Snegle kravler på glasflaske med ansigtsserum og pipette på lys baggrund.
Illustrationsfoto

Snegleslim, slangegift og laksesperm i din hudpleje: Hvad siger eksperten?

Hudplejeprodukter bliver i stigende grad markedsført på, at de indeholder nye ingredienser, man ikke umiddelbart skulle tro hører til der. Men hvad siger hudlægen til det?

alt.dk logo

Snegleslim, slangegift og laksesperm vil for de fleste lyde som noget, man under ingen omstændigheder har lyst til at få i ansigtet.

Men alligevel er det ord, der de seneste år er begyndt at dukke op i forbindelse med innovative hudplejeprodukter, som lover alt fra glashud til botox i en flaske.

Spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen effekt ved at introducere noget, der er (eller lyder som) væsker fra dyr i sin hudplejerutine – eller er det bare spændende ord, som skal få dig til at købe flere produkter for at få stillet din nysgerrighed?

Vi har spurgt overlæge i dermatologi Peter Bjerring, der har forskellige holdninger til de kreative ingredienser.

Slangegift

Det er vigtigt at forstå, at det ikke er ægte slangegift, man er begyndt at putte i produkter. Det er snarere syntetiske ingredienser, der skal imitere virkningen.

Peter Bjerring forklarer, at der er blevet lavet et peptid, der virker som slangegift. Peptider er proteiner, der har signaleffekter, som kan kommandere hudcellerne til at gøre forskellige ting.

– Det er lavet efter samme model som den gift, der findes hos den slange, som hedder en "temple viper". Det er en nervegift, som kan bruges til at lamme musklerne med. Det kan blokere muskelfunktionerne, og det hindrer også sved. Det kan man få i en creme eller et serum.

– Når man smører den på, så bevæger musklerne i ansigtet sig ikke så meget, som de ellers ville have gjort. Og så har vi faktisk fuldstændig den samme virkning, som botox også har. Det er botox i en flaske, forklarer han.

Laksesperm

Sperm fra laks er til gengæld en ingrediens, der bliver brugt i hudplejeprodukter. Det går dog ofte under den mere appetitlige betegnelse "PDRN".

– Det er DNA-molekyler fra laks, man forsøger at aflevere i huden for at lave en slags styring af, hvordan cellerne vokser ved hjælp af det her DNA. Det er også en slags væksthormon, siger Peter Bjerring. 

Selvom det ofte bliver markedsført som en vigtig ingrediens i diverse cremer og serummer, så virker det som regel ikke, når det leveres i hudplejeprodukter.

– Det skal injiceres. Med en tynd nål lægger man nogle bittesmå dråber i huden lige ved siden af hinanden. Det hedder mesoterapi. Det er ikke noget, man selv kan gøre derhjemme.

Snegleslim

Sneglesekret – ofte kaldet "snail mucin" – har også fundet vej ind på ingredienslisten i flere hudplejeprodukter. Det er ofte i et serum, der passende nok har en slimet konsistens og lover fugtet, glaslignende hud.

– Det har jeg heller ikke set, at det virker. Der dukker ofte nogle spændende ting op, som virkelig fascinerer og gyser. Det gælder både laksespermen og snegleslimen. Det er mere for spændingens og ordets skyld, end det er for virkningen, slår Peter Bjerring fast.

Om Peter Bjerring

  • Peter Bjerring er overlæge ved afdelingen for hud-og kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital.
  • Han er speciallæge i hudsygdomme på Møn Privathospital
  • Han forsker i udviklingen af optisk diagnostik af hudsygdomme.
  • Han er forperson for Dansk Videncenter for Hudkræft
  • Han har publiceret mere end 300 videnskabelige artikler inden for hudsygdomme, laserbehandling og hudkræftbehandling