Parterapeut om utroskab: ”Affæren er et sted, hvor en anden del af os bliver vækket til live”

Hvordan opstår utroskab?

– Det, der er interessant ved utroskab er, at vi møder et menneske, som vækker nogle nye ting i os. Noget, som har slumret, eller som måske aldrig har været i live. 

Det, der er så illuminerende ved at have en affære er, at vi føler os set, hørt og forstået. Vi har ikke nogen bagage med os, vi har ikke nogen terminer, der skal betales eller bleer, der skal skiftes. Vi har kun det rendyrkede seksuelle mig. 

Ikke al utroskab er dog seksuel, og det er faktisk heller ikke særlig tit, det er det, det handler om først. Det seksuelle er i virkeligheden mere et resultat af, at vi får alt det andet. Ofte hører jeg folk sige: ”Vi har kun været sammen to gange seksuelt, men vi har skrevet sammen og har gået ture i et år.” 

Vi har alle brug for at føle os beundret, anerkendt og forstået, og for at føle os som noget særligt. Hjemme i familien kommer vi jo nemt til i en eller anden grad at tage hinanden for givet, fordi vi – heldigvis – er trygge, og fordi vi har et liv, vi skal leve. Karriere, børn, praktik. 

Det bliver nemt sådan, at du passer din butik, jeg passer min, og så får vi det til at køre. Og affæren er et sted, hvor en anden del af os bliver vækket til live. Hvor vi kan føle os uden forpligtelser. Uden ansvar. Hvor vi kan være legende og eksperimenterende. Udforskende. Det er stærke kræfter, og det er ens for mænd og kvinder. 

Det tænder os, når vi har oplevelsen af, at der er en, der kigger på os og bare udstråler wauw! I virkeligheden er det interessante i en affære, at vi forelsker os i det, vi ser i den andens øjne. Beundring. Anerkendelse.

Hvordan opleves utroskab af den forsmåede?

– For langt de fleste er utroskab det værste svigt, vi kan blive udsat for. Det er vores tilknytning, som er på spil. Jeg stolede på dig, du er den vigtigste for mig, og så forråder du mig på den værst tænkelige måde. Det er et hårdt slag for tilliden, og den skal genopbygges. 

Det tager tid. Derfor er det også et valg, der skal træffes: Vil jeg blive eller gå?

Man siger tit, at utroskab er noget man gør for sig selv og ikke mod den anden, hvad mener du om det?

– Vi har forestillingen om, at hvis du elskede mig nok, ville du ikke gøre det her mod mig. Og det er fordi, vi har den her lidt gammeldags forestilling om, at vi skal være alt for hinanden. 

Hvis du elsker mig, skal du være alt for mig, jeg skal være nok for dig, og du får aldrig lyst til andre resten af dit liv. Nogensinde. Overhovedet. Og det er for høje forventninger, for sådan fungerer det ikke. Slet ikke med de sociale medier og den store kontaktflade, vi har. Når klienterne sidder hos mig, lyder det: ”Hvor kunne du gøre det?” 

LÆS OGSÅ

Erotisk novelle: Hun stønner til den fremmede i swingerklubben – så ser hun sin mand i døren

Han fantaserer om at se hende med en anden. Han vil iagttage, mens en fremmed mand rører hende med grådige hænder. Og måske vil han også selv være med?

Og det, der er i det, er, at det er så stærk en kraft at blive set og anerkendt, og det giver så meget energi, at vi mister virkelighedsopfattelsen. 

Så kan det godt være, at vi har tømmermænd efterfølgende, når sexen eller gåturen er overstået, og vi tænker: ”Nej, nej, nu må det stoppe, nu må jeg holde op med at skrive tilbage.” Men fornuften flyver. Vi har simpelthen ikke rationalet med, fordi vi oplever, at vi får så meget ud af det. 

Jeg hører mange sige: ”Jeg ville ønske, jeg ikke havde gjort min kone eller mand ked af det, men jeg er fandeme glad for, at jeg har fået den her oplevelse.”

Så der er ingen fortrydelse?

– Nej, de fortryder det ikke. Ikke for deres egen skyld. De fortryder det i forhold til, hvor ondt de har gjort den, de elsker og lever sammen med. For det er aldrig intentionen. Medmindre man er et røvhul. Men det er sådan, det opleves fra den andens side. 

Det handler om at få en forståelse for, at selvom det føles som om, han bare sked dig op og ned ad ryggen, så var det ikke det, der var intentionen. Og så siger hun som regel: ”Jamen, jeg er ligeglad med intentionen, jeg kigger på det, han gjorde.” Og ja, det kan du godt gøre, men hvis ikke du kan have nysgerrigheden forrest, så kan du være vred over det her resten af dit liv. 

Jeg ser ofte, at det er den forsmåede, der bliver ved med at holde liv i affæren. Utroskaben bliver esset, der trumfer alt. Men hvis man gør sådan, så ryger der også noget i ligeværdigheden. Og det er vigtigt at tænke over.

Du skriver i din bog ”Utroskab – vejen til mere kærlighed?”, at den utro kan opleve det som en reel kærestesorg, hvis forholdet ophører. Sæt nogle ord på det?

– Ja, man siger jo farvel til noget, man måske havde overvejet kunne blive ens liv i fremtiden, hvis man vælger at blive hos sin partner. Og man siger farvel til noget, der har givet en afsindig meget livfuldhed. Det kan føles som om, man er ved at drukne i en bakke leverpostej, hvis man skal blive i sit parforhold. 

For det, man fik i sin affære, var en tur i rutsjebanen i Tivoli med en stor candyfloss. Så ja, der er også en kærestesorg i det, og det kan være meget skamfuldt at synes, at man skal have plads til det. Men vi er kun mennesker, og du kan som den forsmåede synes alt muligt om det, men den utro sørger.

Hvordan skal man håndtere det som den forsmåede?

– Ja, hvordan holder man ud, at han går og ligner en hængt kat, fordi han stadig skal være gift med dig? Man går ind og ud af det. Det kommer an på ens dagsform. Der vil være dage, hvor solen skinner og man tænker, det skal nok blive godt alt sammen. Og så vil der være dage, hvor man tænker, han kan fucking rende mig helt over til Lisbeth, som han har ligget og dusket. Man skal tage ansvar for sine følelser. Man kan ikke bare give den anden skylden. 

Der er nogle, som kaster sig baglæns ned i offergryden, hvis deres partner har været dem utro og som synes, at de herefter har carte blanche til at svine ham eller hende til herfra og ud i evigheden. Og det er ikke okay. Man skal sørge for at få noget hjælp, hvis man kan mærke, at det æder en op. Man må arbejde på, at det ikke var noget han gjorde mod mig, selvom det føles sådan. Han gjorde det for sin egen skyld. Og man må kigge på sig selv. Måske har jeg ikke passet godt nok på mig selv, ikke sat grænser nok i forholdet, eller måske har jeg altid rettet på ham eller talt ham ned. 

Og så kom der pludselig en, der syntes, han var vidunderlig. Mit budskab er, at der ikke kun er en bøddel og et offer i utroskab. It takes two to tango. Og nej, det er ikke begge, der har valgt at være utro, men det er to, der er i forholdet, og begge har en andel i det, der er foregået. Det kan være svært for nogen at forstå.

Skal man fortælle om sin utroskab, eller skal man hellere tie?

– Man er jo godt er klar over, at man kommer til at efterlade et blødende sår, hvis man fortæller sin partner om utroskaben. Så det, man skal holde sig for øje, er: Hvad fortæller jeg det for? Hvad skal jeg have ud af at fortælle det? Er det for at lette mit eget hjerte? Eller er det fordi jeg har brug for at sige, at utroskaben handler om noget, og at vi to skal arbejde med det, hvis vi skal videre sammen? 

Jeg har ikke følt mig god nok sammen med dig, men jeg føler mig god nok sammen med hende. Det må vi tale om. Der skal være et formål med det, hvis man siger det.

LÆS OGSÅ

Sofie endte i sengen med en gift mand - og konsekvensen var større, end hun havde forventet

Jeg var faldet rigtig godt til i den landsby, min datter og jeg var flyttet ud til efter en barsk skilsmisse. For alle var så imødekommende og venlige, og mit liv var blomstret op. Alt det ændrede sig, da jeg en aften løb ind i Martin på den lokale kro. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.