-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Ole fra "Hotel Romantik" mistede sin 22 år yngre hustru: Uretfærdigt
På trods af sorgen der fulgte efter tabet af sin hustru, har Ole Bertelsen holdt fast i sin positive livsindstilling.
I sit virke som kriminalassistent er den 72-årige ”Hotel Romantik”-deltager Ole Bertelsen fra Hvidovre blevet konfronteret med døden adskillige gange. Alligevel kunne intet forberede ham på tabet af sin egen hustru, Beata, også kaldet Bea, i 2024.
– Når du mister nogen så tæt på dig, er det som at få en kæmpe lussing. Du får lige pludselig en anden hverdag og et andet syn på livet, fortæller Ole.
Artiklen fortsætter under videoen:
Da Ole mødte Bea på Kreta for omkring 12 år siden, var det kærlighed ved første blik.
– Vi mødte hinanden, da vi begge to var lidt sårbare. Jeg slikkede stadig sårene efter et kræftforløb med nyrerne. Bea havde mistet et barn, som døde inden fødslen. Det gjorde, at hun og hendes daværende mand blev skilt et par måneder efter, siger Ole, som i dag er kræftfri.
– Man bliver skubbet lidt omkuld både fysisk og psykisk, når man går igennem sådan noget. Jeg faldt for, at hun var ekstrem intelligent og skarp. Så havde hun en fantastisk humor. Så vi fandt ud af, hvor meget vi kunne grine sammen, fortæller han.
Dengang var Ole i sit andet ægteskab, og derfor var relationen til Bea hemmelig i begyndelsen. Han blev skilt en rum tid efter, og derefter indledte de et forhold. Efter et år som kærester flyttede Bea, som er fra Polen, til Danmark.
Bea var rejseguide på flere græske øer, inden hun i 2018 kom til Kreta, hvor Ole på det tidspunkt var pensioneret fra politiet.
De lejede en lejlighed på Kreta, og boede halvdelen af året i Danmark og den anden på Kreta. Noget, Ole stadig gør den dag i dag.
Da sygdommen ramte
Da Bea blev syg i februar 2023, vidste de til en begyndelse ikke, hvad hun fejlede. En masse undersøgelser fulgte på privatklinikker i Warszawa og på Kreta.
– Det var den ene regning efter den anden. De gjorde ikke noget, og de kunne ikke sige noget. Så blev hun indlagt på et hospital i Polen, efter vi havde rejst frem og tilbage et par gange. De tog en masse prøver, og så ringede Bea hjem. Hun var syg med cancer. De lagde en stomi på hende og dræn fra nyrerne, for det viste sig, at tumoren var så stor, at den havde ødelagt hendes ene nyre, siger Ole.
I tiden efter rejste de frem og tilbage fra Kreta til Polen, hvor Bea var i kemobehandling.
– Vi talte ikke så meget om sygdommen, for det var hendes ønske. Hun var ellers meget udadvendt og glad, men lige nøjagtigt dét, ville hun ikke tale om. Det kan også være, fordi hun ville beskytte mig, siger Ole. Han tilføjer:
– Det eneste, hun sagde, var: ”Hvis jeg dør af det her, så vil jeg kremeres, og min aske skal spredes på Kreta”.
Bea døde den 1. januar 2024. Den 18. maj 2024 blev asken spredt ved en flod på Kreta.
Sorgen og håbet
Da Ole mistede Bea bare 49 år gammel, ramte en følelse af uretfærdighed.
– Det bliver ikke nemmere at snakke om. Jeg bliver rørt hver gang. Det, at miste hende, var forfærdeligt, men omvendt var hun syg så længe. Jeg var klar over, hun ikke kunne hjælpes, siger Ole.
– Jeg synes, det er smadderdårligt, når rækkefølgen bliver brudt. Jeg havde håbet på, at det var mig, der skulle dø før hende, og at hun kunne få lov til at blive gammel.
På trods af sorgen har Ole holdt fast i sin positive livsindstilling. Det var også drivkraften til at begive sig ud for at finde kærligheden igen to år efter.
– Når man har oplevet den sorg, er det også med til at udvikle dig. Du får en ballast, som er uvurderlig til at fortsætte livet og være glad, positiv og åben, siger Ole, som tilmeldte sig ”Hotel Romantik” efter opfordring fra sin datter.
– Jeg håber, at jeg møder en kvinde, som bliver rigtig glad for mig og omvendt. For man har det jo bedst, når man er to, uden at man behøver at sidde lårene af hinanden og bo sammen.
Du kan se, hvordan det går Ole i jagten på kærligheden i ”Hotel Romantik” hver lørdag klokken 20.00 på DR1 og DRTV.