Chefredaktøren: Her er 3 ting, du bør opleve lige nu

ALT for damernes chefredaktør glæder sig til at opleve masser af musik på sin tur rundt i sommerlandet i år – og så skal hun se dygtige kvinder i kampform, når landets bedste fodboldrække igen kommer på græs.

ALT for damerne logo

Festival

Musik i Gentofte

Når sommerferien synger på allersidste vers, skruer de op for musikken i Gentofte. Og hyggen. 

Musik i Gentofte er et af de nyeste skud på festival-stammen, og arrangementet har på rekordtid etableret sig i selskabet af store danske musikoplevelser. Gentofte Stadion var inden Parken hjemsted for de store koncerter, og den arv har siden 2024 levet videre de to dage i højsommeren.

I år er det blandt andre Drew Sycamore, Thor Farlov og Rasmus Seebach, der gæster scenen nord for København.

Se mere på Musikigentofte.dk

Slotshygge

Anne Linnet på Egeskov

Et besøg på Egeskov slot på Sydfyn er altid en god idé. Og på onsdage i sommerferien

lægger den imponerende slotspark græs til Open by Night, som er kendetegnet af musikoplevelser for det voksne publikum, snobrød for børnene og hyggelig stemning for alle. 

Den 5. august er det en af de sejeste scene-damer gennem tiderne herhjemme, der kommer forbi slottet; nemlig Anne Linnet.

Se mere på Egeskov.dk

Kampgest

A-ligaen er tilbage

Mens de fleste af os stadig smyger os rundt i badetøj og tøfler, er der en flok kvinder, der er tilbage i kamptøjet. Bogstavelig talt.

Landets bedste fodboldrække A-ligaen havde nemlig startfløjt allerede den 25. juli, og det er en historisk stærk liga, der er klar til at underholde på stadions i hele landet hver uge frem til vinterpausen. For første gang kan vi også se frem til et legendarisk derby i hovedstaden. 

Med FC Københavns oprykning og dermed holdets første sæson i det fineste selskab er der nemlig lagt op til en spændende kamp mod rivalerne fra Brøndby.

Se det aktuelle kampprogram på A-liga.dk

Om Heidi Frederikke Sigdal, 48 år

  • Chefredaktør på ALT for damerne. 
  • Holder allermest af hyggestunder med sine børn, kæreste, familie og venner – og så elsker hun både skov og hav, bøger, film og serier i sofaen, løbeture og god mad.
  • Bor i Hareskovby.