Når Gitte fortæller, hvad hun arbejder med, reagerer folk ofte med et ”ad!”

Ingen vil have Gittes job. Hun er nemlig fodterapeut. Men selv elsker hun sit arbejde – og er stolt af det. Og måske bliver du næsten misundelig, når du hører om hendes alsidige hverdag.

Hendes verden logo farv

Det bedste ved mit job er, at folk er så glade, når de går herfra. 

Jeg har mellem otte og 14 patienter hver dag, og hver eneste er glad. ”Nej, hvor er det dejligt! Hvor er det lækkert!” siger de, når jeg har behandlet deres fødder. 

Hvor mange får så mange positive tilbagemeldinger? Jeg har tidligere arbejdet på kontor, og her var der ingen, der takkede mig hele tiden.

Den typiske patient er pensionist eller har diabetes. Mennesker med diabetes har sværere ved at hele sår og nemmere ved få infektioner. De har en øget risiko for nervebetændelse, så de ikke mærker, hvis de træder på noget, eller skoen trykker. Derfor får de hurtigere sår og har øget risiko for at få amputeret benet. 

Jeg vurderer, om de har tegn på nervebetændelse eller nedsat blodforsyning, og vejleder dem i, hvordan de passer på deres fødder. Vi udsætter vores fødder for pres hver dag, og langt fra alle går med de bedste sko.

Når man er 80 år, er det svært at nå sine tæer. Mange får fortykkede negle, fordi de presser op mod skoene, men de ældre er ikke så stærke i hænderne, så rent fysisk kan det være svært at klippe sine tånegle.

Når jeg fortæller om mit job, siger folk ofte ”ad, hvordan kan du det?”. Jeg synes selv, det er helt normalt at tage mig af andres fødder. Klippe deres negle og beskære ligtorne. 

Det er ligesom gynækologer; de tænker heller ikke ”ad, der er et underliv!”. Det er jo deres arbejde. Jeg hjælper nogle mennesker, vi snakker, og det er skidehyggeligt. Min familie siger ”så har du rørt ved ulækre fødder i dag”. 

Jo, men jo mere ”ulækre”, desto bedre kan jeg hjælpe. Til gengæld ville jeg ikke kunne være tandlæge og stå med hovedet nede i folks mund dagen lang. Jeg kunne heller ikke skifte ble på ældre mennesker, der har skidt op ad ryggen. Men det er der også nogen, der kan.

Mange er flove og skammer sig over deres fødder. Men så snart de ser, at jeg bare kigger interesseret uden at blive frastødt, slapper de af. Uvaskede fødder er heller ikke noget problem, for vi giver dem fodbad først. Så føler de også selv, de er renere. 

Udfordringen er mere ældre mennesker, der har tisset i bukserne. De har måske gået meget op i hygiejne før, men pludselig kommer de og lugter af gammelt tis. Det er lidt hårdt at se.

Fødderne er en del af din krop, som andre sjældent rør ved. Heller ikke engang din partner. Mange af de ældre får i det hele taget ingen fysisk kontakt i det daglige. Og så sidder jeg i tre kvarter og rør ved deres fødder. 

Det gør også, at jeg får meget at vide, for når jeg har vejledt dem i det fodmæssige, kan de frit snakke om, hvordan de ellers har det: At de har ondt i knæet, eller at det er svært ikke at se børnebørnene. Det er hyggeligt at tale med kunderne. 

Men hvis man er introvert, er det nok svært at have mit job.

Om Gitte Forsberg, 48 år

  • Statsautoriseret fod­terapeut og ejer af klinikken Gågodtnu i København NV. 
  • Har en kæreste og to voksne børn. 
  • Se gågodt.nu