Puk har pennevenner i hele verden: ”Der er enormt meget kærlighed i sådan et brev”

Puk har ikke tal på, hvor mange breve hun har liggende i æsker og skuffer. 

For hun har skrevet og modtaget breve i adskillige år, og gennem de seneste ti har hun haft pennevenner fra Japan, Italien, Norge, Spanien, Portugal, Holland og USA.

– De tre kvinder, jeg skriver med nu, har jeg skrevet med i rigtig mange år. De kommer fra USA, Norge og Danmark, fortæller 51-årige Puk Hyllested. 

– Den ene fandt jeg via min blog, og de to andre kom ind i mit liv via Instagram. På et tidspunkt lavede jeg noget med, at de første, der kommenterede på et opslag, ville få et brev fra mig. 

Jeg sendte fine breve af sted, og to af dem skrev tilbage. Og så blev vi bare ved. Det er vildt at tænke på, at noget så simpelt kan udvikle sig til relationer, der varer i over ti år.

Smukke stempler

Når man har skrevet sammen så længe, lærer man hinanden at kende på en særlig måde, fortæller Puk om de tre kvinder, hun skriver med, alle på hendes egen alder.

LÆS OGSÅ

Hvordan slipper jeg ud af min angst og ensomhed?

En læser føler sig både ensom og isoleret. hvad skal hun stille op? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets Brevkasse.

– Vi har været med i hinandens liv, i børnenes liv, i alt det, der fylder. Årene går, og vi hører om det ene og det andet, og på den måde bliver de mennesker vigtige, siger hun.

Men for Puk er det ikke blot relationerne, der betyder noget. Selve det at skrive et brev i hånden er også vigtigt.

– Jeg gør det til en lille særlig stund. Jeg laver måske en kop kaffe eller tænder et stearinlys og finder noget fint brevpapir, fortæller hun. – Det bliver sådan en refleksiv og afslappende stund, hvor man lige får pulsen ned og er nærværende.

Når et brev lander i Puks postkasse, flår hun det derfor heller ikke bare op.

– Det er simpelthen så dejligt at få et brev, så jeg venter gerne, til jeg har god tid. Jeg læser det ordentligt og ser på kuverten, stemplerne og det hele.

Sund lang­sommelighed

– Der er jo enormt meget kærlighed i sådan et brev. Den anden har haft mig i tankerne og har måske funderet over, hvad hun ville skrive, fundet noget papir, klippet noget ud eller lagt noget sødt ved, fortsætter hun. 

– Når man så modtager det, kan man mærke, at det er lavet til én. Det er kun mig, der skal læse det her brev. Det er særligt.

Puk gør selvfølgelig også meget ud af sine egne breve, og de bliver næsten små æstetiske universer.

– Når jeg får breve fra USA eller Japan, er der stadig fine frimærker med motiver til højtider og årstider. Det er så flot. Og man kan se, hvor det er sendt fra og hvornår, siger hun. 

– Der er så mange små sanselige ting i det, og det er ærgerligt, at vi ikke har frimærker i Danmark længere.

Selv om Puk også sagtens kan skrive på Messenger eller Instagram med sine pennevenner, prøver hun at holde fast i brevet som den egentlige forbindelse.

– Hvis der bliver for meget elektronisk korrespondance, går noget tabt. Det går for hurtigt, og man forventer pludselig, at folk svarer med det samme, siger hun. 

– Brevet kan noget andet. Ventetiden og langsomheden er en del af det hele. 

LÆS OGSÅ

Her er 4 nye bøger, som du ikke vil kunne lægge fra dig igen

4 nye bøger anbefalet af bogredaktør Marie-Louise Truelsen