Fællesskab, trivsel og fritidsliv var på dagsordenen
fredag formiddag i sidste uge, da dronningen deltog i Mary Fondens
AFTRYK-event i Torvehallerne
i Vejle.
Her mødte majestæten
en masse unge mennesker, som
alle bidrog med idéer til, hvordan unge bevarer lysten til at
være en del af foreningslivet.
Det fik den 54-årige dronning, som er født og opvokset
i Hobart på øen Tasmanien i
Australien, til at mindes sit eget
fritidsliv i barndommen.
– Meget af det, vi kalder fritidsaktiviteter i Danmark, er
en integreret del af skoledagen
i Australien. Derfor foregik
aktiviteter på skolens arealer
efter skole. Vi skulle ikke bruge
tid på transport, og vi var heller ikke afhængige af, at vores
forældre kunne køre os, fortalte
majestæten, som også tilføjede
hvilke sportsgrene, hun selv var
optaget af:
– Det gjorde det nemt at være
en del af fritidsaktiviteterne. Vi
kunne også vælge mellem mange forskellige aktiviteter. Jeg var
især optaget af hockey og basketball. Vi konkurrerede mod
andre skoler, og det var med til
at bygge et stærkt fællesskab op
på skolen.
I løbet af arrangementet deltog
dronningen begejstret i øvelserne –
blandt andet da forsamlingen skulle
erklære sig enig eller uenig i, om
det er de voksnes ansvar af sikre, at
nye føler sig velkomne i fritidslivet.Foto: Klaus Bo Christensen
Dronningen lovpriste netop
foreningskulturen i Danmark,
da det giver unge mulighed for
at være en del af flere fællesskaber – også uden for skolen.
Artiklen fortsætter under billedet:
Dronning Mary deltog også i en samtale med
to unge på scenen – Julieane Hamer fra Vejle
Ungeråd og Ellen Frilev fra Mary Fondens ungepanel – samt 53-årige Chris MacDonald.
Den amerikanske foredragsholder kom flere
gange til at tiltale dronningen ”du”, hvilket
han brugte som eksempel på, at alle mennesker begår fejl.
– Jeg har også sagt ”du” til dig, sagde dronningen med et stort smil. Hun tilføjede:
– Du er tilgivet.Foto: Klaus Bo Christensen.
Latter og lystig snak
Dronningen sad til bords med
blandt andre direktør i Mary
Fonden, Helle Østergaard, men
også flere unge, og snakkene gav
anledning til flere store smil og
latter hos majestæten.
Også flere kendte danskere var
en del af eventet – blandt andre
Mikkel Hansen, og dronningen
hilste pænt på den 38-årige forhenværende håndboldspiller
med et vink, inden dagens officielle program gik i gang.
Annonce
Artiklen fortsætter under billedet:
Mikkel Hansen
lyttede interesseret fra sin
plads i salen,
ligesom han
senere selv
indtog scenen
til en samtale
om det at være
en del af et fritidsfællesskabFoto: Klaus Bo Christensen.
Mikkel Hansen er ambassadør
for Mary Fondens Antibulli, der
er et antimobberedskab, som
gør det lettere for trænere at
styrke fællesskabet og forebygge
mistrivsel i fritidslivet.
Artiklen fortsætter under billedet:
Undervejs overraskede en
flok unge musikanter med
et trommeshow, som majestæten også begejstret
klappede med til.Foto: Klaus Bo Christensen.