Unge mænd smiler og taler sammen i en udendørs setting
Deltagere fra Bachelorette fortæller, hvordan følelserne er ægte, men samtalerne ofte bliver genskabt foran kameraerne til tv-programmet.

En kunstig verden: Derfor er flere samtaler planlagt i "Bachelorette"

Flere dialoger i programmet er rekonstruktioner, afslører deltagere.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Der er ingen tvivl om, at følelserne og reaktionerne er ægte i "Bachelorette". Men seerne får ikke altid lov til at opleve interaktionerne og samtalerne, når de opstår spontant. 

Faktisk er flere af dialogerne i programmet rekonstonstrueret. Det afslører tre af bejlerne – Laurids Bihl, Anders Færch Strømme og Theis Andersen – i nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet". 

Artiklen fortsætter under videoen:

 – Jeg vil sige, at mange af de snakke, der er med i programmet, er nogle, man har haft før enten på værelset eller i stuen. Der er også nogle, hvor man har talt med en tilrettelægger om, at det vil man gerne snakke med den og den om. Men tit var det noget, der var blevet vendt enten i åben forum eller to og to, siger Laurids om samtalerne i programmet. 

Dertil vil podcastvært Marcus Eklund gerne vide, om charmen så går af samtalerne, når de skal tages igen. Denne gang foran et kamera. 

– Både og. Når man først kom i gang med snakken, føltes det meget naturligt. Man glemte lidt, at kameraerne var der. Men det blev bare lidt i en anden kontekst, siger Theis, som husker tilbage på én særlig samtale med et grin. 

Det var en samtale, hvor han og Anders skulle snakke om forelskelse, mens de blev bedt om at spille backgammon. Et spil, de faktisk ikke kendte reglerne på. 

– Der var en lydmand, der prøvede at lære Anders og jeg at spille backgammon, og vi fattede ingenting. Til sidst var der en tilrettelægger, der sagde: "Bare lad som om og slå med nogle terninger og snak om forelskelse". Sådan noget er der meget af, forklarer Theis. 

Der var også en anden setting, hvor mændene blev bedt om at løse en kryds og tværs, hvilket Theis også husker som en lettere komisk oplevelse. 

– Vi sad fire gutter og løste en kryds og tværs sammen på en trappe. Du sad bag mig Anders, du kunne jo ikke se, hvad jeg skrev, griner Theis.

Du kan høre mere bag om "Bachelorette" i podcasten lige her, eller der hvor du normalt hører dine podcasts.