Danskerne sparer på madbudgettet – men vi overser de store pengeslugere

Det er blevet en hel sport at spare på dagligvarerne.

Vi sammenligner kilopriser, jagter tilbud og overvejer en ekstra gang, om der virkelig skal økologisk kød i indkøbskurven.

For selv om danskernes økonomi generelt er blevet bedre, har de markante prisstigninger på især mad sat sig fast. Og det kan faktisk ses på vores forbrug.

– Vi har generelt fået bedre købekraft. Vores lønninger er blevet højere, og vi har store opsparinger stående. Men til gengæld holder vi stadig en lille smule igen. Det hænger nok ret godt sammen med det inflationschok, der kom efter 2021, hvor inflationen steg rigtig meget på kort tid, især på fødevarer, siger privatøkonomisk rådgiver i Danske Bank, Mette Ahnfeldt Grinsted.

Men selv om inflationen i dag er mere afdæmpet, har vi ikke nødvendigvis sluppet følelsen af, at alting er blevet dyrt.

LÆS OGSÅ

Sofie tager på pengedate med sin mand hver måned: ”Det har gjort en kæmpe forskel for vores økonomi”

Hjemme hos Sofie Bay og hendes mand er evnen til at kunne tale om penge én af de vigtigste prioriteter for, at familien når deres mål – og så er det afgørende, at alle penge på kontoen har ”et job,” som Sofie kalder det.

– De varer, vi skulle ud at købe, blev meget dyrere, end de plejede at være. Men nu er inflationen faktisk nede på et niveau, der er helt acceptabelt, men nogle priser er højere nu, og chokket sidder stadig i os. Så selvom vi på papiret har råd til at købe varer med de nye priser, så holder vi os tilbage. 

Vi er blevet gode til at spare på maden

Når priserne steg, reagerede vi, forklarer Mette Ahnfeldt Grindsted.

Vi begyndte at købe mere på tilbud, skifte dyre varer ud med billigere alternativer og tænke mere over vores madbudget. Det kan være en rigtig god ting, mener hun.

– Jeg synes, det er en god ting, at man tager aktivt stilling til sin økonomi og prøver at hjælpe sig selv med at få pengene til at række længere, når priserne stiger.

Men der er en bagside. For måske har vi været så fokuserede på at spare på smør, kød og kaffe, at vi har glemt at kigge på resten af økonomien. Og det kan i sidste ende være en dyr forglemmelse.

Her forsvinder pengene hen, uden du opdager det

En af de største udfordringer er ifølge rådgiveren det, hun kalder ”usynligt forbrug.”

Det er de betalinger, der sker automatisk, uden at vi aktivt tager stilling til dem.

– Her tænker jeg fx på de mange abonnementer, man kan være tilmeldt. Det kører bare automatisk, og så tænker vi ikke nødvendigvis over det. Det kan være streamingtjenester, apps, medlemskaber eller andre abonnementer, man for længst har glemt, siger hun og afslører, at hun på et tidspunkt betalte for den samme streamingtjeneste som hendes mand allerede gjorde gennem et helt år.

– Og det er så nemt at overse fordi det bare kører automatisk, siger hun grinende og opfordrer til, at du aktivt sætter dig ned og ser dine abonnementer efter i sømmene. 

– Måske bruger du ikke længere en tjeneste, du tilmeldte dig for to år siden. Måske betaler både du og din partner for den samme streamingtjeneste. Eller måske følger der allerede en streamingtjeneste med dit mobilabonnement. Alt sammen noget, der kan være svært at opdage, hvis man ikke aktivt leder efter det. Automatiseringen fungerer supergodt, men den gør også forbruget virkelig usynligt.

LÆS OGSÅ

Da Sofies søn købte en bamse til 500 kroner, lærte han en vigtig lektie: ”Jeg måtte bide mig selv i tungen”

”Det blev den største penge-læring for ham nogensinde,” siger Sofie Bay, som sammen med sin mand går meget op i at give sine børn en god forståelse af økonomi, som også vil komme dem til gavn senere i livet.

Mette Ahnfeldt Grinsted forklarer, at mange først opdager de unødvendige abonnementer, når det tilmeldte betalingskort udløber.

– Et studie fra Stanford University i 2023 viser, at det først er, når man modtager et nyt betalingskort, at man tager stilling til sine abonnementer. Det hænger sammen med, at vi slet ikke tænker over det, fordi det bare kører automatisk. Og så er det først, når vores kort bliver udskiftet, og vi får mails fra forskellige steder, at vi tager stilling til, om det overhovedet er noget, vi har lyst til at beholde.

Hun råder til, at du allerede nu finder dine abonnementer via mobilbanken, hvis din bank tilbyder den mulighed. Du kan også tjekke dine abonnementer via App Store eller Google Play.

Og spørg så dig selv: ”Bruger jeg stadig det her?” Hvis svaret er nej, så opsig det.

Det lyder måske banalt, men små beløb bliver hurtigt til mange penge.

– Bare 200 kroner om ugen er over 10.000 kroner om året. Det kan godt være, at det føles som et mindre beløb lige nu, men over tid kan det vokse sig stort.

Den anden fælde: Impulskøb

Den næste pengesluger er langt sværere at få øje på. For den føles sjældent som en fælde, når den sker. Det er impulskøbet.

En kjole, du ser på Instagram. Et produkt, en influencer anbefaler. Noget, du pludselig får lyst til, fordi du står i butikken og er sulten eller keder dig.

LÆS OGSÅ

Laver du også denne fejl, når du er til lønforhandling? Ekspert deler overraskende råd

Står du snart overfor en lønsamtale med din chef, så læs med her, hvor Caroline Rønne kommer med gode råd til, hvordan du kan forberede dig.

– Vi bliver hele tiden eksponeret for købssignaler. Næsten hver gang vi åbner vores telefon, bliver vi præsenteret for noget, vi kan købe.

Og algoritmerne gør det ikke nødvendigvis lettere.

Har du først vist interesse for et bestemt type produkt, kan der hurtigt komme mere af samme slags.

Derfor er rådgiverens råd enkelt: Vent.

– Jeg synes, man skal prøve syvdagesreglen og vente en uges tid, for jeg vil påstå, at langt de fleste køb bliver afblæst, hvis man lige venter lidt. Men du behøver ikke nødvendigvis vente en hel uge. Allerede det at sove på beslutningen kan gøre en forskel, siger hun. 

– Et andet trick er at skrive ting på en ønskeliste i stedet for at købe dem med det samme. På den måde kan du vende tilbage til ønsket senere og se, om det stadig føles vigtigt.

Hvis du virkelig vil mindske impulskøbene, kan du også sørge for aktivt at fjerne noget af fristelsen ved at slå notifikationer fra på shoppingapps.

– Meld dig fra nyhedsbreve fra butikker, du ikke har brug for at høre fra. For hvis du ikke bliver mindet om det nye par sko, den nye læbestift eller den seneste kampagne, er der også mindre risiko for, at du får lyst til at købe det.

Det handler ikke om at bruge færre penge

Men betyder det så, at det er bedst, hvis vi holde op med at købe ting? Nej.

Ifølge Mette Ahnfeldt Grinsted handler sund privatøkonomi ikke om, at man skal bruge så få penge som muligt. Det handler om at bruge dem på det rigtige.

– Jeg kommer aldrig til at forholde mig til, hvad folk bruger penge på. Men det er vigtigt for mig, at man selv forholder sig til, hvad man bruger sine penge på, og hvad der skaber værdi for én. For nogle er det økologisk mad. For andre er det rejser, restaurantbesøg eller måske en dyr hobby. Det afgørende er, at det er ens egne prioriteringer. Mit eneste ønske er, at man passer på med, at det ikke bliver andres behov, der påvirker dig. Det gælder især på sociale medier, hvor vi konstant bliver præsenteret for andres liv, køb og forbrug.

Sparer du det forkerte sted?

Mette Ahnfeldt Grinsted mener, at det kan være værd at stille sig selv et lidt ubehageligt spørgsmål om sin økonomi: ”Sparer jeg faktisk på det, der betyder mindst for mig?”

LÆS OGSÅ

Gør du dette, kan du spare op til flere tusinde kroner om måneden

Alle har råd til at få opfyldt sine drømme – også de store af slagsen. Det hele handler om at give din privatøkonomi et grundigt eftersyn, og løbende trimme den. Det fortæller kvinden bag Moneymum, Pernille Oldgaard, som er aktuel med nyt økonomisk opslagsværk.

– Hvis du bruger meget tid på at spare 20 kroner på dagligvarerne og finde de helt rigtige tilbud alle mulige steder, men samtidig har 10 abonnementer, du ikke bruger, eller jævnligt foretager impulskøb, er der måske mere at hente andre steder. Det betyder også, at man ikke nødvendigvis skal skære ned på økologiske varer, hvis det faktisk er vigtigt for én. Måske findes besparelsen et helt andet sted.

Kig på hele økonomien

Når man først er i gang med at gennemgå sin økonomi, bør man ifølge rådgiveren ikke stoppe ved madbudgettet.

Kig også på de større poster som forsikringer, telefon, boliglån og faste betalinger.

– Jeg oplever tit, at man glemmer at forholde sig til de store ting i sin økonomi, fordi det måske på en eller anden måde kan virke uoverskueligt. Det kan derfor være en god idé at kontakte sin bank eller sine leverandører og spørge, om der er noget, der kan optimeres. Og man kan også ringe til sit forsikringsselskab, råder Mette Ahnfeldt Grinsted, som dog godt forstår, hvis det kan føles grænseoverskridende.

– Det kan kræve lidt is i maven at ringe og spørge, men det værste, man kan få, er jo et nej.

Hun har selv prøvet det og fortæller, at hun ved at tage kontakt til sit forsikringsselskab kunne spare flere hundrede kroner om måneden.

At lægge et budget kan faktisk være romantisk

Hvis ordet ”budget” får dig til at gabe, er der måske en anden måde at se på det. For et budget handler ikke kun om at begrænse sig. Det handler også om at finde ud af, hvad man gerne vil bruge sine penge på.

Rådgiveren gennemgår selv jævnligt økonomien sammen med sin mand ved at lægge et budget. De bruger blandt andet et Excel-ark og bankens forbrugsoverblik, og så gennemgår de sammen de seneste 12 måneder for at få et realistisk billede af deres udgifter. Hvor meget bruger de på bolig? Mad? Forsikringer? Ferie? Og hvor meget vil de gerne spare op?

– Hver gang min mand og jeg har fat i budgettet, giver det anledning til, at vi finder ud af, hvad vores overskud er, og hvad vi gerne vil spare op til – både på den korte og lange bane.

Og netop derfor mener hun, at budgettet har fået et ufortjent dårligt ry.

– Det er så ærgerligt, at det bliver betragtet som noget, der er dødens pølse. Det er virkelig her, min mand og jeg har nogle af de mest romantiske samtaler, fordi vi forholder os til, om vi kan få nogle af vores drømme til at gå i opfyldelse, siger hun.

– Og alles drømme ser forskellige ud. Det kan være en rejse, en renovering, mere frihed i hverdagen eller måske muligheden for at holde længere barsel sammen.

Om eksperten

Mette Ahnfeldt Grinsted er privatøkonomisk rådgiver i Danske Bank. 

På sin Instagram-profil "Pengemette" deler hun ud af smarte hacks til at forstå sin privatøkonomi.