Ældre kvinde med hvidt hår sidder ved et bord i en solrig have.

Efter 42 år i dansk politik har Pia Kjærsgaard lært noget vigtigt om sig selv

Pia Kjærsgaard har oplevet meget i løbet af sin karriere – og nu, hvor hun er på den anden side, er noget gået op for hende.

hjemmet logo farve

Pia Kjærsgaards politiske karriere har budt på lidt af hvert. Hun har stiftet et nyt parti, været formand for to partier, det ene i 10 år og det andet i 17 – og så sad hun som formand for Folketinget fra 2015-2019.

Men efter 42 år som folketingsmedlem var det i februar slut. Og selvom Pia Kjærsgaard som medlem i Regionsrådet i Region Østdanmark har beholdt en fod i den politiske verden, skal hun nu lære, hvordan man kommer ned i gear.

For efter hun stoppede, er én ting nemlig gået op for hende. Det fortæller hun i et interview med Hjemmet, uge 26.

– Jeg har levet under et konstant stressniveau. Det har jeg ikke tænkt over, mens jeg gjorde det, men jeg skal hilse at sige, at det tager tid at komme ned i gear, også længere tid end jeg havde regnet med. Men netop tid er nok det, der skal til.

Nybagt oldemor

Noget, som bl.a. hjælper Pia Kjærsgaard med at finde roen oven på et langt, stressfyldt arbejdsliv, er hendes lille nye oldebarn, som kom til verden for otte måneder siden – og om lidt bliver familien udvidet med endnu et oldebarn.

– Nu kan jeg være til stede, og det er helt fantastisk. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg nok skal få tiden til at gå. Og jeg nyder den tid, jeg får. Henrik er lige blevet 80 år, og jeg bliver 80 til februar, så vi er ældre mennesker, og vi ved, at vi ikke har livet foran os. Det kan være slut i morgen, så vi skal være glade for den tid, vi har og har haft. Og igen er jeg stolt af, at jeg har skrevet mig ind i historiebøgerne. Det vil jeg ikke lægge skjul på. 

Læs hele interviewet med Pia Kjærsgaard i Hjemmet uge 26. Her fortæller hun bl.a. mere om sin politiske karriere, om en stor renovering af husets kælder – og om hvad der nu skal ske.