Barfodet kvinde i lyst tøj sidder på en træbro ved en sø med siv.

Gitte var lykkeligt gift, da hun en dag mødte Johan ved kaffeautomaten på sit arbejde

Jeg havde været gift med Peter i 25 harmoniske år, da Johan dukkede op i mit liv. I starten skammede jeg mig over de voldsomme følelser, han vakte i mig. I dag ved jeg, at jeg har meget at takke ham for.

hjemmet logo farve

Det var ikke fordi, det var første gang, jeg havde talt med Johan. 

Han var blevet ansat i mit firma et par måneder tidligere. Vi havde derfor også siddet til flere møder sammen. Jeg havde bestemt registreret, at han var en tiltrækkende mand på min egen alder, men jeg havde også glemt ham igen, så snart mødet var færdigt. 

En formiddag mødtes vi så for første gang på tomandshånd foran kaffeautomaten ude på gangen. Johan stod med ryggen til mig, da jeg kom gående, men allerede, da han vendte sig mod mig og smilede, fornemmede jeg noget i min krop, jeg ikke havde mærket længe.