Person står foran stort festivaltelt på SMUK Festival 2025 fredag
Anton Bossano Prescott på Smukfest i 2025

"Bachelorette"-Anton har fundet kærligheden: "Jeg er forelsket"

Det var en erotisk tilfældighed, der ledte de to sammen.

alt.dk logo

Da Anton Prescott sidste år deltog i "Bachelorette", var det ikke kærligheden, han kom hjem med.

I stedet var kufferten fyldt med gode oplevelser, nye venner, og ikke mindst en masse nye muligheder, der følger med, når man (næsten) går hele vejen i et af landets mest populære datingprogrammer.

Én af de muligheder var, da han i selskab med bejler-vennerne Frederik Ottosen og Mark Kongsbak medvirkede i erotikshoppen Sinfuls podcast "Lige på sengekanten", hvor han delte ganske intime detaljer om sig selv.

Og netop dén blottede samtale skulle vise sig at lede ham til kærligheden, fortæller Anton til Alt.dk.

– Det var lidt tilfældigt, at hun hørte det. Hun havde hørt et andet afsnit, og så var den fortsat med køre, hvor hun hørte mig snakke om at få en finger i røven. Så tænkte hun, at han lyder bare skøn og sendte mig en besked, og vi aftalte at tage på date.

Det er nu en måned siden, de to mødte hinanden for første gang. Kemien mellem dem var ikke til at tage fejl af, så én date blev hurtigt til to, der sidenhen er blevet til rigtig mange.

Parret har ikke fået titel på, men de ses ikke med andre, fortæller Anton.

– Vi er ikke blevet kærester endnu, men vi er forelskede. Jeg er forelsket. Hun skal møde min familie snart. Det er der, vi er, forklarer han og tilføjer, at han allerede har mødt hendes søster, mens resten af hendes familie må have glæden til gode, da de bor i Vestjylland.

Der er da også nærmest en buffet at tage af, når det kommer til, hvad Anton er faldet for ved den heldige kvinde.

– Hun er rigtig sjov, meget charmerende, nem at snakke med og meget smuk, fortæller han.

Havde en kæreste

Siden "Bachelorette"-eventyret sluttede for halvandet år siden, og Anton til stor skuffelse dengang måtte rejse hjem uden Emma Sofie Nielsens sidste rose, så har Anton ikke været helt foruden romantik i mellemtiden.

I foråret var der nemlig en anden kvinde, der kortvarigt havde stjålet hans hjerte.

– Jeg nåede lige at få en kæreste i kort tid, og så gik det ikke. Vi blev kærester i marts, og var kærester i en måned, fortæller han og forklarer, hvorfor det ikke gik.

– Det skulle bare ikke være os. Der er ikke noget galt med hende, men det skulle det bare ikke.