Rasmus Seebach flygtede fra virkeligheden med alkohol: ”Det var et usundt liv”

Som barn så Rasmus Seebach sin egen far, Tommy Seebach, blive ædt op af den underholdningsbranche, som han også selv er en del af. Og da faren udviklede et alkoholproblem, gik det også udover Rasmus Seebach og resten af familien.

- Når min far drak sig fuld og blev uvenner med min mor, var det naturligt for mig at forsøge at redde stemningen og glatte det hele ud. Med tiden forsvandt min egen identitet nok lidt i det, og jeg endte med at leve mere i andres behov end i mine egne. Jeg anede simpelthen ikke, hvem jeg var, fortæller Rasmus Seebach i et stort interview med Euroman.

I hjemmet så Rasmus Seebach og hans søskende ting, som ingen børn bør se. Alligevel har Rasmus Seebach aldrig båret nag over sin fars misbrug.

- Jeg har virkelig forsøgt at finde en vrede i mig selv over for min far og mor for at have budt os børn alt det, men jeg kan ikke," siger han og fortsætter:

LÆS OGSÅ

Det sagde Rasmus Seebach i den første tid med Julie: ”Det var faktisk lidt over stregen”

Allerede efter kort tid sammen var Rasmus Seebach slet ikke i tvivl om, at han skulle dele sit liv med Julie. I dag venter de sammen deres tredje barn.

- Sandheden er, at de gjorde deres bedste. Jeg følte aldrig, at min far valgte alkoholen over os. Han var syg. Jeg har mere ondt af ham, at det hele skulle ende så sølle, at han var fanget på bunden af flasken. Min største fortrydelse er, at vi ikke var bedre til at snakke om tingene dengang. Det er vi stadig ikke. Min familie er til tider konfliktsky, vi vil helst ikke ødelægge den gode stemning. Men vi arbejder på at ændre det.

Da hans forældre senere blev skilt, var Rasmus Seebach blevet en stor dreng – og pludselig fik alkoholen også en rolle i hans eget liv.

- Jeg flygtede fra virkeligheden med sene nætter og alkohol, og set i bakspejlet forvekslede jeg festen med livsglæde, husker han tilbage. 

- Det begyndte, da jeg var 15 år og gik i 9. klasse. Mine forældre var gået fra hinanden året forinden. Min mor og vi tre søskende var flyttet til Vanløse, min far ien lejlighed på Frederiksberg. Skilsmissen var en nødvendighed. I virkeligheden holdt de fast i hinanden i alt for lang tid. Min mor kunne ikke redde min far. 

- I min barndom havde jeg følt et kæmpe ansvar for, at alle havde det godt, så i de tidlige teenageår, var jeg brugt op. Jeg ville bare gerne have det grineren og druknede virkeligheden i fest og farver. Mine venner og jeg lavede ikke så meget andet end at fyre den af. Vi havde sikkert dybde, men vi dyrkede den ikke, og jeg gjorde mig nul tanker om fremtiden. Eller hvad jeg ville lave, når jeg blev stor. Det fortsatte på gymnasiet, hvor jeg droppede ud med for højt fravær.

I dag kan han se, at hans adfærd dengang var en reaktion på alt det, der lå forude.

LÆS OGSÅ

I en tid med stor tvivl fandt Rasmus Seebach ro: ”Jeg har altid hvilet i, at der er én ting, som jeg ved, jeg kan”

Rasmus Seebach er aktuel med musikken til den nye Askepot-musical, og her fortæller han om det største eventyr i sit eget liv, der begyndte med, at han sendte en sød besked til Julie på Facebook.

- Når jeg tænker tilbage på det, var det et usundt liv. Det var en flugt. Siden jeg var lille, har jeg fået at vide, at alkoholisme er en arvelig sygdom, så jeg var altid opmærksom på ikke at komme for langt ud. Men drikkeriet fortsatte, indtil jeg fik mit gennembrud som sanger. Efter det fik jeg et ansvar, og festen stilnede af.

Som far til tre gør Rasmus Seebach sig også nogle tanker om, hvordan hans egne børns forhold til alkohol bliver i fremtiden, og netop spørgsmålet om arveligheden fylder for ham, når han tænker på sin egen far, sig selv og også farfaren, som også drak.

- Jeg kan tage mig selv i at kigge på mine børn og tænke: ’Hvis min farfar havde problemer med flasken, min far forsvandt i den, og jeg selv har haft mit, kan det så også ramme dem?’ De lænker må jeg ikke give videre. De skal ikke bære det, vi andre bar.

Læs hele interviewet med Rasmus Seebach i Euroman uge 31.