Smilende par står skulder ved skulder foran en grøn hæk i solskin
Kristine og Jacob fra "Fede forhold".

Vild forvandling efter "Fede forhold": Sådan går det Jacob og Kristine i dag

Parret har tilsammen tabt omkring 30 kilo og fået en sundere livsstil efter tv-programmet.

logo herognu HER&NU HN

Det var en barsk besked, som 35-årige Jacob fik, da han besøgte lægen i "Fede forhold". 

Samtlige tal var røde, han havde forhøjet blodtryk, ligesom kriterierne for sukkersyge også var tilstede. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Men med kostomlægning og motion har Jacob vendt skuden. I udgangen af programmet havde han tabt 10,7 kilo, mens 34-årige Kristine havde tabt 10,2. 

I dag har parret tabt yderligere 4,5 kilo hver, fortæller de til HER&NU. 

– Vores medvirken i programmet har haft altafgørende betydning for vores liv. Vi har fået introduceret en livsstil, som vi kan leve efter på den lange bane. Der er fokus på mættende og struktureret måltider. På denne måde har vi fået større bevidsthed om maden, vi spiser, fortæller Kristine. Hun tilføjer:

Artiklen fortsætter under billedet...

To personer i mørkt tøj står i en efterårsskov foran en fældet træstamme
Jacob og Kristine inden de startede livsstilsændringen.

– Derudover har vi jo fået en lysere fremtid, hvor vores overskud og helbred er blevet langt bedre.

 At parret har tabt omkring 30 kilo tilsammen kan da også mærkes på fysikken. 

– Det kan mærkes på kroppen, når vi blandt andet løber og leger med ungerne. Psykisk kan vi mærke, at vi har meget mere overskud. Humøret er bedre. Og selvtilliden har fået et nyk opad, fortæller de. 

Parret drømmer om at komme under 100 kilo, slår de fast. 

– Vi er meget realistiske, og vi ved godt, at vi ikke kommer i kategorien ”normal” ifølge BMI. Vores største fokus er, at vi er sunde indvendigt. At vores test og blodprøver er normale. Vi ønsker begge at leve et langt liv med vores børn, og være nogen gode rollemodeller for dem. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Smilende par står skulder ved skulder foran en grøn hæk i solskin
Kristine og Jacob fra "Fede forhold" i dag.

Godt og solidt parforhold

Parret er i forbindelse med programmet blevet mere opmærksomme på at være anerkendende over for hinanden. Noget, de fortsat arbejder med. 

– Vores parforhold har altid været solidt og godt, siger parret, som også sætter ord på, hvordan det står til med sexlivet.

– Intimiteten er ikke meget anderledes end før programmet. Vores rammer og vilkår som småbørnsforældre er jo den samme, så tidspunktet for, hvornår vi kan være intime, er fortsat om aftenen, hvor man er ved at løbe tør for dagens overskud. Jacob kunne selvfølgelig altid ønske mere intimitet, som de fleste andre mænd, men er fuldt ud tilfreds med vores liv og parforhold. 

– Kristine forsøger at have mere fokus på det, men det er absolut ikke noget, som vi går og er kede af, lyder det.

Nu kan følge parrets videre rejse på Instagram lige HER.