En morgen så Yvonne en kvinde luske rundt i mørket – og siden har hun holdt på hendes hemmelighed

Det hele startede sidste sommer. Det var tidlig morgen, og Yvonne Larsen bemærkede en person luske rundt i mørket.

– Det var virkelig underligt, og jeg brød mig slet ikke om det, fortæller hun.

Hendes Verdens journalist og fotograf befinder sig hos slagteren i Nysted og dens indehaver, Yvonne Larsen. Her i den lille idylliske by på Sydlolland er der nemlig i løbet af sommeren fortsat forgået uforklarlige ting: Rundt omkring i byen bliver der hængt hæklede værker op på flagstænger og træer – alt fra portrætter af lokale beboere til isvafler. Og kun ganske få ved, hvem der står bag.

Men Yvonne, hun ved det. Hun var nemlig hurtig den tidlige morgen sidste sommer.

Hans Jørgen i flagstangen

– Jeg så og genkendte hende, første gang hun hængte noget op uden for vores butik, fortæller Yvonne, og vi bemærker pronomenet hun. – Men siden har jeg prøvet at bevare hendes hemmelighed. Det er sjovest sådan.

Yvonne fortæller ikke mere om selve hækleren, men forklarer, at det første værk var det med pølser og kød. Senere blev der hæklet en slagter, der skal forestille Yvonnes mand, Hans Jørgen.

– Vi grinede meget, da vi så den. Den ligner ham! smiler Yvonne, som er født og opvokset på Lolland og flyttede til Nysted, da hun mødte Hans Jørgen som 22-årig.

Gennem vinduet i slagterbutikken kan vi se torvet, hvor Nysteds beboere samles til en snak eller smørrebrød fra slagteren omkring de opstillede borde og bænke. Her hænger den hæklede slagter på en flagstang, mens en anden flagstang er pyntet med alskens godt fra butikken i hæklet version.

Overlevering i det skjulte

Det skaber spænding i den gamle købstad, at der nu i over et år har været en seriehækler på spil. Hvornår bliver det næste værk hængt op? Hvorhenne? Og ikke mindst: Hvad – eller hvem – bliver motivet?

Vi traver ud i byen sammen med Yvonne for at se de 13 værker, som indtil nu er kommet. Hun har en mission, for hun har netop modtaget endnu en figur fra den hemmelige hækler. 

Og nu skal den hænges op. Nu hvor hun alligevel kender vedkommendes identitet, har Yvonne nemlig påtaget sig rollen som kurator for værkerne. 

Men hun vil ikke ud med hemmeligheden, selv om vi med både charme om moderat pres forsøger at få hende til at dele sin viden.

– Det har meget at gøre med, at hækleren ikke vil have bestillinger fra folk – hvis de ved, hvem hun er, begynder de også at spørge, om hun ikke lige kan hækle dit og dat, forklarer Yvonne med et hemmelighedsfuldt smil. – Så vi skal passe på, når hun kommer og afleverer noget til mig.

Efterforskning ved pølsevognen

Vi forlader butikken og beundrer flagstangen med den hæklede slagter, som holder en ranke røde pølser i hænderne, og drager videre ud i byen. Vi møder hurtigt et træ prydet med burgere, pølser og pomfritter ved byens pølsevogn.

– Nå, har I så fundet ud af, hvem hun er? spørger Hilmar, der står i vognen.

Han har set os betragte burgertræet og smiler smørret. Det er tydeligt, at man i byen går op i hæklemysteriet.

– Ja, jeg ved godt, hvem det er, men jeg har lovet ikke at sige det, fortsætter Hilmar på syngende lollandsk. – Jeg er bare glad for, at det hænger derude og pynter. Næsten ingen kan gå forbi uden at stoppe op.

Bag pølsevognen møder vi endnu en lokal. Han hedder Sylvester og er imponeret over, hvordan hans by er blevet pyntet med garn.

– Det må have taget tid at lave de pølser og burgere, det gør man altså ikke på én dag, konstaterer han. – Så jeg er nysgerrig og har faktisk været ude sent om natten for at se, om jeg kunne finde hende, fortsætter Sylvester, men ser nærmere glad end skuffet ud over, at han endnu ikke har løst mysteriet.

LÆS OGSÅ

Da Annette overtog en campingplads, anede hun ikke, at én gæst ville ændre alt

Da Annette Quist overtog Hillerød Camping, fik hun nogle slidsomme år som enlig lejrchef. Men en dag trådte en hollandsk gæst ind i receptionen. Taco Folkertsma skulle bare have en enkelt overnatning. I stedet blev han begyndelsen på et nyt kapitel.

Blomstrende overraskelse

Men det er skam ikke kun de lokale, der er nysgerrige. Ifølge Yvonne kommer folk helt fra Jylland for at se de hæklede værker. Det er en fordel for byen.

– Samtidig besøger de jo vores butikker, så det er godt for byens handelsliv, siger hun. – Når der hele tiden kommer nye værker til, er det med til at holde liv i vores lille by.

Vi fortsætter gennem Nysted til Adelgade, købstadens gamle handelsstrøg, hvor de fleste butikker, caféer og specialforretninger ligger, og her får vi straks øje en flagstang med røde, hvide og gule blomster foran butikken Heidi’s Blomster.

Blomsterbinder Heidi Thomsen står i døren med en buket i hånden.

– Jeg var glad den morgen sidste sommer, hvor jeg kunne se de hæklede blomster på flagstangen, fortæller hun. – Men jeg tænkte også “hvad er dog det?”, for det var et af de første værker, der blev hængt op. Jeg havde arbejdet til klokken 22 aftenen før, så det må være blevet hængt op midt om natten. Jeg ved virkelig ikke, hvem der kan stå bag.

Bagerens lange ben

Længere nede ad Adelgade møder vi endnu en hæklet figur: En bager med favnen fuld af Kaj-kager foran bageriet. Overfor ligger garn- og stofbutikken Evigglad, som Jytte Licht står bag. Hun sidder bag sin symaskine i butikken.

– Vi har lige haft strikkeklub, og vi bliver ofte inspirerede af Hendes Verdens opskrifter, når vi ikke kan finde på nye projekter, fortæller Jytte, og da vi spørger til de hæklede figurer i gaden, peger hun over mod bageren.

– Han måtte have nye ben i år – de blev meget lange sidste år, fordi børn hele tiden skal over og trække i dem, griner hun.

Jytte er sandelig også selv portrætteret i garn – med strikketøj og målebånd om halsen på en flagstang foran sin butik.

– Mange har gættet på, at det er mig, der står bag hæklerierne. Men det er det altså ikke! Jeg kan godt hækle, men jeg strikker mere, konstaterer hun.

Også Jytte ved godt, hvem der er på spil. Men vil hun ud med sproget? Ikke tale om.

– Jeg har lovet på ære og samvittighed, at jeg ikke siger, hvem hun er. Men jeg ved, at hun må have meget garn, smiler Jytte.

Rikke i posen

Selv om Jytte ikke kan afsløre hæklerens identitet, giver hun alligevel en ledetråd. Folk kommer nemlig og køber garn hos Evigglad for at donere det til seriehækleren. 

Jytte afleverer garnet hos bageren, som leverer det til hækleren. På den måde bakker byen op omkring det hemmelige projekt, men da vi fortsætter over under kringlen for at snuse, er der ikke megen hjælp at hente.

– Bageren sover lige nu, er den kortfattede besked, da vi spørger til, hvor garnet ender.

Vi har været godt rundt i Nysteds gader og butikker, og måske er en af dem, vi har sludret med, den anonyme seriehækler. Vi ved det bare ikke, og mysteriet fortsætter.

Vi er nået til sidste stop på ruten, hvor Yvonne skal hænge det nye værk op: Apoteket.

Yvonne åbner den pose, hun har båret på hele vejen, og op kommer en skøn dame med langt hår, pink bluse og to pilleglas i favnen.

– Det er Rikke. Hun arbejder på apoteket her, bemærker Yvonne.

Kender flagstængerne

Farmakolog Rikke Rasmussen smiler, da hun ser den hæklede version af sig selv.

– Vi havde snakket om, at det kunne være hyggeligt, hvis vi også fik en figur her uden for apoteket. Og det er da en ære, at det er mig, der er portrætteret, smiler hun.

Yvonne placerer den hæklede Rikke rundt om flagstangen og begynder at sy de to ender sammen, hele vejen ned, så værket sidder stramt på stangen. Det er tydeligt, at hun har prøvet det før – og at den hemmelige hækler kender det præcise mål på byens flagstænger.

Et ældre ægtepar går forbi og roser værket. De er glade for, at det er Rikke, der kommer op på flagstangen – for det er bare bedst, når det er hende, man bliver betjent af på apoteket.

Efter ti minutter er Yvonne færdig, og hun fortæller, at der bestemt er planer om mange flere figurer i byen.

– Jeg bliver glad, når jeg ser folk tage billeder eller gå rundt for at finde den næste figur, siger hun. – Figurerne er blevet en del af Nysted, og det er dejligt, at vi kan være med til at passe på dem.

Mysteriet fik vi ikke løst. Men måske er det også bedst sådan? 

LÆS OGSÅ

Redaktionen anbefaler: Disse ting skal du opleve, hvis du vil gå efteråret godt i møde

Alt for damernes artdirector Lisa Kirsch glæder sig til et efterår fuld af slow living, hvor der både bliver plads til at brodere blomster, lytte til havepodcast og se en udstilling, inden den lukker.