trods af de mange negative oplevelser er der ingen vej udenom smagningerne, når optagelserne først ruller. 

– Du kan ikke lave tv, hvis vi ikke smager på det. Det giver ikke rigtig mening, fortæller de to dommere afsluttende. 

Du kan lytte til hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" her: