Hvilken solcreme er bedst at bruge? Hvor lang tid holder den? Og skal jeg genpåføre min solcreme uden på min makeup efter en lang arbejdsdag?
Det er spørgsmål, der dukker op hos mange, som solen begynder at titte frem og varmer både huden og humøret.
Men selvom de færreste efterhånden er i tvivl om, at solens stråler er skadelige for huden, så er der alligevel en del forskellig og til tider modstridende information på internettet.
Derfor har vi talt med Peter Bjerring, som er overlæge i dermatologi på Aalborg Universitetshospital.
Vi har stillet ham alle de store spørgsmål, præsenteret ham for gængse myter og fremlagt nogle scenarier, som mange møder i hverdagen.
Herunder får du alle overlægens svar.
Hvad betyder SPF?
SPF står for “sun protecting factor”, og det betyder, hvor mange gange længere tid, man kan være ude i solen. Hvis du kunne være i solen i 10 minutter uden solfaktor på, så kan du være i 20 minutter på en faktor 2, 40 minutter på en faktor 4 og så videre.
Når virksomheder tester en creme for, hvilken SPF den skal have, så indebærer proceduren desværre, at man putter cirka 5-6 gange mere creme på til testen, end folk normalt smører på. Det betyder, at en faktor 50 faktisk ikke holder 50 gange længere, som man ellers skulle tro. Den holder betydeligt mindre, måske kun 10, men det kommer an på, hvor meget folk smører på.
Man skal derfor smøre så meget på, man kan, og med så høj en faktor som muligt, men selv når man gør det, så kommer man garanteret aldrig op på det, der står på flasken.
Der står ofte SPF 50+ på en flaske, fordi EU har bestemt, at når et produkt er over faktor 50, må man ikke skrive, hvad det egentlig er i solfaktor. Derfor kan 50+ være 74 eller 94 – det er der ingen, der ved.
Betyder teksturen noget?
Selvom der står den samme SPF på flasken, så betyder teksturen typisk noget for, hvor tykt et lag man smører på, og dermed hvor godt man er beskyttet. Nogle cremer er tynde og lette at trække ud. Det vil sige, at så kommer der ikke ret meget på. Andre cremer er tykkere og mere fedtede, og de giver derfor et tykkere lag, og så får det en lidt højere faktor, end den tynde vil få.
Hvad er forskellen på kemisk og fysisk solcreme?
En kemisk solcreme indeholder et kemisk stof, som optager og absorberer solens UV-lys. Den ligger som et lag yderst og ofrer sig, så lyset ikke angriber hudens komponenter og det i stedet er solcremens molekyler, der bliver ødelagt.
En fysisk (også kaldet mineralsk) solcreme indeholder hvidt pulver, som spejler lyset væk fra huden igen, når solen rammer de små korn i pulveret. Det er de samme partikler, som er i hvid maling. Den sender alle stråler tilbage, der rammer den. Det er derfor, den er hvid. Man laver de enkelte korn i pulveret så små som muligt, for hvis de bliver lige præcis mindre end en bølgelængde af synligt lys, så kan man ikke se dem. Der sker dog tit det, at hvis en solcreme står på hylden et stykke tid, så klasker de små partikler sammen til større partikler, og så bliver de synlige, og så er det pludselig en helt hvid solcreme, man smører på.
Almindeligvis er det nemmere at lave en rigtig høj faktor af kemiske stoffer, fordi der kan man dække hele UV-området. Med et fysisk filter kan det være svært at komme særlig højt op i solfaktor, uden at man bliver totalt hvid.
Hvor længe beskytter solcremen på huden?
Når de aktive stoffer optager solens stråler, bliver de forbrugt og slidt op i løbet af et vis stykke tid, alt efter hvor meget lys, molekylerne skal fange. Det vil sige, at jo kraftigere sol du er i, og jo længere tid du er i solen, jo hurtigere bliver de brugt op.
Da det afhænger af, hvor meget sol du er i, og hvor kraftig solen er lige præcis den dag, kan man ikke sige præcis, hvor hurtigt de bliver brugt op. Men de kan nemt blive brugt op på et par timer, hvis du befinder dig i direkte sol uafbrudt.
Jo højere faktor solcreme og jo mere du har smurt på, jo flere molekyler har du, som kan ofre sig for strålerne, og jo længere tid er du beskyttet.
Hvilken solcreme er bedst?
Det eneste svar er, at det er den, du vil bruge. Det kan sagtens være, at der er nogen, som er bedre, men hvis den så svier i øjnene, gør dig helt hvid i ansigtet eller er helt vildt dyr, så ender man med ikke at bruge den. Og så er den i hvert fald ikke den bedste.
Hvordan skader solen huden?
Solstrålerne kan ramme tre ting i huden. De kan ramme cellemembranerne, som består af fedt og er det, der hedder lipider. Her kan strålerne punktere hul i cellerne og lave skade. Derudover kan strålerne ramme proteinerne inde i selve cellerne. Det ødelægger kollagen og de elastiske fibre, og så ældes huden. Og så kan de ramme DNA-molekylerne, som er arvemassen, og hvis den bliver skadet, så kan man udvikle forstadier til hudkræft.
Beskytter makeup mod solen?
Der er altid en vis form for beskyttelse i det, fordi produktet formentlig har lidt farve i sig, og den farve beskytter også. Det er lidt som, hvis du smurte dig ind i maling, så kommer der heller ikke så meget igennem. De stoffer, der giver den brunlige farve, som ofte er i makeup, er jernoxider, og de absorberer strålerne, og de sender også noget af det retur igen ved at spejle lyset væk. Makeup fungerer altså også som en solfaktor og kan komme helt op på en faktor 15 alt efter, hvor tykt et lag du smører på. Hvis du har din solcreme inderst, og du så lægger noget ovenpå, er du vældig godt beskyttet.
Er det godt at bruge makeup med solfaktor i?
Det kommer automatisk i mange af produkterne. Nogle gange er produktets solfaktor noget, de tester, efter de har lavet produktet. Det er ikke, fordi de putter noget specielt solblokerende i, men det får en virkning alligevel på grund af jernoxiderne, altså det brune pulver, som er i. Nogle gange bliver det kaldt et “city block”, fordi produktet har fået en beskyttende faktor, bare fordi det dækker.
Virker solcreme i pudderform?
Pudderen er faktisk en tør creme, og når den bliver smurt på huden, smelter den og bliver til en creme, som kan trækkes ud. Det har den fordel, at det holder i mange år, fordi det er meget mere stabilt end produkter med vand i. Ulempen er, at det kan være sværere at smøre ud og fordele i et ordentligt og jævnt lag på huden.
Virker solcreme i setting spray?
Det kan være svært at vide, hvor godt de virker, for man får ikke ret meget på. Det er umådeligt små mængder, der kommer på, og jeg er ikke sikker på, at det får den ønskede virkning. Det kan ikke lade sig gøre, at du får et lige så tykt lag på, som blev brugt i testen til at lave SPF-bestemmelsen.
Hvis du skal påføre din solcreme igen, så er en pudder eller spray meget bedre end ingenting, men du kan ikke sige præcis, hvor godt det er.
Tager min hud skade, når jeg bliver brun?
Ja, hvis du bliver brun, er det, fordi solfaktoren ikke har virket ordentligt. Så har du ganske enkelt ikke haft nok solcreme på. Du bliver ikke brun, hvis lyset ikke kommer ind. Hvis UV-lyset rammer din hud, prøver den at beskytte sig ved at blive brun. Det er en ren og skær nødforanstaltning, som huden laver for at klare sig, når den bliver brun, og det er ikke sundt for den.
Men det er meget bedre end at blive rød. Det er helt galt. Bliver man først det, så har man også lagt grunden til sin hudcancer senere.
Skal man bruge solcreme, når det er overskyet?
Det er her, mange mennesker bliver snydt og tænker, at i dag behøver jeg ikke solcreme, for der er ingen sol. Men så er der et tyndt lag skyer, og det drøner igennem med UV-lys.
Rigtig mange stråler kommer igennem alligevel. Op til 80% af UV-lyset kan godt gå igennem en tynd sky, og derfor skal du stadig have solcreme på, selvom det er overskyet.
Hvis jeg har en hat på, er mit ansigt så beskyttet mod strålerne?
Nej. Du får indirekte lys, som reflekteres fra omgivelserne ind i dit ansigt. Men det er betydeligt mindre. Der er måske 20-30 procent tilbage. En bredskygget hat er derfor altid en god idé.
Når jeg putter solcreme og makeup på om morgenen, går på arbejde og har fri otte timer senere, er min solcreme så væk?
Nej, det er den ikke. Du har nemlig ikke brugt den, for du har været på arbejde indendørs, og du har haft makeup udenpå, som også beskytter. Derfor er det ikke så forfærdeligt meget lys, der har ramt din hud, og derfor har du ikke slidt på din solcreme, og så holder den længe. På den måde er du stadig beskyttet, når du cykler hjem igen. Derfor har du ikke det problem, at du skal genpåføre solcreme udenpå din makeup.
Hvis du derimod lægger dig ud i solen midt på dagen, så er det væk på to timer, men der har man jo typisk ikke makeup på og kan derfor sagtens genpåføre solcremen.
Når jeg bruger en dag ude i byen og har solcreme og makeup på, skal jeg så genpåføre min solcreme?
Ikke nødvendigvis. Hvis du er i bymiljø, så er du i lys og skygge, lys og skygge, og det giver ikke ret meget. Du bruger derfor meget langsommere af molekylerne i solcremen. Det er noget helt andet, end hvis du befinder dig i det åbne land og på stranden.
Hvad skal man gøre for at beskytte sig bedst muligt, hvis man skal tilbringe en dag på stranden?
Man skal huske at smøre sig på igen, når der er gået et par timer. Man skal huske, at man sveder en del solcreme af, og man kan ikke lade være med at tørre sig i ansigtet, og så kommer man også til at tørre det væk.
Det allerbedste er at have tøj på, så der ikke er ret meget hud, der stikker ud, fx ved at have en hat og solbriller på, så man mere eller mindre er dækket.
Får jeg nok D-vitamin, hvis jeg beskytter mig mod solen?
Langt de fleste danskere får nok D-vitamin. Men det allernemmeste er at tage det som vitaminpiller, så man er sikker på, at man får nok. Så behøver man slet ikke bekymre sig om, at man skal ud i solen for at få nok D-vitamin. Det plejer også bare at være en undskyldning for at lægge sig i solen.
Om Peter Bjerring
- Peter Bjerring er overlæge ved afdelingen for hud-og kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital.
- Han er speciallæge i hudsygdomme på Møn Privathospital
- Han forsker i udviklingen af optisk diagnostik af hudsygdomme.
- Han er forperson for Dansk Videncenter for Hudkræft
- Han har publiceret mere end 300 videnskabelige artikler inden for hudsygdomme, laserbehandling og hudkræftbehandling
