Caroline har ikke tænkt én eneste negativ tanke om sin krop i et år – og det skyldes noget, du også kan lære

Dette er en klumme og et udtryk for skribentens holdninger.

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at 90'ernes tyndhedsideal er tilbage, og jeg kan ærligt talt ikke komme i tanke om ret mange almindelige mennesker, der har savnet det. 

Eller hvad siger du, Lone fra Midtjylland – er det noget, du har efterspurgt? Og dig, Tine fra Bornholm? Er det mon dig, der har sat skub i tendensen igen? 

Hvis jeg skal være ærlig, så keder kroppens udseende mig usigeligt meget. Åh, hvor er der mange andre ting, vi kunne tale om – og som vi kvinder burde bruge vores energi på i stedet. 

LÆS OGSÅ

Hvis du siger eller gør en af disse 7 ting hver dag, har du et bedre forhold end de fleste

Hvad er opskriften på et vellykket parforhold, og findes den overhovedet? Ja, siger parterapeut, coach og sexolog Daisy Løvendahl, som giver sit bud på syv ting, som du kan sige og gøre for at sikre det gode parforhold.

Jeg gider faktisk næsten ikke at tale om det, for det fylder rigeligt i mediestrømmen i forvejen, og alligevel sidder jeg her og skriver en klumme. For jeg har et budskab, som jeg virkelig mener, at andre bør høre. 

Lad os starte med at slå fast, at jeg er 174 cm høj og vejer 78 kilo. Eller 75. Måske 80? Faktisk aner jeg det ikke, for jeg har ikke vejet mig i knap fire år, og jeg har heller ikke planer om at ændre på det. 

Tidligere i mit liv har vægten nemlig været forbundet med skam, selvkritik og en direkte billet til at sulte mig selv – for kort efter at blive så sulten, at jeg har spist for meget. 

Jeg har ikke altid været slyngveninder med min krop. Min platfod har svigtet mig utallige gange efter for mange skridt, mine astmalunger har trukket sig sammen ved årstidernes skiften, og mine skuldre, bryster og bløde mave har fået skældud. Åh, hvor har de måttet tage imod mange destruktive ord, som slet ikke var fortjent. Den søde, gode krop. 

Dengang forstod jeg ikke – som jeg gør nu – at det slet ikke er afgørende for mit liv, hvordan den ser ud. 

For noget ændrede sig for mig sidste sommer, da jeg på Folkemødet tegnede croquis og samtidig lyttede til tv-vært Anna Lin, der talte om kropssyn. 

Hun fortalte, at hun hverken hader eller elsker sin krop. Det er simpelthen et alt for stort pres at elske sin krop hver dag – også et, der næsten uundgåeligt vil slå fejl. Hvis du stræber efter at knuselske alt ved den, er der nemlig kun endnu dybere at falde, de dage hvor du ikke gør det. 

I stedet stræber hun efter at være kropsneutral. Bare at se en krop, når hun kigger sig i spejlet, uden at tillægge det særlig værdi, hvordan den nu engang former sig den dag. 

Jeg var næsten i chok. Var det en mulighed? 

I de senere år har kropspositivisme været på dagsordenen, hvor vi har skullet hylde vores mavers folder og appelsinhud – og det har været en skøn tendens. Men pludselig gik det op for mig, at jeg faktisk slet ikke behøver at tænke noget som helst. 

Min krop kan bare være til – så jeg kan kramme mine venner og fragte mig fra A til B – og så kan jeg altid pynte den med farvestrålende tøj og glimtende makeup, hvis jeg har brug for et ekstra skud selvtillid. 

Det råd har jeg fulgt siden – trænet tankegangen, som var det en muskel i fitnesscenteret – og det har føltes som en befrielse. Nu er min krop og mit hoved på god fod og sameksisterer uden skænderier, uden råben og uden at smække med dørene, som de ellers har gjort før. 

Bliver du ikke lidt misundelig? Det behøver du ikke at være – du kan nemlig selv prøve det. Kig neutralt på dit spejlbillede. Insister på, at det mindst spændende ved dig selv er din krop. Verden kræver nok af os i forvejen.

LÆS OGSÅ

Kønsbehåring eller ej? Gynækolog svarer på, hvad der er bedst for underlivet

Foretrækker du at opretholde en sparsom hårvækst mellem benene, eller lader du skraberen ligge på hylden? Gynækolog Gitte Bennich forklarer her, om mængden af kønsbehåring har nogen indflydelse på sundheden i dit underliv.