Mange af os bærer virussen: Nu undersøges koblingen til demens

Det er en virus, der aldrig helt forsvinder. Helvedesild skyldes varicella-zoster-virussen, som er den samme virus, der giver skoldkopper. Når man først har haft skoldkopper, bliver virussen i kroppen resten af livet.

Normalt ligger den i dvale i nervevæv. Men hos nogle kan virussen aktiveres igen senere i livet. Da kan det give helvedesild, en smertefuld infektion, der især rammer ældre.

Det er netop denne reaktivering, forskere nu ser nærmere på.

Demensforsker Geir Selbæk ved Nationalt Center for Aldring og Sundhed i Norge forklarer, at virussen kan blive vakt til live flere gange gennem livet.

– Aktiveringen af varicella-zoster-virussen kan ske gentagne gange, og det kan tænkes, at dette påvirker hjernesundheden negativt. Vaccinen kan forhindre sådanne reaktiveringer, siger Selbæk.

Et mønster forskerne følger 

Flere analyser fra forskellige lande har peget i samme retning: Personer, der har fået vaccinen mod helvedesild, ser ud til at udvikle demens noget sjældnere end andre.

I nogle studier er forskellen omkring 20 procent.

Ved den norske statslige sundhedsinstitution Folkehelseinstituttet (FHI) følger forskerne udviklingen nøje.

– Resultaterne fra Wales passer godt med lignende analyser fra Australien og Canada. Når flere studier finder effekter i samme størrelsesorden, gør det fundene mere robuste, siger overlæge Eli Heen ved FHI.

Hun understreger dog, at forskningen stadig ikke giver et endeligt svar.

Kan påvirke hjernen over tid 

En mulig forklaring handler om, hvordan virussen kan påvirke kroppen over tid.

Herpesvirus – som skoldkoppevirus tilhører – kan påvirke både blodkar, nervevæv og betændelsesprocesser.

– Det har længe været antydet, at sådanne virus påvirker hjernen ved at skabe betændelse, påvirke blodforsyningen og skade nervevæv. Biologisk set er det derfor sandsynligt, at vacciner, der forhindrer sådanne infektioner, kan bidrage til at holde disse processer i skak, siger Heen.

Selbæk påpeger også, at vacciner kan påvirke immunsystemet.

– En mulig mekanisme er, at vaccinen dæmper kronisk inflammation eller gør immunsystemet bedre i stand til at håndtere infektioner.

Vigtigt at tolke fundene forsigtigt 

Selvom resultaterne vækker interesse, er forskerne forsigtige med konklusionerne.

Mange af analyserne er baseret på sundhedsregistre og observationsdata. Det betyder, at forskerne kan finde sammenhænge – men ikke nødvendigvis årsagen til dem.

- Personer, der takker ja til vacciner, har ofte sundere livsstil og bedre socioøkonomiske forhold. Sådanne faktorer kan også påvirke risikoen for demens, mener Heen.

Desuden gælder flere af studierne en ældre vaccinetype, som ikke længere er den mest anvendte.

LÆS OGSÅ

Har du også svært ved at huske navne? Det er ikke mærkeligt ifølge ekspert

Alle glemmer ting. Hele tiden. Store ting og små ting. Men en af de ting, vi har mest svært ved at huske, er andres navne. En af grundene er, at hjernen er designet til at glemme.

Kan få større betydning senere

Helvedesild-vaccinen anbefales allerede, fordi sygdommen kan give stærke smerter og langvarige komplikationer.

Men hvis fremtidig forskning bekræfter, at vaccinen også påvirker demensrisikoen, kan det få betydning for, hvordan vaccinen anbefales til ældre.

– Hvis det med større sikkerhed kan dokumenteres, at vaccinen forebygger demens, vil det kunne styrke anbefalingen om at tilbyde vaccinen i et voksenvaccinationsprogram, siger Heen.

Mere forskning på vej 

Selvom resultaterne indtil videre er interessante, mangler der stadig meget, før forskerne kan fastslå, om vaccinen faktisk påvirker risikoen for demens.

– Der planlægges nu et randomiseret kontrolleret studie i Norge, som skal undersøge effekten af vaccinen på demensrisiko. En sådan undersøgelse er krævende at gennemføre, men kan give os mere sikker viden om effekten, siger Geir Selbæk.

Han påpeger også, at den nyere vaccine, der bruges i Norge og Danmark mod helvedesild, kan være særligt interessant i denne sammenhæng.

– Når man ser på studierne samlet, tyder meget på, at den nyere vaccine, Shingrix, kan have bedre effekt på demensrisiko end den ældre vaccine Zostavax, siger han.

Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.

LÆS OGSÅ

Hanne bruger en særlig metode i sit arbejde med demente – og den gør en stor forskel

Hanne Frost følte sig rådvild, da hun begyndte at arbejde med demente mennesker – indtil hun opdagede marte meo, en metode, der kan give mennesker med demens og deres kære en hverdag med meningsfuldhed og ligefrem glimt af lykke.