Kvinde i zoologisk have-uniform foran tætte palmeblade

Joan driver en lille zoologisk have i Odsherred, hvor hun redder eksotiske dyr i nød

I 1998 købte Joan Thygesen en lille zoologisk have i Odsherred sammen med sin mand. Den blev til Odsherred Zoo Rescue, for parret ville redde eksotiske dyr i nød, der ikke var plads til andre steder. Da hendes mand døde, kæmpede hun videre alene og står i dag i spidsen for en rescue zoo i rivende udvikling.

hjemmet logo farve

–Tiden er med os, konstaterer Joan Thygesen, der for næsten 30 år siden grundlagde det, der i dag er Odsherred Zoo Rescue.

Engang aflivede mennesker uden skrupler eksotiske dyr, når de var færdige med at bruge dem til underholdning, i industrien eller som kæledyr. I dag ser flere og flere værdien i at give disse dyr livskvalitet og en værdig sidste tid i et blivende hjem. Og sådan et sted er Joans rescue zoo.

På en varm sommerdag viser Joan rundt, og første stop er hos lille Kaja med den flotte røde pels og hårtotterne strittende fra de spidse ører. Hun betragter Joan, da hun sætter sig på hug foran dyrets indhegning.

Kaja er af arten karakal, også kaldet ørkenlos, og er en af Odsherred Zoo Rescue mange succeshistorier.

– Hun blev smuglet over grænsen til Danmark hentet fra Tyskland af en dansk mand, der ville holde hende i sin lejlighed og tjene penge på avl. I Danmark er det ulovligt at holde karakaler som kæledyr, forklarer Joan, 64 år.

Manden fandt da også ud af, at det var en rigtig dårlig ide, for han fik Kajas vilde sider at føle. Så i foråret 2023 blev Kaja 14 uger gammel stillet anonymt i en kasse på rescue zoos parkeringsplads. Hun var tydeligt frustreret og i mistrivsel.

Nu ventede der dyrepasserne et arbejde, der krævede stor tålmodighed. For de kunne ikke bare fra den ene dag til den anden afskære Kaja fra den kontakt med mennesker, hun var blevet vænnet til. Målet var dog netop at slippe denne kontakt med henblik på, at Kaja kunne få en tilværelse, der passer bedre til et vildt dyr.

Joans søn Nikolai Ankergren, der driver rescue zoo med hende og er dyrepasser, helligede sig opgaven. Det tog halvandet år at fuldføre den, og i dag trives Kaja i sit anlæg, der er stedets bedste og endda støttet af Kulturministeriet.

– Nu er Kaja en tryg karakal. Hun ligner en lille sød mis, men ind til hende går vi ikke mere, det kan vi slet ikke, siger Joan tilfreds.

En abe som baby

Et andet dyr, der blev afleveret anonymt af private, er Rosa, en ung kapucinerabe. Også hun var blevet købt i Tyskland og holdt som ulovligt kæledyr i Danmark, fortæller Joan og tilføjer:

– Nogle mennesker holder små aber for at pusle om dem som babyer.

Rosa griber da også som et andet spædbarn om Joans finger, da hun giver den en rosin. En adfærd, Rosa lige så langsomt bliver vænnet fra. Og når hun er klar, skal hun sættes sammen med artsfæller.

Rosa knuger Joans finger, som en baby griber sin mors.

– Rosa skal lære at være abe igen, fastslår Joan.

Joan bor selv i rescue zoo, og det første, hun gør, når vækkeuret ringer klokken 05.00, er at gå en runde og kigge til samtlige dyr for at sikre sig, at de har det godt. Faktisk er det også det sidste, hun gør, inden hun går i seng efter en lang dag med et hav af forskelligartede ledelsesopgaver.

Rosa er en af de små aber, der er blevet behandlet som en baby, og hun kan derfor endnu ikke leve sammen med artsfæller.

For 30 år siden levede hun et helt andet liv med sin mand, Jørgen Ankergren. De drev et reklamebureau i København.

– Vi havde sommerhus i Odsherred, og da vi i 1998 så, at områdets lille zoo var til salg, gik vi på besøg. Vi var solgt med det samme!

Få år senere tog parret imod de første rescuedyr, en flok kapucineraber, der havde været brugt som forsøgsdyr i forbindelse med forskning i insulin. Udviklingen med at huse dyr, som ingen andre ville have, fortsatte.

– De seneste 10-11 år har vi drevet stedet udelukkende som rescue center, forklarer Joan.

I 2015 døde hendes mand, Jørgen, efter fem hårde år med kræft. Hun overvejede dog ikke et sekund at opgive rescue zoo.

– Jørgen og jeg delte den store kærlighed til dyr, og hvis jeg er væk, hvad sker der så med dyrene?

Og selvom økonomien har været stram i perioder, især under Jørgens sygdom, har stedet kun oplevet fremgang under Joans ledelse.

– I dag er vi blevet støttet af Kulturministeriet tre år træk, og målet er at komme fast på Finansloven. Vi modtager også midler fra større fonde og private. Vi modtog f.eks. en stor arv, der betød, at vi sidste år kunne renovere 17 anlæg. 

At blive mødt med sådan en anerkendelse, er stort. Det betyder rigtig meget for os, siger Joan og tilføjer: – Det er faktisk en personlig sejr for mig.

Tidligere forsøgsdyr

I arbejdet på at redde eksotiske dyr er internationalt samarbejde mellem Europas 25 rescue centre altafgørende.

– Vores vigtigste samarbejdspartner er AAP i Holland, som har fingeren på pulsen og tvangsfjerner dyr i hele Europa.

En del af de dyr, gæsterne møder på deres besøg i Odsherred, er blevet brugt i kosmetikindustrien. Joan, der jo kender dyrenes lidelser alt for godt, har et budskab:

– Jeg vil ikke stå med en løftet pegefinger, men jeg ville ønske, at folk, der køber kosmetik, lige tjekker, at produktet ikke er testet på dyr.

Joan modtager også såkaldte overskudsdyr, dyr der ellers bliver aflivet, fra almindelige zoologiske haver både i ud- og indland.

For eksempel 12 kattalemurer fra Holland og Belgien. Også kænguruer og asiatiske dværgoddere kan takke Joan for, at de i dag er i live. Det samme kan 13 silkeaber fra en lille dansk zoo.

Der bor 600 dyr i Odsherred Zoo Rescue, og Joan kigger til dem allesammen flere gange om dagen.

– Flere og flere kontakter os, så der sker heldigvis fremskridt på området. Vi har dyr på venteliste, og de næste, der kommer, er surikater og servaler, fortæller Joan.

Også da et universitet i Spanien henvendte sig og spurgte, om Joan kunne tage imod hele 100 bavianer fra dyreforsøg fra forskning i demens, sagde Joan ja. På én betingelse:

– De skulle afholde sig fra dyreforsøg fremover. Det indvilligede de i, hvilket er en stor sejr.

Et anlæg til de 100 aber indgår i rescue zoos planer om en udvidelse. Der skal også gøres plads til en topmoderne akutkarantæne, så dyr kan modtages døgnet rundt. En afdeling for tidligere forsøgsdyr, der er afsondret fra publikum, fordi dyrene er så skadede, at de skal have ro. Og et formidlingshus.

Også en kamel kan blive overflødig, men denne var mere end velkommen hos Joan, som havde en ensom kamel i forvejen.

Selvom Joans hjerte banker så inderligt for dyr, og det oprører hende, når de lider, kæmper hun videre på sin egen stilfærdige måde:

– Jeg tror på dialogen, fastslår hun, inden hun haster tilbage til dagens mangeartede opgaver. 

Ikke en helt almindelig zoo

I Odsherred Zoo Rescue bor der 600 dyr fra hele verden, bl.a. aber, kameler, slanger og fugle. 

Hovedopgaven er at give eksotiske dyr skadet på ydre og indre et blivende hjem. Som en anden form for redningsindsats deltager stedet i et internationalt avlsarbejde af truede sydamerikanske primater som f.eks. tamariner og mamosetter. 

Og endelig er det en zoo, hvor gæster i alle aldre oplever dyrene på tæt hold og bliver klogere på viden om dem.