Laver du også denne fejl, når du er til lønforhandling? Ekspert deler overraskende råd

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal bede om, og jeg vil ikke virke krævende.”

”Jeg mangler argumenter til en lønforhøjelse og bliver helt mundlam.”

”Vi har en lønpulje, så jeg kan alligevel ikke forhandle noget.”

”Jeg vil ikke ødelægge den gode stemning.”

Hvis du har tænkt nogle af de her tanker, er du ikke alene. For er du tilfreds med din løn? En undersøgelse fra 2025 viste, at mere end hver tredje ikke synes, at deres løn står mål med deres indsats på jobbet. Og tal fra Danmarks Statistik understregede endnu engang, at kvinder stadig tjener mindre end mænd. 12,9 procent er det præcise tal for, hvor meget mindre kvinder tjente i gennemsnit sidste år sammenlignet med mænd ifølge Danmarks Statistik. 

De fleste har faktisk mulighed for at gøre noget ved sagen, både når de sidder overfor chefen til den årlige overenskomstsikrede lønforhandling, eller når de skal forhandle lønnen på plads ved et jobskifte.

Men det kan føles akavet og sårbart at tage lønsnakken. Det kan være svært ikke at tage det personligt, når nogen sætter en pris på en – især hvis den ligger noget lavere, end du håbede på, eller hvis du gentagne gange får dit krav afvist.

LÆS OGSÅ

Da Theas kæreste fortalte om sin fremtidige løn, krakelerede hendes selvbillede

Thea Ditlevs selvbillede krakelerede, da hendes kæreste pludselig fik udsigt til en højere løn. For hvordan bærer man ligestillingens fane, når lønsedlen altid vil sige det modsatte?

Mange kvinder oplever stor usikkerhed, når de skal tale løn. De tør ikke bede om lønstigninger af frygt for at virke krævende og utaknemmelige, og ofte taler de sig selv og deres resultater ned. Alt det koster dem dyrt, fortæller Caroline Rønne, der er aktuel med bogen, ”Mere i løn – succesfuld lønforhandling uden ondt i maven”.

– Når vi kigger på statistikker og rene tal, har vi stadig ikke ligeløn i Danmark. De nye tal viser et løngab på 12,9% mellem mænd og kvinder. Det betyder, at kvinder kunne stoppe med at arbejde midt i november, fordi du i princippet arbejder gratis resten af året, hvis man sammenligner løngabet mellem mænd og kvinder, siger Caroline Rønne til alt.dk.

Oveni kommer, at kvinder i gennemsnit har 24% mindre i pensionsformue. De går halvandet år tidligere på pension og lever fire år længere, men har altså færre penge, som skal række længere, end mænd. Vi kan ifølge Caroline Rønne ikke vente på, at strukturer ændrer sig, og løngabet forsvinder. Kvinder skal tage ansvar for deres løn. Når flere kvinder forhandler mere strategisk, ændrer vi samtidig billedet af, hvordan kvinder er, når de forhandler, understreger hun.

– Jeg vil gerne opfordre kvinder til at komme væk fra at se lønforhandling som den store konflikt- og kampsituation, og i stedet gøre det til en mere normal ting i et arbejdsliv, ligesom at tage efteruddannelse eller at organisere møder, så taler jeg en gang om året om min løn.

Forbered dig

Ifølge Caroline Rønne kan du dele lønforhandling op i tre trin. Den første del er forberedelse. Her skal du som de første få styr på, hvor meget du allerede får i løn.

– Jeg oplever, at det er der mange, som ikke ved. De kender deres bruttoløn, men hvad med pension og ekstra frynsegoder. Hvis du i lønforhandlingen kun fokuserer på bruttolønnen, undervurderer du værdien af den samlede lønpakke. Og du risikerer at snyde sig selv.

LÆS OGSÅ

Sofie tager på pengedate med sin mand hver måned: ”Det har gjort en kæmpe forskel for vores økonomi”

Hjemme hos Sofie Bay og hendes mand er evnen til at kunne tale om penge én af de vigtigste prioriteter for, at familien når deres mål – og så er det afgørende, at alle penge på kontoen har ”et job,” som Sofie kalder det.

En stærk lønforhandling starter altså med, at du får styr på hele lønpakken. Det handler selvfølgelig om kroner og ører, men også om at kende de immaterielle fordele og frynsegoder, der skaber merværdi for dig. Det kan være feriefridage eller sundhedsforsikring, hjemmearbejde eller en god og sund frokostordning.

– Jo bedre du kender den samlede værdi, jo stærkere står du i forhandlingen, fordi du kan være mere fleksibel i sammensætningen af din løn. Det gælder også, hvis du skifter job eller branche, hvor det kan se meget anderledes ud. Mange går desværre ud fra, at de får nok bare det samme, og derved snyder de ofte sig selv.

Næste step er at se på din markedsværdi. Hvor ligger du i forhold til dit arbejde og dine kompetencer. Hvad bliver der betalt i de forskellige brancher, og hvad får andre i samme job? Det er tal og statistikker, som du kan finde online og hos de forskellige fagforeninger.

– Og så vil jeg opfordre dig til at tale åbent om løn med venner, familie og kolleger. Jeg ved, at det kan være grænseoverskridende, for løn er meget tabubelagt, og du kan kende dine veninders inderste hemmeligheder, men ikke vide, hvad de tjener. Det tabu skal væk, og vi skal tale om løn, for lønåbenhed kan føre til højere lønninger. Hvis jeg fx ved, at alle andre i mit firma, som laver det samme som mig, får 5.000 kr. mere om måneden, gør det jo noget ved mig. Derfor skal vi tale åbent om det for at blive bedre til at forstå, om jeg får den løn, som jeg er værd.

LÆS OGSÅ

Alle kender Thomas’ og Malenes løn – og det er der én helt særlig fordel ved

Det er de færreste danskere, der taler åbent og ærligt om deres løn. Det vil virksomheden Refyne gøre op med. Her kan alle se, hvad alle tjener, og det er der både fordele og ulemper ved – men flest fordele.

Hvor meget vil du have?

Næste skridt i dit forarbejde er at finde ud af, hvor meget du gerne vil have. Der anbefaler Caroline Rønne, at du lægger dig fast på tre tal, som hun kalder smertegrænsen, den realistiske gode løn og den ambitiøse drømmeløn.

– Det tal, du beder om, er der store chancer for, at du ikke får, fordi en lønforhandling er en forhandling, og derfor skal du altid bede om lidt mere. Den ambitiøse drømmeløn er den løn, der måske føles lidt for høj, lidt for ”fræk”, og netop derfor er det her, du skal starte.

Den realistiske gode løn er det beløb, som du vil være meget tilfreds med, og det er i princippet målet med forhandlingen. Den løn er fair og rimelig, og den afspejler din markedsværdi. Men selvom tallet føles rigtigt, er det sjældent klogt at åbne med det i en forhandling, forklarer Caroline Rønne. Hvis du starter her, risikerer du hurtigt at blive budt ned, og så er du hurtigt på vej væk fra det, som du egentlig havde håbet på.

Og så skal du være klar over, hvilket tal du ikke vil være okay med. Smertegrænsen er det laveste beløb, som du er villig til at acceptere. Det er et tal, som du aldrig nævner i forhandlingen, men har det i baghovedet, så du kan reagere klart og bevidst, hvis et tilbud lander under det niveau.

LÆS OGSÅ

Gør du dette, kan du spare op til flere tusinde kroner om måneden

Alle har råd til at få opfyldt sine drømme – også de store af slagsen. Det hele handler om at give din privatøkonomi et grundigt eftersyn, og løbende trimme den. Det fortæller kvinden bag Moneymum, Pernille Oldgaard, som er aktuel med nyt økonomisk opslagsværk.

Det kan fx være at forsøge at forhandle om noget andet, der har værdi for dig. Det kunne være mere fleksibilitet, flere feriedage, mulighed for kompetenceudvikling eller adgang til nye opgaver. Eller måske mærker du helt tydeligt, at det er tid til at sætte dig selv først og finde et nyt job, hvor man bliver anerkendt og aflønnet, som du bør.

– Hvis du gentagende gange i et nuværende job ikke får den lønforhøjelse, du gerne vil have, og hvis du ved, hvad man kan få i dit job, i dit fag, i din branche og du ikke får det, skal du måske tage konsekvensen og begynde at lede efter noget nyt, siger Caroline Rønne.

Lønforhandling er ikke kun 30 minutter

Til selve samtalen er der mange, som tænker, at det er smart at lade chefen eller jobinterviewpartneren sige deres bud først, men det synes Caroline Rønne ikke er den rigtige strategi.

– Hvis du har lavet din research grundigt i forvejen, ved du jo, at du måske beder om et lidt højt tal, men det er ikke helt ude i skoven. Din strategi skal i hvert fald ikke være, at du satser på, at de giver dig mere, end du havde håbet på. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at du kommer med et tal, som du også siger højt til lønforhandlingen.

Caroline Rønne fortæller, at det er vigtigt, at vi netop lægger en strategi for lønforhandlingen. Men den strategi skal ikke kun gælde de 30 minutter, hvor du en gang om året sidder til lønforhandling.

– Lønforhandlingen er 365 dage om året, og ikke blot den dag, du har det stående i kalenderen. Dit ønske om, at du gerne vil have mere i løn, hvor meget det drejer sig om, og hvorfor skal helst være kendt for din leder, inden I sidder over for hinanden til lønforhandling.

LÆS OGSÅ

Disse to fejl begår vi oftest, når det gælder vores pension – og det koster os dyrt

Kvinder har i gennemsnit en mindre pensionsformue end mænd, og ifølge pensionsrådgiver skyldes det især to ting - som du heldigvis kan ændre.

Hun anbefaler derfor, at vi bruger små teknikker i hverdagen, så vi bliver synlige, og vores resultater bliver synlige. Det gør vi ved at snakke åbent om det, vi gør og har gjort, men også tager æren for ting, som vi har gjort. Vi skal ikke holde os tilbage og håbe på, at vi bliver opdaget.

– Kom ud af bussen, og fortæl din chef løbende om dit arbejde og dine resultater. Jeg vil anbefale, at du bliver mere aktiv. Du kan også fortælle, at du til næste forhandling gerne vil have mere, og spørge indtil, hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre. Så har du måske et halvt år til at bevise, at du kan nå det mål, siger Caroline Rønne, og fortsætter:

– På den måde placerer du et tal i din leders hoved, og det glemmer hun eller han sikkert ikke. Og du kan spørge, om I kan lave en aftale om nogle mål. På den måde viser du også din leder, at du er interesseret i at hjælpe med at nå virksomhedens mål, at du er løsningsorienteret, og hvilken leder vil ikke gerne have sådan en medarbejder?

Så strategi-delen handler om at starte den dialog, og at være klar over, hvad du bidrager med, og hvad de er vigtigt for din leder.

– Undersøgelser viser, at kvinder bliver målt mere efter de resultater, de har leveret. Hvor mænd bliver målt og belønnet efter det potentiale, de har, hvilket er en lille smule uretfærdigt, for så skal kvinder bevise sig igen og igen for at blive vurderet som lige så egnede som mænd. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi bliver bedre til at promovere os selv, vores resultater og vores potentiale, og det kan vi kun, hvis vi kommunikerer det og taler højt om det.

Bliver nok et nej

Og så kommer vi til den sidste fase, som jo er samtalen, som de fleste anser som lønforhandling. Men hvis du har gjort dit forarbejde og ved, hvad du vil have, og du har været interesseret i, hvordan du kan få det, så handler samtalen mere om, hvordan I kan finde en vej i mål.

– Når du går til lønforhandling, er strategien klar: Du lægger ud med din ”ambitiøse drømmeløn” eller din ”ambitiøse lønforhøjelse”, fordi du gerne vil lande på et niveau, der ligger omkring din ”gode løn”. Og der forbereder jeg rigtig mange kvinder på, at det nok vil være et nej til det ønske, de har. Og det er så vigtigt at være forberedt på det, så du ikke bliver skuffet, siger Caroline Rønne.

– Men hvis du får et ja med det samme, vil det måske også føles lidt mærkeligt, for skulle du så have bedt om mere. Så et nej er en fuldstændig normal del af en forhandling, og der vil jeg gerne opfordre til, at du forbereder dig på et nej. Du kender jo din chef og ved godt, hvorfor han eller hun siger nej. Men så kan du have to-tre spørgsmål klar, som passer til den begrundelse, så når du sidder i mødet, kan du spørge ind til, hvilke mål du skal opfylde, så vi kan snakke om lønforhøjelse. Hvad skal der til, og hvor kan jeg understøtte dig?

LÆS OGSÅ

Andrea lærte en vigtig lektie, da hun flyttede hjemmefra: Hvorfor taler vi ikke mere om det

Du kender måske den tomme, sørgmodige følelse, forældre får, når børnene flytter hjemmefra - bunkerne af beskidt vasketøj bliver mindre, og larmen fra teenagefesterne forsvinder. Men hvornår skal vi tale om den omvendte Empty Nest Syndrome? For kære mor og far, jeg savner faktisk også jer.

Spørgsmålene bliver en form for redningskrans, så du ikke bliver mundlam, men kan starte en dialog om, hvordan du kan få det, du synes, at du er værd og fortjener.

– Og hvis du ikke bryder dig om den dialog og synes, at den er ubehagelig, kan du sige, ’tak for nu, jeg tænker over det, og fortsætte forhandlingen på skrift. Det kan være at sende en mail til din leder, hvor du beder om hjælp til at forstå, hvad der skal til, hvilke mål skal der være opfyldt, og hvornår kan vi snakke om det igen?

– Det er jo ikke skrevet i sten, at en lønforhandling kun skal foregå i de 30 minutter. Du kan også gøre mange ting på skrift i forvejen, hvis du synes, at det kan være svært at få tingene sagt til mødet. Du kan sende dine hovedargumenter, og hvad du vil bede om. Du kan forberede en række spørgsmål i forvejen. Alt med det formål, at klæde dig godt på, så du ikke bliver nervøs, når du sidder overfor din chef, forklarer Caroline Rønne.

Vi skal ifølge hende lade være med at give op. Du ved, at du bliver højst sandsynligvis afvist i dit krav, men så kan du i stedet forberede dig til næste lønrunde ved at lave nogle aftaler om mål, løbende vise, hvad du kan, og hvor du har bidraget.

– Undersøgelser viser, at kvinder er mere tilbøjelige til at forhandle, når det står klart, at deres præstation er årsagen til, at de fx bliver inviteret til et jobinterview. Det vil sige, at vi har brug for en form for legitimitet for, at det er okay at forhandle løn. Den legitimitet vil jeg gerne give alle kvinder. Det er fuldstændig okay, at hvis du leverer et godt stykke arbejde, at du så også beder om en højere løn. Og det er fuldstændig okay, hvis du får mere ansvar, at du også spørger ind til, hvordan det afspejles i din lønpakke.

– Du skal ikke bare sige ja og smile til alle de ting, du får lagt på dit arbejdsbord, fordi det andet er ubehageligt, og du vil ikke ødelægge den gode stemning. Det er en naturlig del i et arbejdsliv at snakke løn. Og det skal vi gøre, for der er ingen andre, som gør det for os.

LÆS OGSÅ

Klumme: Er der en grænse for, hvad det må koste at sende din kat til dyrlægen?

Har du en grænse for, hvad det må koste at sende din kat til dyrlægen?

Caroline Rønne opfordrer os til at huske, at hver eneste samtale – også dem, der ikke giver et lønhop – bringer dig tættere på at være god til at forhandle løn. For med hver forhandling følger indsigt, erfaring og styrke. Så tag samtalen igen. Og igen. Helt indtil lønforhandlinger føles lige så naturlige som alt andet, du gør for at skabe et godt arbejdsliv.