Signes fordomme blev gjort til skamme, da Bettina en dag hev fat i hende på legepladsen

Efter bruddet med min kæreste var jeg tvunget til at flytte ind i et socialt boligbyggeri sammen med min lille søn. Det huede mig bestemt ikke, for jeg synes, at mine nye naboer virkede som en flok tabere. Heldigvis skulle jeg snart blive klogere. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

hjemmet logo farve

Forrige år blev jeg som blot 27-årig alene med min lille søn Svend på tre år. 

Min ekskæreste og jeg havde ikke lavet meget andet end at skændtes det sidste halve år, så det var en lettelse. Men fra det øjeblik, Svend og jeg blev alene, hang min økonomi til gengæld i laser, og det endte med, at vi måtte opsige vores elskede rækkehus.

Jeg ledte med lys og lygte efter et rart nyt sted, og nødtvungent endte jeg med at sige ja til en lejlighed på 4. sal i et socialt boligbyggeri et stykke vej fra der, hvor vi havde boet før.