Mette Kirstine har et tip til dig, der vil finde ud af, om din date er et godt match

Et lille life hack til dig, der skal ansætte en ny medarbejder eller skal finde ud af, om ham/hende der fra Tinder er et godt match: Tag dem med i et travlt supermarked. Se, hvordan de opfører sig. Selv er jeg ikke for god.

For eksempel er jeg én af dem, der gramser på alle avokadoerne. Hvis jeg da ikke gennem plastikindpakningen lige fejer stilken af, så jeg kan se farven på frugtkødet. Få gange har jeg også lige proppet et par ekstra jordbær i min bakke og retfærdiggjort det med, at det gør de andre sikkert også.

Det er ”de andre startede”- argumentet, der viser, at jeg i hvert fald ikke scorer max på modenhed. Og mens nogle lider af road rage, lider jeg af supermarket rage.

Mens jeg giver avokadoer blå mærker og stjæler bær, så kigger jeg olmt på dem, der snuser til varerne. Seriøst. Jeg kan stadig få pulsen op over den mand, jeg så i 2019, der med bare næver tog et flute fra bake off-montren og førte det helt op til sine behårede næsebor og sniffede igennem. Åbenbart lugtede det ikke flutet nok, så han lagde det tilbage. Uf.

LÆS OGSÅ

23-årige Astrid købte et smadret kolonihavehus – så hun har råd til at rejse jorden rundt

Astrid er kun 23 år, men har allerede set en stor del af verden. Hun opfatter sig selv som en globetrotter, der ønsker at bruge vintrene til at rejse, men samtidig lægger hun liv og sjæl i sit kolonihavehus, der med sine 45 kvm rummer al det jordiske gods, hun har brug for.

Når jeg lige skal have en liter minimælk hurtigt, så står der til tider et menneske og spærrer foran mejerivarerne. Der står de og kigger på cremefraiche, hytteost og ymer i noget, der føles som timer. Jeg har det som om, at jeg er tvunget til at vente i en dyb squat-stilling. Et dybt grrrrrrr breder sig i min krop. Udenpå er jeg nogenlunde i kontrol, men indeni har jeg sådan en stresset eftermiddag lyst til at snerre ”men det er jo for fanden ikke underholdning på Netflix eller et livsvalg, du skal træffe. Hvorfor bliver du ved med at glo?” Jeg nøjes med at sukke passivt aggressivt, til den ubeslutsomme forskrækket flytter sig.

Mange gange er flaskeautomaten i stykker, så jeg slæber selvfølgelig en pose flasker i den ene hånd og alle mine varer i favnen. Ja, jeg er typen, der ikke tager en kurv, for jeg skulle jo bare have et par småting, men fristes rutinemæssigt af spotvarer. Og så er der selvfølgelig altid kø, fordi et menneske har betalt halvtreds øre for meget, og den unge kassemedarbejder febrilsk prøver at gennemskue bonnen, mens folk bag mig højlydt brokker sig. Jeg siger ikke noget. Lige på det punkt, empatien med de hårdtprøvede ansatte, scorer jeg vist rimeligt højt. En ny kasse åbner. Folk bag mig spæner for at komme først. Ja, ak, selvom alle kender reglen om, at den oprindelige kø skal respekteres, selvom den deler sig.

Kunden foran mig lægger alle sine varer på båndet. Jeg storsveder og har favn og begge hænder fulde af perfekte avokadoer, spotvarer og forbuden frugt, men kunden lægger ikke lige en skiller på båndet til mig. Jeg hælder demonstrativt varerne på båndet og smækker demonstrativt to skillere på i hver sin ende af mine varer. En til mig og en til den næste i køen. Jeg bemærker, at de, der ikke lægger skillere til dem bagved, heller ikke svarer, når kassemedarbejderen tvangsmæssigt ønsker dem en god dag. Tsk.

Jeg betaler og tager mine varer i favnen igen. Jeg har ikke en pose med, for jeg skulle jo bare have minimælk. Jeg krabber mig med besvær og vrede øjne forbi den kunde, der har parkeret sin vogn på tværs i indgangen.

Til sidst sender jeg en stille tak for, at jeg er godt gift og har et job. Jeg dumpede igen personlighedstesten i Netto.

LÆS OGSÅ

Pernille Aalund skulle ændre noget radikalt i sit ægteskab – ellers ville hendes mand skilles

En dag erklærede Pernille Aalunds mand, at en særlig ting ved deres ægteskab ikke længere fungerede for ham. Han ville have mere kropslig kontakt, og hvis hun ikke kunne give ham det, så ville han skilles. Det fortæller hun i et stort interview med ALT for damerne.